Perspektiver på publikum
Publikumsudvikling i dansk scenekunst 2019 afdækker den danske scenekunstbranches holdning til publikumsudvikling og er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse med otte opfølgende interviews.
I den første landsdækkende undersøgelse, der specifikt afdækker borgernes holdning til teater og deres teatervaner, tegner der sig et positivt billede af befolkningens forhold til teater. Flertallet af danskerne anser scenekunsten for vigtig og 57% har været i teatret inden for de seneste 12 måneder. Undersøgelsen viser samtidig tre tendenser i de barrierer, som borgerne oplever i mødet med scenekunsten.
Rapportens resultater
64% af borgerne mener, at det er vigtigt, at vi har teater i Danmark. Flertallet forbinder teater med noget positivt og beskriver det med ord som; underholdende, spændende, dannende og inspirerende. Det gælder også for de borgere, som ikke har for vane at gå i teatret. Det er en glædelig nyhed for alle de danske teatre – og for hele kulturbranchen.
Prisproblematik vs. relevans
39% af danskerne svarer ”det er for dyrt” som årsag til, at de ikke går oftere i teatret. Spørger man dem, som allerede går i teatret om hvad, der kunne få dem til at gå mere i teatret, svarer 44 % ”billigere teaterbilletter.” Herfra kan man dog ikke entydigt konkludere, at billigere teaterbilletter alene er løsningen. Der findes et mangfoldigt teaterliv i Danmark med et bredt spænd af forestillinger og billetpriser. Til samme spørgsmål svarer 18%, at de ville gå mere i teatret, hvis teatrene beskæftiger sig med emner, de kan relatere sig til. Blandt de borgere, som er positivt indstillet over for teater, svarer 35%, at de prioriterer andre oplevelser fremfor at gå i teatret.
”Prisfastsættelse har i mange år været et omdiskuteret emne i scenekunstbranchen. Vores kvalitative interviews indikerer, at selvom prisen er en barriere for mange, så handler det i sidste ende om en risikovillighed fra borgeres side. Hvis de ikke er sikre på, hvilken oplevelse de får, så falder risikovilligheden. De vil vide, om det er pengene og ikke mindst tiden værd,” fortæller Lene Struck-Madsen, projektleder for Applaus
En italesættelse af teatrets og de enkelte forestillingers relevans, målrettet de forskellige publikumssegmenter i befolkningen, kan være nøglen til at få endnu flere i teatret. For scenekunstbranchen ligger der således et stort potentiale i at lære deres publikummer bedre at kende og arbejde segmenteret med dem – ikke kun i kommunikation, men også i f.eks. planlægning af repertoire.
”Vi, teatermennesker, kan godt have det stramt med ord som ”segmentering” og ”publikumsudvikling”. Det lyder beregnende, tørt og trist, og vi brænder jo for det stikmodsatte. Den varmblodede, mærkelige, uforudsigelige teaterkunst. Men Applaus peger netop på potentialet i at arbejde med segmentering og med en større viden om vores publikum generelt. Jo mere vi ved, jo flere kan få glæde og gavn af teatret og dermed alt det, vi ikke kan og skal sætte på formel,” udtaler Mette Wolf, teaterdirektør på Nørrebro Teater.
En at følges med…
En teateroplevelse er for mange forbundet med en social oplevelse og som ofte kombineres med et restaurant- eller cafebesøg. Undersøgelsen giver et detaljeret indblik i, hvilke andre kulturtilbud borgerne også opsøger i forbindelse med en tur i teatret og viser, at der for mange borgere er en barriere, hvis de ikke har nogen at følges med. Kommentarer fra borgere som:
”Teater er kulturel underholdning – sammen med andre mennesker i stedet for blot at sidde alene hjemme” og ”Jeg vil gerne have en at følges med og dele oplevelsen sammen med…” er med til at sætte spørgsmålet ”Hvad kunne få dig til at gå mere i teatret?” i perspektiv.
Her svarer 21%, at de ville gå mere i teatret, hvis de har nogen at gå i teatret med. 16 % svarer, at de mangler nogen i deres omgangskreds til at tage initiativ til en teatertur. Heri ligger et oplagt potentiale for teatrene i at tage et ansvar for de sociale rammer, der er omkring det at gå i teatret.
Teater danner og uddanner kulturborgere
Undersøgelsen viser også, at der er sammenhæng mellem det tidlige møde med teater og borgerens kulturforbrug i voksenlivet. Folk går hyppigere i teateret og er generelt hyppigere brugere af kulturoplevelser – når de har været i teateret som børn. Borgere, som har set teater som barn, svarer i højere grad, at de ser teater, end borgere, der ikke har set teater som barn.
Desuden viser undersøgelsen, at borgere, der har set teater som barn er åbne for at ”at opleve noget nyt” og have sanseoplevelser i teatret end de borgere, som ikke har set scenekunst som barn. Det tidlige møde med teater, som ofte sker via skoler og institutioner, er af afgørende betydning for borgernes efterfølgende kulturforbrug.
Viden om publikum skal bruges aktivt af teatrene
Med undersøgelsen kan institutionsteatrene landet over lære deres publikum og potentielle publikummer bedre at kende. Resultaterne giver indgående kendskab til borgernes vaner og ønsker i forhold til teater. F.eks. hvilke aktiviteter omkring forestillinger, som kan få borgerne til at gå mere i teatret, og i hvilke medier de orienterer sig om teater igennem.
Undersøgelsen giver også et særligt regionalt indblik i borgeres teatervaner i ti kommuner: Randers, Kolding, Holbæk, Frederiksberg, Svendborg, København, Odense, Holstebro, Aarhus og Herning Kommune.
For at motivere teatrene til at arbejde aktivt og strategisk med denne viden har Applaus igangsat over 30 seminarer i hele landet. Målet er at give teatrene redskaber til at arbejde publikumsfokuseret via: strategi, publikumsundersøgelser, kommunikation og markedsføring.