Hvor begynder strategiarbejdet? For Mogens Dahl Koncertsal begyndte det med nummererede stole
Det kan være svært at vide, hvor man skal starte med publikumsudvikling. For Mogens Dahl Koncertsal begyndte det ved at stille skarpt på publikumsoplevelsen – og nu tiltrækker de både ældre fra udlandet og unge fra musikkonservatorierne.
Mogens Dahl Koncertsal ligger i et tidligere autoværksted på Islands Brygge og rummer blot 200 publikummer. Her er ambitionen at skabe en eksklusiv og nærværende koncertoplevelse med nogle af verdens største stjerner inden for klassisk kammermusik. Det lykkes dem til en sådan grad, at de både tiltrækker publikum fra udlandet og unge fra de danske musikkonservatorier.
I dag arbejder koncertsalen målrettet med segmentering, data og publikumsoplevelse. Men den flotte udvikling har ikke kun rod i excelark og abstrakte, langsigtede strategier. Den begyndte med noget så lavpraktisk som… nummererede stole.
Strategiarbejdet uden for excelarket
Da Neel Teilmann begyndte som musikchef hos Mogens Dahl Koncertsal i 2024, talte det lille team meget om, hvilke kerneværdier huset egentlig skulle arbejde ud fra:
“Vi er jo et eksklusivt koncertvenue, og det skal publikum kunne mærke. På den måde handler strategisk publikumsarbejde ikke kun om segmentering og data. Det handler også om, hvorvidt publikums oplevelse stemmer overens med det udtryk, man gerne vil stå for” fortæller hun.
Tidligere var siddepladserne ikke nummererede. Publikum trådte ind i den smukke, lyse koncertsal. Klar til at sidde indenfor få meter af de verdenskendte stjerner – og så måtte de stille sig i kø for at få en god plads.
“Det skaber ikke ligefrem følelsen af eksklusivitet”, siger Neel Teilmann med et smil og fremhæver eksemplet som en lavthængende frugt og som startskuddet på en ny måde at tænke på: At strategisk arbejde også kan handle om at bevæge sig væk fra skærmen og ind i publikums verden.
Hun tilføjer: “Her har vi som et lille venue en særlig fordel. Vi kan faktisk se alle vores gæster i øjnene, når de kommer. Hilse og sige tak for i aften. Få et glas. Det giver en følelse af, at der er en personlig afsender. Og så betyder det også, at vi faktisk lærer dem at kende.”
Relationen som udgangspunkt
Netop den nære kontakt med publikum er, ifølge Katrine Lundgreen Brix, kommunikationsansvarlig hos Mogens Dahl Koncertsal, helt afgørende. Hun mener, at det er denne relation, der har løftet åbningsraten på deres nyhedsbrev til 60 %:
“Vi mærkede en kæmpe forskel, det øjeblik vi begyndte at være mere omhyggelige med vores nyhedsbrev. Da vi ikke bare skrev dem, fordi vi skulle, men i stedet tog os tiden til at spørge os selv: Hvad interesserer de mennesker, vi møder i koncertsalen? Hvad giver de selv udtryk for, når vi taler med dem?”
Det er dem, som Neel og Katrine skriver deres nyhedsbrev til: De mennesker, som også nørder den klassiske musik, og som er interesseret i dybdegående og nuanceret indhold. “Ikke bare fluff,” som Neel siger.
Selvom de hos Mogens Dahl Koncertsal har udviklet et tæt kendskab til deres publikum, har de også meget at lære, når det kommer til publikumsudvikling:
“Udfordringen kan måske ligge i, at det ikke bare er noget, man gør én gang. Opmærksomheden på publikum, både via indsamlingen af data og i det hele taget, kræver gode daglige rutiner”, siger hun og tilføjer: “Men jeg synes virkelig, vi er godt på vej.”
Erklærer sig enige
Da Applaus talte med Bora Bora i februar, havde deres kommercielle chef, Karin Buhl Slæggerup ét råd: Spis elefanten i små bidder. Selvom Katrine Lundgreen Brix og Neel Teilmann arbejder i en helt anden del af kulturbranchen, erklærer de sig enstemmigt enige:
“Man ikke behøver have én stor forkromet strategi. Man kan starte ét sted, og så lade bolden rulle derfra.” Siger Neel og tilføjer, at det rigtige sted at starte selvfølgelig varierer fra institution til institution.
Katrine nikker og smiler: “Kernen i vores publikumsudvikling er at sikre, at den eksklusivitet, vi er garant for, kommer til udtryk i alle led, fra nyhedsbreve til den fysiske oplevelse fra start til slut. Det er den strategiske ramme i alt, hvad vi gør.”
