Undersøgelsens formål er at sammenligne kulturinstitutioner på tværs af fire brancher (scenekunstinstitutioner, rytmiske spillesteder, klassiske musikaktører og jazzensembler, samt museer) for at kortlægge deres daglige praksis og arbejde med publikumsudvikling og -data.

Download rapport

Hovedresultater

Pba. besvarelser fra 190 scenekunstinstitutioner, rytmiske spillesteder, klassiske musikaktører og jazzensembler, samt museer

9 ud af 10 adspurgte kulturinstitutioner arbejder med publikumsudvikling – arbejdet med underrepræsenterede målgrupper er den drivende motivation

  • 92 % af de 190 deltagende institutioner svarer, at de arbejder med publikumsudvikling, og 8 % gør ikke. Dette resultat er det samme for alle fire brancher (+/- 1 %).
  • Et ønske om at nå ud til nye og underrepræsenterede publikumsgrupper er den højest prioriterede årsag.

Institutioner med høj omsætning arbejder mere intensivt med publikumsudvikling og data

  • Institutioner med høj omsætning kender antallet af nye publikummer oftere end institutioner med lavere omsætning
  • Prioriterer arbejde med publikumsudvikling for at nå ud til nye og underrepræsenterede publikumsgrupper oftere
  • Måler på deres publikum og dokumenterer antallet af nye publikummer oftere
  • Føler sig bedre klædt på til at arbejde med data
  • Vurderer, at data er et essentielt redskab i deres arbejde, og at det hjælper dem med at udføre deres arbejde – og arbejder sjældnere ikke med data
  • Har oftere viden om deres publikums kulturvaner, uddannelse, tilfredshed, bopæl, besøgsfrekvens, digitale vaner, medievaner og andre oplysninger
  • Har oftere adgang til egne publikumsundersøgelser og borgerundersøgelser

En nedskrevet publikumsudviklingsstrategi fordobler sandsynlighed for at kende antallet af nye publikummer i den seneste sæson

  • Mindre end en halvdel (44 %) angiver, at de er bekendt med antallet af nye publikummer i sæson 2022-23. 56 % kender det ikke.
  • Museer er næsten dobbelt så ofte bekendt med antallet end spillesteder (hhv. 56 % og 29 %).
  • Sandsynligheden for at kende antallet af nye publikummer i sæson 2022/23 er 34 % for institutioner, som ikke har en nedskrevet publikumsudviklingsstrategi.
  • Med strategi er deres sandsynlighed næsten dobbelt så højt, nemlig 67 %.

Kun 4 ud af 10 af de adspurgte kulturinstitutioner har en nedskrevet strategi for publikumsudvikling

  • 39 % af de adspurgte kulturinstitutioner angiver, at de har en nedskrevet publikumsudviklingsstrategi.
  • De oftest angivne begrundelser er, at institutionerne er i gang med at formulere sådan en strategi (34 % af institutioner uden nuværende strategi), eller at de mangler viden til at formulere en strategi (26 %).

Mere end to tredjedele segmenterer deres publikum

  • 72 % angiver, at de segmenterer deres publikum.
  • Der segmenteres oftest ved alder (85 %), efterfulgt af ved livssituation (61 %) og pba. geografi (57 %).
  • Segmentering anvendes sjældnere i scenekunstinstitutioner(57 %) end i andre brancher (75 %+). Segmentering bruges sjældnere til prissætning af billetter blandt museerne (36 %) end blandt andre kulturinstitutioner (59-91 %).
  • Der segmenteres oftest i regi af markedsføring og kommunikation (92 %), udvikling af events og aktiviteter (85 %) og programlægning (72 %).
  • Manglende ressourcer angives oftest som grund for at ikke segmentere (76 % af dem, der ikke gør)

4 ud af 5 arbejder med unge som målgruppe, dog de fleste kun i generelle træk – og næsten hver femte institution kender ikke antallet af unge publikummer

  • 83 % angiver, at de arbejder med unge som et publikumssegment.
  • 52 % angiver, at de arbejder med den bredest mulige kategori ”Unge”, mens 40 % arbejder med kategorien ”børn”. 36 % arbejder med en defineret aldersspænd.
  • 61 % angiver at unge udgør mellem 0-30 % af deres publikum. 16 % af institutionerne ved ikke, hvor stor en andel unge udgør af deres publikum.

Langt de fleste ser sig i nogen grad klædt på til at arbejde med data

  • 82 % føler sig i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad klædt på til at anvende data i deres arbejde. 18 % angiver i mindre grad eller slet ikke.
  • På museerne ses arbejdet med data som mest normalt: Kun meget få respondenter fra museer vurderer arbejdet med data som distraherende fra deres egentlige for deres arbejde (3 %), mens andelen for de andre brancher er markant højere (16 %-22 %).

Undersøgelsen er udarbejdet og præsenteres i samarbejde med:

Dansk Teater, Dansk Live, DEOO, JazzDanmark,Tempi, ROSA, Art Music Denmark og ODM.

Stor tak til alle deltagende spillesteder, scenekunstinstitutioner, museer, orkestre og ensembler. En række repræsentanter fra det danske kulturliv har ydet bidrag til udvikling og kvalificering af undersøgelsen og rapporten. Også en stor tak til Danmarks Statistik og Koda for deres hjælp til at identificere relevante institutioner til undersøgelsen.

*Den oprindelig uploadede rapport indeholdt en fejl i henvisningerne under de kvalitative artikler til Applaus’ hjemmeside. En rettet rapport blev uploadet 11.37 d. 22.01.2024.

** Der fandtes et grafisk problem med læsbarheden af figurernes tekst på s. 28/29, som er blevet fikset og en ny fil er blevet uploadet til vores website. Alt data er forblevet som allerede rapporteret. En rettet rapport blev uploadet 13.40 d. 25.01.2024. Vi beklager fejlen.