At være opvokset med internet og sociale medier har sat et betydeligt præg på, hvordan Gen Z bruger kultur. De er født mellem 1997-2009, og er i dag en gruppe, som ubesværet skifter mellem fysiske og digitale fællesskaber. De er oftest stadig under uddannelse eller ved at tage de første spæde skridt på arbejdsmarkedet. 

Med en smartphone i hånden og et evigt opdateret feed, søger de visuelt tiltrækkende og delbare kulturoplevelser. Æstetik er dog ikke det eneste der betyder noget for Gen Z’erne. Samfundsdebatter som klima, ligestilling og psykisk sundhed fylder også meget i deres verden. 

De vil gerne udfordres og have oplevelser, der skaber meningsfulde diskussioner mellem deres venner og netværk. Her adskiller de sig fra den endnu yngre generation Alpha (født 2010-2024), som i højere grad forventer oplevelser der er skræddersyet specifikt til deres ønsker og behov.

I forhold til den ældre Generation Y/Millenials (født 1981-1996), er der også nogle forskelle i kulturforbruget. Disse unge har ofte et lidt større økonomisk råderum end de yngre Gen Z’er, og prioriterer at bruge deres penge på mindeværdige oplevelser. 

Desuden forventer Millennials også en større fleksibilitet i deres oplevelser, og noget der kan give dem et afbræk fra hverdagen.

Kulturen skaber unikke fællesskaber for Gen Z

Socialt samvær er en central motivation for at opleve kultur for de fleste kulturforbrugere. Hos Gen Z er det særlig vigtigt med oplevelser, hvor man skaber forbindelse til andre mennesker og får en følelse af autenticitet og forbundethed. Dette kan både være blandt dem selv og de andre publikummer, men også til selve kulturproduktet. De leder efter ægte forbindelser, og noget der giver følelsen af et større formål og mening. 

En måde at byde Gen Z’erne indenfor kan derfor være gennem unikke arrangementer, hvor der fokus på fællesskab. Den slags oplevelser skaber både en følelse af en særlig forbundethed til stedet og andre deltagere og af eksklusivitet. Sådan kan de føle sig ønsket og værdsat som publikum – hvad der i høj grad taler ind i deres verden og værdier.

Gen Z vil gerne spørges

Selvom generationen har en lang række fælles træk, vil der altid være nuanceforskelle. Nok kan man læse op og kigge på generelle mønstre, men der vil altid være noget unikt i netop de unge, man som kulturinstitution ønsker at invitere indenfor. Ligger institutionen eksempelvis tæt på en uddannelsesinstitution? Befinder den sig i en storby eller i provinsen? Elementer som det vil have en betydning for det unge publikums sammensætning, og dermed også deres ønsker og behov. 

Det er derfor altid en god idé faktisk at tale med den målgruppe, som man ønsker at fange. På den måde kan man både sikre, at ens kulturtilbud faktisk forstår de behov, målgruppen oplever, samtidig med at det skaber en mere engageret gruppe unge. Medskabelse og indflydelse er noget, Gen Z vægter højt. 

På den måde bliver Gen Z ikke bare inviteret indenfor på kulturinstitutionen, men man får lagt grundstenen til et vedblivende kulturforbrug, fordi de selv har været med til at præge selve oplevelsen. 

Tilbage til artikeloversigt