Kulturbarometeret består af en række målinger, der undersøger borgernes kulturforbrug og holdninger til kultur, med særligt fokus på professionelle, publikumsrettede kulturaktiviteter. Den tredje måling i 2024 viser, at danskerne prioriterer at give børn kulturoplevelser.

Hovedresultater

Langt de fleste, som har mulighed for det, besøger kultur med børn

  • 49% af borgerne besøger professionelle kulturoplevelser med børn, enten deres egne eller sammen med andres
  • Årsagen borgerne giver for ikke at besøge kulturoplevelser med børn, er for 92%s vedkommende, at de ikke har børn de kan tage med
  • Kun 4% af den samlede mængde borgere tager altså aktivt ikke afsted med børn til kulturoplevelser, de andre enten gør det eller har ingen børn de kan tage afsted med

Borgerne er enige om at, kultur har en positiv indflydelse på børn

  • Generelt er der blandt borgerne enighed i en række udsagn vedrørende kulturens positive effekt og betydning for børn. 80% er enige i, at kultur har en positiv indflydelse på børn
  • 75% mener, at det er vigtigt, at børn eksponeres for professionelle kulturoplevelser i overgangen til voksenlivet

Hvis ansvar er det at introducere børn til professionelle kulturoplevelser?

  • 43% af borgerne er uenige i, at det udelukkende er forældres ansvar at introducere børn til professionelle kulturoplevelser
  • 30% er enige i, at det udelukkende er forældres ansvar at introducere børn til professionelle kulturoplevelser
  • Der er signifikant flere borgere over 50 år, som er ser det som udelukkende forældres ansvar sammenlignet med yngre aldersgrupper
  • 66% af borgerne er enige i, at professionelle kulturoplevelser bør være en del af grundskolen. Hvis der kigges på samme spørgsmål vedrørende daginstitutioner, er andelen 54%

Kulturbarometeret er gennemført af Applaus i samarbejde med Norstat med tak til Dansk Kulturliv.