Hvis man ikke er klar over, at der spiller en fantastisk teaterforestilling, at der er koncert med international jazzmusiker, eller at der er en unik chance for at se en opera-gæsteoptræden, er det svært at blive en del af publikum. I den store borgerundersøgelse, Applaus netop har foretaget, fremgår det, at over en tiendedel af de adspurgte mangler viden om, hvad der findes af muligheder indenfor teatret (12%), indenfor rytmisk musik (11%) og i den klassiske musik (13%). 

Sociale relationer er den stærkeste informationskilde  

Generelt er dét at tale med venner, familie eller kollegaer det, der er mest udslagsgivende for, hvordan folk bliver opmærksomme på kulturtilbud. Hele 21% svarer, at det er her, de primært hører om kultur, mens 18% svarer, at de primært finder information via de mere traditionelle medier som for eksempel anmeldelser i aviser og magasiner. For en stor dels vedkommende spiller sociale medier også en rolle som informationskilde, enten gennem kulturinstitutionernes aktiviteter på sociale medier (12%) eller gennem venners aktiviteter samme sted (9%). Kun 7% får primært viden om kulturarrangementer gennem kulturinstitutionernes mere traditionelle måde at annoncere fysisk på, for eksempel ved store bannere, busreklamer eller plakater i bybilledet. Endnu færre gør primært brug af kulturinstitutioners nyhedsbreve (6%) eller deres hjemmesider (5%), når de skal finde viden om, hvad der sker i kulturlivet omkring dem. 

Traditionelle medier bruges mest af folk over 60 år 

En af de borgere, der har deltaget i undersøgelsen, fortæller, at udover tid og overskud er viden om, hvad der foregår, en faktor i forhold til at prioritere kulturtilbud. Hun er en 60-årig førtidspensioneret kvinde, uddannet folkeskolelærer og bor i Horsens. På spørgsmålet om, hun ville deltage mere i kulturlivet, hvis hun fik mere viden om, hvad der skete, svarer hun: 

“Hvis jeg fik at vide, at der skete noget, som jeg er virkelig interesseret i, og som ikke kostede ret meget og var tæt på min bopæl, eller foregik et sted, hvor vi ville på ferie, kunne jeg nok finde tid til nogle få ekstra ting en gang imellem.” 

Derudover er hun meget bevidst om de lokale medier som informationskilde. Det er ofte her, hun finder sin viden om kulturtilbuddene, men samtidig bemærker hun, at mange arrangementer ikke længere annonceres i den lokale presse: 

“Den lokale ugeavis er det mest oplagte sted at skrive om de kulturelle aktiviteter, da den er gratis og deles ud til alle. Jeg er selv medlem at Horsensegnens Slægtsforskere og har tidligere sørget for at sende en kort sigende information til Horsens Posten, når foreningen holdt foredrag. Hvis avisen kom ud en dag senere end forventet, kunne vi tydeligt se forskel på, hvor mange, der kom. Det er i den avis eller Horsens Folkeblad, jeg har læst om det, jeg går til, men det er meget begrænset, hvilke arrangementer, der nævnes deri i dag.” 

Som kulturbruger er hun selv opsøgende og går gerne online, inden hun skal besøge en ny by, forklarer hun: 

“Hvis kulturarrangementerne foregår længere væk fra min bopæl, ville det være oplagt, at de var nævnt på “Visit-by”s hjemmeside – gerne med et link til uddybende information.” 

Derudover nævner hun, at hun lægger mærke til de fysiske reklamer, der for eksempel er hængt op i foyeren, når hun går til koncert. 

På den måde repræsenterer hun den aldersgruppe, hun tilhører – nemlig den ældre del af befolkningen, der stadig primært søger viden gennem traditionelle, trykte medier. Ifølge Christopher Corcoran, PhD i Musik fra University of Cambridge og analytiker bag Applaus’ borgerundersøgelse, foretrækker en tredjedel af borgere over 60 år (33 % på landsgennemsnit) nemlig trykte mediers omtale eller anmeldelser i aviser eller magasiner som primær kilde til viden om kulturlivet, mens tallet er på under en femtedel (18%) af alle adspurgte borgere på tværs af alder og regioner. 

Forskel på København og Jylland og Fyn 

Ser man nærmere på de forskellige landsdele tegner der sig også et billede af, at selvom borgere generelt foretrækker at få viden om kultur, når de taler med venner og familie, så er der signifikant flere, der gør det i Region Hovedstaden (23%) end i Region Nordjylland (16%). I Nordsjælland gør borgere også markant mere brug af anmeldelser og magasiner (24%), end man gør i gennemsnit på landsplan (18%).  

Omvendt forholder det sig, når det handler om at blive opmærksom på kulturoplevelser gennem kulturinstitutioners aktiviteter på sociale medier. Her ligger landsdel Nordjylland langt over gennemsnittet (17% mod 12% i gennemsnit), mens Nordsjælland ligger markant under (8%).  

Venners aktiviteter på sociale medier er også en primær kilde til information om kulturoplevelser – og her er det hverken Nordjylland eller Nordsjælland, der tager føringen, men Fyn, hvor borgerundersøgelsen viser, at 12% af fynboerne har venners aktiviteter på sociale medier som første valg, når det kommer til kulturinformation, mens det kun er 9% på landsgennemsnit. 

Det man ikke ved … køber man ikke 

Ovenstående tal viser, hvilke informationskilder borgerne bruger til at finde deres kulturtilbud, men i forbindelse med Applaus’ borgerundersøgelse er der foretaget kvalitative interviews med 24 respondenter fra undersøgelsen af Voxmeter, der har sammenfattet dem i konklusioner. Christopher Corcoran fortæller, at de viser, at mange borgere foretrækker at vide, hvad de køber:  

“Flertallet af informanterne siger, at de helst ikke vil gå til koncerter med kunstnere eller til teaterstykker, som de ikke kender. De vil simpelthen ikke risikere at bruge penge på en potentielt skuffende oplevelse.” 

Derudover påpeger de yngre borgere i Voxmeters interviews, at de ikke oplever, at teatrene markedsfører sig eller henvender sig til deres målgruppe. 

Ligeledes gør de unge borgere opmærksom på, at teatrene ikke er fysisk tilstede, hvor de unge samles, for eksempel på uddannelsesinstitutioner. Den manglende viden om, hvilke muligheder for teateroplevelser der findes, udgør dermed en barriere for de unges deltagelse. 

Generelt oplever cirka 11-13% af de adspurgte borgere, at de ikke ved nok om, hvilke muligheder der findes, når det kommer til både teater, rytmisk og klassisk musik. Her oplever enkelte informanter, at klassisk musik ikke bliver markedsført i samme grad som rytmisk musik. Det er primært op til jul, at disse informanter hører om klassiske koncerter. Flere informanter oplever det derfor som en barriere, at de ikke ved nok om, hvilke muligheder der findes. På samme måde er de adspurgte borgere tilbageholdende, når det kommer til teaterforestillinger, de ikke kender. Her konkluderer Voxmeter ifølge Christopher Corcoran, at: 

 “Det er afgørende, ifølge flere informanter, at de skal have en form for kendskab til den historie, der fortælles, hvis de skal finde et teaterstykke attraktivt. Derfor ses opførelser af ukendte eller meget eksperimenterende historier af nogle som en barriere. Muligvis hænger det igen sammen med at man vil undgå en potentiel skuffelse.”