Barndommens kulturoplevelser har betydning for voksenlivets kulturvaner
Hvor har borgere mødt kunst og kultur gennem livet, og hvilket betydning har det haft? Det handler den 2. Kulturbarometer-måling for 2024 om. Her er borgerne blevet spurgt om deres kulturoplevelser og hvordan det har påvirket dem som voksen.
Kulturbarometeret består af en række målinger, der undersøger borgernes kulturforbrug og holdninger til kultur, med særligt fokus på professionelle, publikumsrettede kulturaktiviteter. Den anden måling i 2024 peger på, at der er en sammenhæng mellem barndommens kulturoplevelser og voksenlivets kulturvaner.
Hovedresultater
Borgere der er højforbrugere af kulturtilbud, har haft mange kulturelle oplevelser i deres barndom
- Generelt er der en tendens til at højforbrugere af kultur oftere har været afsted til kulturoplevelser i barndommen end normalforbrugere – og at normalforbrugere oftere har været afsted end ikke-forbrugere
- I gennemsnit har mere end dobbelt så mange højforbrugere end ikke-kulturforbrugere haft regelmæssige professionelle kulturoplevelser med deres familie i deres barndom (hhv. 48% og 23% har svaret at de gjorde det nogle gange eller ofte; for normalforbrugere er svaret 36%)
- Vedrørende professionelle kulturoplevelser med skole/fritidsinteresser lyder fordeling: 32% af højforbrugerne har angivet, at de har deltaget regelmæssigt (nogle gange eller ofte), 28% af normalforbrugerne og 17% af ikke-forbrugerne
Kreative fritidsinteresser fremmer konkrete færdigheder og nysgerrighed
- 70% af borgerne der selv har dyrket kreative fritidsinteresser i deres barndom angiver, at det har givet dem kompetencer eller evner. Dermed er der 30% der ikke mener dette
- De mest populære svar, at de stadigvæk har konkrete kreative færdigheder i dag (fx spille musik, sy, arbejde med træ; 43%)
- 32% svarer, at det har hjulpet dem at udvikle deres nysgerrighed
- 19% siger, at interesserne har hjulpet dem udvikle deres kreativitet
Langt de fleste borgere havde kulturoplevelser i deres barndom
- 97 % af borgerne har svaret, at de minimum sjældent besøgte én af de undersøgte professionelle kulturoplevelser i deres barndom sammen med familien
- De oftest besøgte var biograf, museum og bibliotek
- 96 % af borgerne svarede, at de havde haft den type kulturoplevelse med deres skole/fritidsinteresse
- Her var de mest populære svar museum, teater og bibliotek
Kulturbarometeret er gennemført af Applaus i samarbejde med Norstat. Tak til Dansk Kulturliv.