Aarhus Bibliotekerne: En nedskrevet publikumsstrategi giver hurtig retning og inspiration
Højbjerg Bibliotek i Aarhuss deltog på Applauskurset, ‘Byg din publikumsstrategi på 1 dag’. Det har givet dem en klarere bevidsthed om, hvilke nye publikumsgrupper, de skal tage imod, når Biblioteket i Højbjerg i løbet af de næste år åbner i nye bygninger sammen med forenings- og idrætslivet i Lyseng Idrætscenter.
Aarhusbibliotekerne står over for en spændende transformation de kommende år. Kirstine Bruun, teamleder på Højbjerg Bibliotek arbejder med et projekt, hvor biblioteket skal flytte ind i en ny bygning sammen med kampsportsklubber, foreningsfitness og gymnastik.
Det vækker nye spørgsmål i forhold til bibliotekets faglige profil og til dets rolle i et levende foreningsmiljø. Hvordan skaber man et attraktivt og relevant bibliotek i nye omgivelser og for nye brugergrupper? Hvordan bliver biblioteket et naturligt samlingspunkt i bydelen?
Netop de overvejelser fik ny retning og skarphed, da Kirstine Bruun deltog i Applauskurset ‘Byg din publikumsstrategi’ fortæller hun:
“Det var helt klart en af de meget gode pointer, jeg fik med derfra. En skærpet bevidsthed om, at vi har nogle andre brugere, når vi kommer derud. Hvordan tager vi godt imod dem? Helt konkret handlede et af de gode spørgsmål ikke bare om, hvordan vi får dem til at komme – men om, hvordan vi får dem til at komme igen? Når vi indvier et nyt bibliotek, skal de nok komme første gang for at se, hvordan det ser ud, men det skal være så fedt for dem, at de også kommer anden, tredje, fjerde, femte og sjette gang.”
En nedskrevet publikumsstrategi virker, fordi den sætter konkrete mål
En ting var at møde andre kulturinstitutioner på kurset og få indblik i deres overvejelser og strategier. Noget andet og vigtigt var, at hun blev tvunget til at sætte mål og konkretisere, hvad strategien skulle indeholde, fortæller Kirstine Bruun:
“På vores bibliotek arbejder vi rigtig meget med inddragelse af borgere og med at få forskellige typer af inputs. Særligt de kvalitative. Derfor kan det nogle gange være sundt for os at prøve at kigge meget konkret på lidt mere hårde fakta.”
Som forberedelse havde Kirstine Bruun fået som opgave at kigge på de data, hun i forvejen havde i sin organisation. Det betød, at hun havde et vidensfundament at tage udgangspunkt i. Samtidig var hun blevet opfordret til at række ud til potentielle partnere, som hun kunne medtænke i sin strategi:
“Det var vældig, vældig godt både i forhold til at snakke med dem om det emne, men også at blive klogere på nogle af de ting, som vi ikke har taget hul på endnu, ”siger hun og tilføjer, at projektet med at flytte biblioteket til nye bygninger i en ny bydel, rejser mange nye spørgsmål om, hvad det er for en faglighed, man har på biblioteket, og hvordan man i fællesskab skaber et bibliotek sammen med det foreningsliv, der i forvejen ligger det nye sted:
“Hvordan skaber vi et fedt sted at være og et samlingspunkt for den bydel, som vi ligger i? Der kan det være vældig godt at kigge på det, fordi vi kommer til at få nogle helt nye brugere, når vi flytter derud. Hvordan tager vi godt imod dem?”
Potentielle partnere kan give væsentlige input til en publikumsstrategi
Kirstine Bruun valgte at interviewe projektpartnere fremfor for at interviewe brugere. Det var en klar prioritering, fordi partnerne i forvejen har indsigt i den nye bydel og dens brugere og borgere:
“Det var godt, fordi det gav et indblik i, hvordan de tænker. Der er spørgsmål, vi slet ikke har taget hul på endnu, fordi vi først skal åbne i 2029, men som faktisk er rigtig vigtigt at være afstemt omkring, når vi står dér og kan fejre det nye bibliotek,”. Interviewet gav hende en konkret dialog og anledning til at se på bibliotekernes data på en ny måde.
Oplevelsesformer fremhæver Kirstine Bruun som et andet inspirerende element, hun talte med de andre deltagere om. For hende var det nemlig en helt anden måde at anskue kulturtilbud på:
“Vi snakker rigtig meget på bibliotekerne om deltagelsesformer, og hvordan vi får folk til at være med. Eller vi snakker om udlånstal og besøgstal. Det at snakke om hvordan folk oplever det, synes jeg, er vældig inspirerende – også fordi vi kommer til at have nogle brugere, som ikke nødvendigvis er klassiske biblioteksbrugere. Hvordan vil de gerne opleve? Det, syntes jeg, var et fedt begreb at få ind.”
For Kirstine Bruun har det været godt at blive presset til at blive konkret på bare en dag. Selvom strategien langt fra er sat i søen endnu, sætter den allerede retning for kommende diskussioner, vigtige overvejelser og aspekter, som kan tages med i det fremtidige, strategiske arbejde:
“Hvad er det for ting, vi har brug for at blive klogere på, når vi nærmer os det nye bibliotek. Og hvordan kan vi så blive det sammen? Det har givet mig noget inspiration allerede til, hvad er det for nogle konkrete fokusområder, vi skal undersøge yderligere sammen med borgerne og sammen med vores partnere.”
Publikumsstrategien kan være pejlemærke for, om retningen er rigtig
Selvom Kirstine Bruun af gode grunde endnu ikke kan sige, hvordan strategien vil forme oplevelsen for publikum på det nye bibliotek, mener hun alligevel, at den allerede fra nu af vil påvirke, hvordan hun og hendes team vil gribe det strategiske arbejde an fremover, siger hun:
“Jeg tror, det kommer til at påvirke noget af den praksis, vi har konkret i forhold til, hvordan vil vi byde folk velkommen. Jeg blev glad for at se, at nogle af de ting, vi allerede har planlagt i forhold til, hvordan bygningen og indretningen skal være, ser rigtige ud. Så vi er også blevet bekræftet i nogle af de ting, som, vi tænkte, ville være vigtige.”
Hun overvejer, hvordan biblioteket både skal tænke indretning, tilbud og også fællesskaber ind i deres strategi, alt efter om brugeren er idrætsudøver, foreningsmenneske eller en mere traditionel biblioteksgæst.”
På spørgsmålet om, hvilken forskel det gør for hende, at strategien er skrevet ned – og ikke bare er på tankeplan, siger Kirstine Bruun, at det gør, at hun kan se på den, vurdere og revidere den:
“Man har mulighed for at vende tilbage til den og kigge på: ‘Hvad var det egentlig, man tænkte, da man gik i gang?’
Det, tænker jeg, er særlig vigtigt for vores projekt, som jo stadig ligger en lille håndfuld år ude i fremtiden. På den måde kan der nå at ske mange ting. Jeg tænker også, det er rigtig godt for os i forhold til at holde fast på de mål, som vi gerne vil nå med det.”
Hun tilføjer, at strategien også er brugbar i forhold til dialog med bibliotekets partnere:
“Hvad er vores mål hver især, og hvad er vores mål sammen? Så strategien er et udgangspunkt for at have nogle gode snakke med hinanden. Simpelthen.”
