Hvem går på biblioteket og hvorfor? Hvor ofte? Hvordan laver man de rigtige arrangementer for bibliotekets brugere? De spørgsmål har Københavns biblioteker i flere år haft fokus på ved at arbejde aktivt med publikumsudvikling som organisationsudvikling.  

Andreas Løppenthin, Analysekonsulent, Kultur- og fritidsforvaltningen, der til daglig arbejder på tværs af de 20 kommunale biblioteker, fortæller, hvorfor man valgte at skabe projektet ‘Bedre biblioteksoplevelser for børn og børnefamilier med brug af data’: 

“Vi har i flere år haft fokus på at arbejde databaseret, når vi skulle udvikle Københavns biblioteker samlet set. De 20 biblioteker er en del af den samme organisation. Vi laver rigtig meget fælles udvikling og har fælles strategi på tværs af alle biblioteker. Vi har været gode til at bruge viden og data i det fælles strategiarbejde og ledelsesinformation, men vi har ikke brugt det i særlig høj grad i udviklingen af aktiviteter lokalt på de enkelte biblioteker,” forklarer Andreas Løppenthin.  

De valgte børn og børnefamilier som målgruppe, fordi det i mange år har været en strategisk prioritering at skabe tilbud for netop denne gruppe. 

Publikumsudvikling som organisationsudvikling i to spor 

Projektet var opdelt i to spor. Det ene var et teknisk spor, der handlede om datakilder og den viden, man har om, hvordan bibliotekerne bliver brugt. Den skulle gøres tilgængeligt for alle bibliotekernes ansatte. Det andet spor handlede om at give medarbejderne værktøjer til at anvende data. Mange biblioteksansatte har stærke formidlingskompetencer, men ikke er så vant til at segmentere eller begrave sig i brugeranalyser: 

“Det (andet spor, red.) handler også om, hvordan man kan supplere med små, lokale undersøgelser, når de fælles perspektiver ikke rækker. Det var her Applaus og publikumsudviklingskonceptet kom ind i billedet,” siger Andreas Løppenthin. 

Målet var at gøre de enkelte biblioteker i stand til at arbejde mere strategisk med publikumsudvikling og gøre det dataunderstøttet. Det krævede en indføring i, både hvor relevant data findes, og hvordan den konkret kan anvendes: 

“Det handlede ikke om at udvikle arrangementer, men det var bygget op, så de kom med en case på noget, de gerne ville arbejde med”, siger Andreas Løppenthin og tilføjer, at det gik ud på at øve sig i at blive klogere på sine brugere, at kunne evaluere sit projekt og at få indsigt i de grupper, man gerne vil nå. 

Københavns biblioteker tæller 20 forskellige biblioteker – og 20 forskellige cases 

Deltagerne arbejdede med konkrete cases inden for publikumsudvikling, men med forskellige tilgange afhængigt af lokale behov: 

“Vi gjorde meget ud af at sige, at de gerne måtte vælge en case, der var en rigtig opgave. Nogle steder er det noget, de har taget direkte med videre, andre steder var det en øvebane og et kompetenceudviklingsforløb,” siger Andreas Løppenthin. 

Nogle fokuserede på bestemte aktiviteter, for eksempel weekendtilbud for børn, og lavede evalueringsdesigns for at forstå, hvad der virkede. Hovedbiblioteket arbejdede med internationale borgere på baggrund af en rapport med nye indsigter. På Solvang Bibliotek brugte man genåbningen efter en årelang renovering som anledning til at undersøge, hvem der bor i lokalområdet.  

En fælles udfordring er ifølge Andreas Løppenthin at få metoderne ind i hverdagen. I en travl kommunal virkelighed kræver det tid og prioritering at arbejde strategisk med publikumsudvikling: 

“Sådan er det, hver gang man får nogle nye værktøjer. Det er vigtigt at få det ind i daglige rutiner. Det er også organisationsudvikling. Hvis man gerne vil det, så er det noget, der tager tid,” siger han. 

Målgruppe, redskaber og go-to information 

Projektet har givet bibliotekerne tre ting: Det har opbygget forståelse for, hvad en målgruppe er, og givet deltagerne begreber og redskaber til at arbejde med den viden; det har udvidet kendskabet til, hvor man som medarbejder på et bibliotek finder relevante data – for eksempel gennem rapporter og undersøgelser – og hvordan man kan bruge det i sit arbejde; og det har givet biblioteksmedarbejderne indsigt i, hvem de fremover kan gå til i arbejdet med publikumsudvikling.  

Forløbet har også været en indføring i, hvad data og viden er. Det ikke kun tal, men også kvalitative indsigter, som for eksempel lokalkendskab. Det handler om at få en nuanceret forståelse af, hvad data egentlig er, og hvorfor det er vigtigt at kunne systematisere og anvende relevante informationer i praksis. På den måde har de kunne arbejde med publikumsudvikling som organisationsudvikling.

“Den viden, vi fik opbygget, bruger vi hele tiden” 

Marie Blædel Larsen fra Solvang bibliotek er en af de medarbejdere, der har deltaget i projektet. Hun fortæller, at hun og hendes kollegaer stod overfor at genåbne Solvang Bibliotek efter tre års renovering: 

“Derfor kom kurset virkelig belejligt. Vi brugte det til at kortlægge hvilke brugere vi har omkring os, hvad der karakteriserer dem, og hvad deres behov og kulturvaner er. Derudover var det også en god anledning til at opbygge netværket omkring biblioteket. Vi var i dialog med centrale lokale aktører som Lokaludvalg, Områdeløft og den boligsociale indsats i processen. Det med at vise verden – både lånere og samarbejdspartnere – at vi er en aktiv aktør, der gerne vil vores område, tror jeg er vigtigt,” siger Marie Blædel Larsen.  

Hun forklarer, at projektet faktisk hår givet både viden, redskaber og et fælles sprog for, hvordan man som lokalt bibliotek kan arbejde med publikumsudvikling: 

“Den viden, vi fik opbygget, bruger vi hele tiden – når vi snakker om vores lånere, når vi kommunikerer, og når vi planlægger. Det har givet en fælles viden, indsigt og nogle metoder som lever videre.”  

Få værktøjer til at bygge din egen publikumsstrategi