Inddragelse, fællesskab og mindre formalitet i koncertsalen 

Simon Skytte, der kalder sig selv kulturjæger, er 21 år gammel og kommer fra Odense. Han er aktiv som bestyrelsesmedlem i UngKult, et kulturfællesskab i Danmark, og studerer Entreprenørskab og design hos IBA i Kolding. Hans primære kulturinteresser ligger inden for teater, delvist fordi han som barn har været aktiv deltager i teaterproduktioner. Det nævner han, fordi han værdsætter især den kreativitet og det engagement, der opstår, når unge selv deltager i kulturproduktion. 

På trods af sin generelle interesse for kultur oplever han flere barrierer for at deltage mere i klassiske musikoplevelser: 

“For mig at se handler det rigtig meget om genkendeligheden i de værker, der ofte bliver fremvist for eksempel gennem Odense Symfoniorkester. Det (koncerthusene, red.) er institutioner, der har nogle formaliteter, som man som ungt menneske kan have svært ved at se sig selv i. Personligt kan jeg godt lide, at jeg kan sidde og snakke under en festivalkoncert, og det kan man ikke på samme måde i et koncerthus. Jeg kan ikke se mig selv i de formater, man sætter op.” 

Simon Skytte nævner dog et vellykket eksempel, hvor han oplevede klassisk musik i omgivelser, der favnede ham og andre, der ikke normalt ville gå til klassiske koncerter. Han fortæller, at Odense Symfoniorkester havde et samarbejde med Odense Aafart, som Simon Skytte selv har en familiær relation til. Samarbejdet betød, at man kunne opleve klassisk musik på bådene langs Odense Å, forklarer han: 

“Det er en af de bedste oplevelser, jeg har haft med Odense Symfoniorkester. De kom ud til der, hvor jeg er, som ung. Mange unge mennesker har jo kontakt med klassisk musik i spil eller som underlægningsmusik i film, men dér, hvor der opstår en barriere for unge mennesker, er, når de skal sidde stille i lang tid i et koncerthus.” 

Det er oplevelsen og fællesskabet omkring den, der betyder noget 

En af de væsentlige barrierer for Simon ved klassiske musikoplevelser er manglen på genkendelighed og den formalitet, der ofte kendetegner institutioner som Odense Symfoniorkester. Han mener, at de formelle strukturer kan være svære for unge at identificere sig med. For ham at se er det oplagt, at de bliver brudt, for hvis man vil de unge, skal de inddrages og tages med på råd. Han understreger, at det handler om fællesskab og oplevelser, om at blive talt med og ikke talt til: 
“Det er ikke symfoniorkesteret i sig selv, der er kunsten; det er oplevelsen, der betyder noget for mig. Kan jeg komme med, kan jeg få lov til at komme op på scenen – kan jeg få lov til at holde violinen? Jeg tror, det er vigtigt at inddrage unge i planlægningen af musikoplevelserne og give dem mulighed for at sætte betingelserne.” 

Simon Skytte tilføjer, at ung-til-ung-formidling også er en effektiv strategi, hvis man vil gøre klassisk musik mere tilgængelig for unge: 

“Man skal møde de unge, der hvor de i forvejen er, og man skal skabe fællesskaber, de kan se sig selv i. Og så betyder prisen selvfølgelig også noget. Det skal være til en pris, hvor unge også kan være med.” 

På spørgsmålet om, hvad der skal til for, at Simon Skytte i højere grad vil gå til klassiske koncerter, svarer han blandt andet, at tilgængeligheden er væsentlig: 

“Det skal være nemt for mig at komme til koncerter, så jeg for eksempel enten kan hoppe på en direkte bus i Odense eller kan komme afsted gennem partnerskaber med DSB. Hvis der var et ungefællesskab, hvor vi kender hinanden, så jeg føler, jeg er en del af noget større. For mig er det vigtigt, at jeg har følelsen af, at der er et fællesskab, og at det er unge, der har reel indflydelse. Jeg vil være med i processen, være med til at bestemme, hvad skal den næste koncert være. Jeg vil inddrages. Der tror jeg også, det hjælper med unge ambassadører – og, undskyld på forhånd, ikke en dame på 60+, der hedder Bente.” 

Koncert-konceptet rummer mere end koncerten 

Cecilie Szkotak Nielsen er konsulent for kulturkonsulentbureauet RasmussenNordic, der i forbindelse med projektet, Tutti – Musikken tættere på publikum har udarbejdet en værktøjsbog for orkestre, ensembler og mindre grupper af musiske entreprenører, som er interesseret i at tiltrække flere publikummer og har brug for værktøjer til det. 

For hende minder Simon Skyttes udsagn meget om det, de unge giver udtryk for i de undersøgelser, RasmussenNordic har foretaget: 

“Simon snakker meget om genkendeligheden – at det ikke er genkendeligt for ham, når han kommer i et koncerthus. Derfor skal der meget til, for at han køber billet.” 

Et oplagt værkstøj at anvende for at få en person som Simon Skytte til at komme til klassiske koncerter er det, der handler om konceptet for koncerten. Begrebet skal forstås bredt; konceptet er mere end selve musikken i koncerten; det er også at tænke konceptet ind i alt fra markedsføring til den måde, publikum bliver mødt på eller endda inddraget i skabelsesprocessen, forklarer Cecilie Szkotak Nielsen: 

“Konceptet er det, der ligger rundt om musikken. De unge er interesserede i musikken, men det, de køber på, er oplevelsen og det genkendelige element i oplevelsen.” 

Koncert-konceptet rummer hele oplevelsen, og den udgør rammen for musikken, forklarer hun. For at få fat i et publikum, der ligner Simon, kan man derfor blandt andet kigge på koncept-typen: 

“Han nævner, at han gerne vil involveres og engageres. Her vil du bruge værktøjet ”Konceptkompasset” og se på, hvordan vi kan lave noget, som opfylder hans ønske. Kan vi skabe et koncept, så der er en udveksling mellem det, der sker på scenen og publikum? Værktøjet hjælper med at tale om og skabe den koncert, som ville tiltrække en som Simon.” 

De unge vil gerne; det er orkestrene, der skal inddrage dem 

I værktøjsbogen opstiller RasmussenNordic en række spørgsmål, som orkestrene og ensemblerne kan stille sig selv, hver gang, de laver en koncert. Et af dem handler om genkendelighed for publikum: Hvad er der fra deres verden eller liv, der er genkendeligt i koncerten? I Simon Skyttes tilfælde vil det være oplagt at se på udforskning og inddragelse, når man udvikler konceptet: 

“For at være relevant for Simon kunne man lave en koncert med fokus på at gå på opdagelse. Han kalder sig selv kulturjæger. Han vil ud og udforske, opleve. Et helt konkret koncept kunne derfor være at lave en koncert med et fokus på at finde stemningen af ungdomsliv i klassiske stykker, hvor han føler, han er på en rejse og udforsker forskellige stykker musik og bagefter engageres i at være med til at sætte nye ord og ungdomsbilleder på gammel musik,” siger Cecilie Szkotak Nielsen, der samtidig uddyber, at det er et generelt træk ved den yngre målgruppe, at de gerne vil inddrages: 

“Mange unge vil gerne være med. De er opdraget til at være engagerede. På det niveau taler vi også om værktøjerne til dataindsamling, hvor man for eksempel inviterer fokusgrupper, så de unge kan komme med ind og give nye input, når der skal laves koncertprogrammer.” 

Cecilie Szkotak Nielsens bedste råd til de orkestre, der ønsker at få fat i et ungt publikum, er, at orkestrene først og fremmest skal vælge de unge aktivt til som målgruppe: 

“De unge kan godt mærke, når det ikke er lavet til dem. Det går ikke at lave en voksenkoncert og så kalde den ungdommelig. Man må finde ud af, hvor de unge er, og hvad de har behov for. De er ikke bange for klassisk musik,” siger hun og understreger, at der derfor er et potentielt ungt publikum til den klassiske musik. Det kræver bare, at kulturinstitutionerne rækker ud efter dem og tænker ikke bare på før, men også efter koncerten: 

“Man skal også spørge sig selv: Hvad er efter-oplevelsen? De unge vil gerne være følgere – de har en følgerkultur og er åbne for at følge med: ‘Hvis du er interessant nok, vil jeg gerne have mere’. Men der står ikke nogen klar til at gribe dem, når de går ud af salen – og det er en mulighed som orkestrene går glip af.” 

Foto: Mette Jonsen