Stikprøvemålingerne foregår ca. hver anden måned i samarbejde med Epinion. Her kan man følge med i borgernes holdninger til kunst og kultur over tid.

Download rapport

Hovedresultater

Økonomien påvirker kulturforbrug – borgere begrænser eller nedprioriterer deres kulturforbrug

  • 38 % synes, at den økonomiske situation ikke påvirker deres forbrug af professionel kunst og kultur, mens 4 % svarer ”Ved ikke”. Dermed forbliver der 58 %, som synes, at den økonomiske situation påvirker deres kulturforbrug.
  • 25 % af borgerne angiver, at de begrænser deres kulturforbrug på trods af deres lyst til at deltage i kulturelle oplevelser. Her er det mest kvinder (32 % vs. 18 % mænd), borgere med pasningskrævende børn (38 % vs. 23 % uden), de 18-34-årige (36 % vs. 31 % for 35-55-årige og 14 % for 56+-årige) og den tredjedel af borgerne med den laveste indkomst (32 % vs. 27 % og 20 % for den hhv. laveste, midterste og højest tjenende tredjedel),
    som angiver denne option.
  • Borgere sparer på overnatning i forbindelse med kulturforbrug (28 %), på billetudgifter (15 %) og transportomkostninger (10 %) pga. den økonomiske situation.
  • 23 % angiver desuden, at de prioriterer deres penge på andre fritidsaktiviteter i lyset af den økonomiske situation.
  • Mange angiver, at de ikke benytter sig af forskellige kulturtilbud i forvejen. Dette gælder især store klassiske koncerter (64 %), mindre klassiske koncerter (58 %), mindre rytmiske koncerter (57 %), egnsteatre eller små storbyteatre (56 %) og festivaler (52 %).

Kulturbrugere forventer at forbruge mindre kunst og kultur pga. økonomien

  • Brugere af professionel kunst og kultur forventer at reducere deres forbrug i de kommende seks måneder pga. den nuværende økonomiske situation og de stigende priser. Dette gælder især store klassiske koncerter (21%), store rytmiske koncerter (19 %) og store teatre/landsdelsscener (19%). Tallene tager højde for dem, der vil benytte sig mere af tilbuddene. Det er vigtigt at bemærke, at dette er en selvrapportering af publikums holdninger og ikke en forudsigelse af fremtidig adfærd.
  • De kulturtilbud, som forventes at opleve mindst nedgang, er biblioteker/kulturhuse (4 %) og biografer (9 %).
  • Ser man på regional fordeling, så er den største nedgang for store klassiske koncerter i Hovedstaden (27 %), for store rytmiske koncerter i Sjælland (23 %) og store teatre/landsdelsscener i Midtjylland (24 %).

Borgerne vurderer gratis adgang og flere lokale oplevelser som motiverende for kulturforbrug

  • 45 % angiver, at de vil opsøge professionelle kunst- og kulturoplevelser oftere, hvis de får gratis adgang til relevante oplevelser. Her ses der en markant forskel mellem kønnene: 53 % af kvinder vs. 37 % af mænd angiver dette. Det er vigtigt at bemærke, at dette er en selvrapportering af publikums holdninger og ikke en forudsigelse af fremtidig adfærd, da forskning viser at gratis adgang er ikke lige med et større eller mere diverst publikum.
  • 28 % angiver, at flere oplevelser i lokalområdet ville få dem til at opleve professionel kunst og kultur oftere. Her ses der en forskel mellem Storkøbenhavn (20 %) og resten af Danmark (30 %). Især borgere i regionerne Nordjylland (35 %) og Sjælland (35 %) efterspørger det.
  • Andre mulige tiltag, som borgerne synes ville motivere deres kulturforbrug, er bedre muligheder for at købe billetter spontant (23 %), bedre muligheder for at høre om kommende tilbud (20 %), bedre viden om, hvad der foregår på scenen/museet/lærredet (17 %) og flere andre interesserede at gøre det med (16 %).

Kulturbarometeret er gennemført af Applaus i samarbejde med Epinion.