Anna Louise Pedersen og Nikolaj Søe Sandberg er begge bibliotekarer i det, de kalder Team Viden, hos Tårnby Kommunebiblioteker. De er bl.a. ansvarlige for bibliotekets tilbud til de studerende og samarbejdet med ungdomsuddannelserne i kommunen.  

Samarbejdet med ungdomsuddannelserne har lange historiske rødder, men de senere år har de arbejdet meget mere systematisk med, hvordan biblioteket kan være relevant for studerende, især unge elever fra det lokale gymnasium. 

De ser gymnasieelever som en oplagt målgruppe, fordi biblioteket har meget af dét, eleverne har brug for. De kan hjælpe med informationssøgning, kildekritik, litteratur og digitale ressourcer, og så kan de tilbyde noget andet: Et sted, uden for skolen, hvor man kan studere, enten alene eller sammen med andre.  

Biblioteket kan også tilbyde dem mere end det: 

“Vi vil gerne vise dem, at biblioteket også er et sted, de kan bruge i andre sammenhænge og have glæde af, når bøgerne er lukkede og studiedagen slut.” 

Biblioteket er med andre ord meget relevant for eleverne, både i og uden for skoleregi. Det er bare ikke altid, de selv opdager det. 

Vi vil have de unge tilbage på biblioteket 

De seneste år har Tårnby Bibliotek for alvor haft den unge målgruppe i søgelyset, og det er der særligt en meget god grund til, fortæller de to bibliotekarer: 

“Efter corona havde vi særligt fokus på at få de unge tilbage på biblioteket og genetablere relationen til dem. Samtidig viste brugerundersøgelser og interviews et behov for bedre muligheder for både fordybelse og gruppearbejde. Det blev startskuddet til at tænke mere målrettet i et studiemiljø, hvor de unge både har lyst til at opholde sig og føler, at biblioteket er et sted for dem.” 

Biblioteker landet over oplever, ifølge Anna Louise Pedersen og Nikolaj Søe Sandberg, at det kan være lidt af en hovedpine at nå ud til unge med bibliotekets generelle tilbud. Derfor mener de, at det er oplagt at nå dem igennem de mere institutionelle rammer på deres uddannelser. Håbet er, at man kan plante et frø hos dem, der gør, at de får lyst til at komme tilbage efter skole og senere i livet. 

De tilføjer, at idéen om at skabe et godt studiemiljø kom ud fra at have skabt en bedre relation til eleverne:  

“Det begyndte ikke med en beslutning om, at “nu skal vi lave et studiemiljø”. Vi har løbende fået mere kontakt med eleverne gennem undervisning, biblioteksorienteringer, opgaveforløb og individuel vejledning, og derigennem er det blevet tydeligere, hvad de har brug for.” 

Studiemiljø er mere end studiepladser 

Hvordan laver man så et godt studiemiljø? Bibliotekets undersøgelse og snakke med de unge viste, at man skal spille på flere tangenter.  

For det første, skal de fysiske rammer kunne facilitere flere former for studieaktivitet, både til gruppeaktiviteter og til fordybelse. For Tårnby Bibliotek betyder det, at de har indrettet forskellige zoner, hvor ting som møbeldesign og afskærmninger tydeligt signalerer, hvad de forskellige zoner kan bruges til. De understreger, at det vigtigste ved den fysiske indretning er, at det skal være nemt at afkode, hvad man kan bruge rummene til.  

For det andet har de opbygget et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der gør, at de kan skræddersy aktiviteter, der understøtter deres konkrete behov: 

“Vi møder eleverne mange gange igennem deres studietid, bl.a. gennem biblioteksorienteringer, undervisning, BiblioteksEscape, pop-up bibliotek på gymnasiet og gennem tilbuddet Book en bibliotekar. Vi arbejder altså både på biblioteket og ude på uddannelserne. Vi har blandt andet deltaget på morgensamlinger, præsenteret relevante ressourcer og samarbejdet med lærere.” 

Lige præcis dét arbejde er noget af det allermest afgørende for, at biblioteket bliver et sted, som de unge oplever som relevant og tilgængeligt: 

“Det betyder meget, fordi relationen til eleverne ikke først skal begynde den dag, de står på biblioteket og har brug for hjælp. Vi vil gerne skabe et sted, hvor tærsklen er så lav som mulig – både for at bruge biblioteket, besøge os, slå sig ned og for at spørge os om hjælp. Derfor handler et godt studiemiljø også om tryghed og genkendelighed. Når eleverne har været her flere gange og har mødt bibliotekarerne gennem deres uddannelse, bliver biblioteket et naturligt sted at bruge, et sted, hvor det ikke føles stort eller “farligt” at komme hen og stille et spørgsmål.” 

Et godt eksempel på, hvordan biblioteket viser eleverne, at de findes og kan bruges, er et pop-up format, hvor biblioteket stiller op på gymnasiet i forbindelse med et læseforløb: 

“Ideen var, at de elever, der havde glemt en bog hjemmefra, nemt kunne låne en af os. Det var en kæmpe succes for alle parter, og vi havde betydeligt færre bøger med hjem igen. Det er et godt eksempel på, hvordan vi som bibliotek kan være relevante og nærværende for eleverne, når de har brug for os.” 

Timing is everything 

En sidste væsentlig ingrediens i at opbygge relationer og skabe studiemiljø, er timing. For at en aktivitet skal være ægte relevant, og for at en læring skal sætte sig rigtig fast, så skal den kobles på et aktuelt behov. Det betyder, at når Team Viden skal tilrettelægge aktiviteter, så skal de placere dem korrekt i elevernes eget årshjul: 

“Noget af det vigtigste vi har lært er, at relevans ikke kun handler om, hvad vi tilbyder, men også om hvornår og hvordan vi tilbyder det. Når eleverne møder biblioteket i forbindelse med en konkret opgave, når undervisningen kræver at de selv er aktive, eller når de oplever at biblioteket faktisk har indrettet sig efter deres måde at arbejde på, så bliver biblioteket lettere et sted de kan se sig selv bruge.” 

Med det meget elegante greb oplever de på biblioteket, at eleverne tager rigtig godt imod deres tilbud, og at de benytter bibliotekets faciliteter meget mere i deres hverdag: 

“Overordnet oplever vi, at eleverne tager rigtig godt imod dem, (vores tiltag. Red.)  især når tilbuddene rammer et konkret behov, eller når vi finder andre formater end den traditionelle biblioteksintroduktion – noget der kan rokke lidt ved deres forståelse af, hvad en bibliotekar og et bibliotek er.” siger de, og tilføjer: 

“Vi kan også se en effekt i brugen af det fysiske rum. Efter nyindretningen af bibliotekets 1. sal har vi lagt mærke til, at markant flere arbejder i de nye møbler, og at ældre folkeskoleelever og unge fra ungdomsuddannelserne i højere grad benytter biblioteket.”