Applaus’ årlige publikumsundersøgelse giver danske kulturinstitutioner indsigt i, hvem deres publikum er, hvad der motiverer dem, og hvad der potentielt holder dem væk. For både CLAY Keramikmuseum og Musikteatret Albertslund har publikumsundersøgelsen bidraget til at gentænke arbejdet med publikum. Den har for begge institutioner skabt en mere nuanceret forståelse af deres målgrupper.

Marie Overgaard Sødahl, publikumsudvikler hos Musikteatret Albertslund, fremhæver værdien i at arbejde databaseret:
”Jo bedre vi kender vores publikummer med hensyn til fx deres købsmønstre og præferencer, jo mere strategiske kan vi være med vores programlægning.” Det handler ikke kun om at indsamle information, men om at omsætte den til konkrete handlinger.

Samme pointe deler Stine Engelhardt Ibsen, som er publikumsansvarlig hos CLAY Keramikmuseum. Hun understreger, at arbejdet med publikumsdata er essentielt for at skabe relevante og engagerende oplevelser:
”Ved at forstå, hvem vores gæster er, hvor de kommer fra, og hvad der interesserer dem, kan vi skabe mere relevante og engagerende tilbud. Det imødekommer deres behov og forventninger.” For CLAY Keramikmuseum handler publikumsarbejdet ikke blot om at tiltrække flere gæster. Det handler også om at skabe dybere, vedvarende relationer.

Målgrupper, markedsføring og nye relationer

Et af de centrale potentialer i publikumsundersøgelsen er muligheden for at måle udvikling over tid. CLAY Keramikmuseum ser en stor værdi i at kunne sammenligne resultater fra 2025 med tidligere år. Dermed kan de vurdere effekten af nye tiltag.
”Det giver os en konkret målgruppe at arbejde videre med i vores formidling og markedsføring,” siger Stine Engelhardt Ibsen. Hun tilføjer, at der stadig er aktive kulturbrugere i regionen, museet endnu ikke når ud til.


For Musikteatret Albertslund, der deltager for første gang, handler det om at skabe overblik og forstå, hvem der faktisk bruger huset – og hvem der ikke gør:
”Helt konkret ønsker vi at arbejde mere målrettet med vores markedsføring og vores publikumsrelation. Som lokalt kulturhus er det vigtigt med lokalforankring. Ved at vide hvordan vi som hus bruges og af hvem, vil vi både kunne skærpe vores profil overfor eksisterende brugere, såvel som finde ud af hvem det er, vi slet ikke har haft på. Og så kan vi målrettet sætte ind dér i stedet for at skyde med spredehagl,” fortæller Marie Overgaard Sødahl.

Samtidig har dataindsamlingen skabt nye relationer. Marie Overgaard Sødahl fremhæver:
”Ved selv aktivt at indsamle data har vi fået en masse mennesker i snak – også dem vi ikke kender så meget til i dag.”

Det tyder på, at undersøgelsen ikke blot er et analytisk værktøj, men også skaber nye samtaler og relationer i praksis.

Strategisk brug af publikumsdata

Selvom publikumsundersøgelsen kun giver et øjebliksbillede, ser begge institutioner det som et strategisk redskab til at bruge data til at forstå publikum bedre. Specielt i deres fremtidige arbejde. Hos Musikteatret Albertslund anvendes data allerede aktivt i forbindelse med den igangværende udvikling af foyeren:

Hos Musikteatret Albertslund er publikumsdata allerede i spil i en aktuel udviklingsproces:
”Vores hus skal jo kunne favne den måde, som vores publikummer bruger huset på. Indretning, udvalg i baren, skiltning er meget forskellig – alt efter hvilke publikumssegmenter vi huser. Og når vi gerne vil være et hus for mere end kun ét segment, så skal vi kunne omstille os, så det altid er passende.”
Her bliver publikumsdata et konkret designredskab. Det påvirker både interiør og kommunikation og understøtter ambitionen om at favne lokalområdets mangfoldighed.

Hos CLAY Keramikmuseum ønsker man fremadrettet at bruge data som styringsværktøj:
”Nu hvor der er indsamlet data for to år, bliver det nemmere at se og arbejde med mønstre og bevægelser.” forklarer Stine Engelhardt Ibsen. Målet er ikke blot refleksion, men løbende tilpasning og rettidig handling.