Spillestedet Gimle har altid haft et stort, trofast publikum og været lokalt forankret. Men i en tid, hvor der er stor konkurrence om publikums opmærksomhed, tid og penge, kan man ikke hvile på laurbærrene og tænke, at bare fordi det er gået godt, så gør man bare som man plejer, mener Torben Eik Jacobsen, der blev spillestedsleder for Gimle sidste efterår:

“Før jeg startede, tror jeg publikumsudvikling handlede rigtig meget om alder, og det handlede rigtig meget om at fylde spillestedet    op med betalingsdygtige kunder. Det blev ikke gjort særlig struktureret, og det blev ikke gjort særlig målbart – ikke andet end at der blev målt på, hvor mange billetter, der blev solgt, og hvor meget øl, der blev solgt.”

Som ny spillestedsleder vil han gerne gå mere analytisk og strategisk til værks i arbejdet med at skabe interessante koncerter for flere mennesker – og også give dem musikalske oplevelser, de ikke på forhånd vidste, de ville have. Det kræver, at man indhenter relevante data, som man kan arbejde udfra:

“Det, jeg prøver, er at få os startet på et helt grundlæggende niveau og få et bedre vidensgrundlag at stå på, når vi skal lave publikumsudvikling. Så vi er egentlig ikke frygtelig langt i snakken om, hvad for nogle publikummer, vi gerne vil nå, eller hvordan vi når dem, men mere der, hvor vi skal finde ud af; hvordan sætter vi nogle mål? Hvem er det, der ikke kommer her? Hvorfor skal de komme her og så videre,” siger Torben Eik og tilføjer, at han ønsker at bruge undersøgelser, analyser og billetsalgsdata og få det implementeret som et mind-set i hele organisationen.

Data er en forudsætning for at træffe rigtige valg

Sidste år fik Gimle lavet en undersøgelse over deres publikum gennem analysehuset GeoMatic, der kan trække data fra Dansk Statistik, såfremt man har adgang til folks postadresser. Det havde Gimle fået af folk, når de havde købt billetter. Analysen af data gjorde det muligt at sammenligne Gimles publikum med den generelle befolkning i Roskilde på parametre som indkomst, uddannelse, alder, antal børn og biler, men også på konsumgrupper. Alt i alt gav det et tankevækkende indblik i, hvem Gimles publikum mere specifikt er, forklarer Torben Eik, der ønsker flere af den slags publikumsanalyser:

“Vi er relativt gode til at nå dem, der har mange penge – og dem er der mange af i Roskilde, og det er godt. Det er godt for bundlinjen. Men vi er ikke så gode til folk med lav indkomst og lav uddannelse.”

Selvom analysen ikke angav for eksempel køn eller etnicitet, gav den alligevel et pejlemærke om, hvilke grupper Gimle kan blive bedre til at nå.

I det hele taget vil han som spillestedsleder meget gerne arbejde mere med data. Han ser det, at have et databaseret overblik over sit publikum, som en ligeså naturlig del af det at drive et spillested, som at have et overblik over forbrug eller økonomi. Data gør det ganske enkelt muligt at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag:

“For mig handler det bare om at vide mere om, hvad vi laver, og især hvis vi skal arbejde med at præsentere noget lidt smallere,” forklarer Torben Eik, der som udgangspunkt gerne vil tilbyde publikum de smallere genrer, men som samtidig er meget bevidst om, at det i så fald kræver en ekstra indsats:

“Hvis vi skal det, så skal vi have meget mere viden om, hvordan vi markedsfører det, og hvordan vi målretter det – og hvem vi skal samarbejde med. Jeg tror, det er en forudsætning for at kunne bedrive spillested i fremtiden. Hele sektoren og hele live-branchen er blevet enormt kommercialiseret. Der kan godt tjenes penge. Så det er også en form for konkurrence, der kommer oppefra.”

Han forklarer, at hvis man laver en smallere koncert med metal eller verdensmusik, skal man være bevidst om, at man konkurrerer med hele Danmark, fordi det interesserede publikum vil være bredt ud over hele landet. Det kræver en branding-strategi og at man har kommunikationsvejene åbne til de niche-miljøer, hvor folk er.

Tilbage til rødderne: Entrepenører, ildsjæle og ungefokus

Ud over at Torben Eik Jacobsen ønsker sig mere data og et veludbygget CRM-system, der kan segmentere publikum og gøre kommunikationen til dem lettere, ser han et uudnyttet potentiale i at nå både længere og bredere ud i lokalområdet. Som spillestedsleder er han opmærksom på vigtigheden af at have en skarpere profil som spillested:

“Vi arbejder ret hårdt på en ny strategi for tiden, fordi de regionale spillesteder skal genansøge her i foråret om at blive genudpeget i januar 2025. Det, vores tanker går på lige nu, er, at Gimle er skabt ud af unge entreprenører og lokale ildsjæle. Det vil vi gerne lidt tilbage til, så meget af vores fokus kommer til at være ny musik.”

Ny musik skal forstås ikke bare som upcomming bands men også de nye formidlere af musikken, de nye arrangører, dj´s og så videre, siger Torben Eik:

“Det kan være vores bidrag til udviklingen af hele musiklivet og hele kunstlivet, at vi støtter op om udviklingen af nogle individer.”

Derudover har Gimle fokuseret specifikt på unge-målgruppen og har blandt andet nedsat et ungepanel. Her har de unge fået en stemme og mulighed for selv at komme med forslag til arrangementer, som de med hjælp fra Gimle har søsat.

“Vi har et ungefokus, ikke så meget på børn, men på unge fra 15 og op. De har nemlig manglet på vores spillested, både som publikum og som frivillige,” siger Torben Eik og uddyber, hvorfor det er så vigtigt at have fokus på netop dén målgruppe:

“Det (at de har manglet som publikum og frivillige, red.) er kritisk, fordi de to ting er reciprokke størrelser der spiller ind på hinanden. Så vi skal rigtig hårdt igang med at rekruttere og lave unge-arrangementer.”