Nyudklækket Ph.d., Martin Djupdræt, har spurgt over 1.500 mennesker om, hvilken værdi de har fået ud af at besøge et museum i en omfattende undersøgelse af museumsbesøget. 

Djupdræt har snakket med interviewpersoner både under, to uger efter og igen to måneder efter museumsbesøget. På den måde har han kunnet sammenligne motivationer for at tage på museum med den oplevede værdi og sidenhen de tydeligste minder fra besøget.

På den besøgendes præmisser

Den måde at undersøge museumsbesøget på kender vi fra amerikanske museumsforsker, John Falk, der forsker i museumsbesøg og –identitet. Således skriver Martin Djupdræt sig ind i en museumsforskning, der tager udgangspunkt i den besøgende og ikke i museet. 

Med andre ord handler afhandlingen ikke om, hvad et museum er, men hvad et museum gør eller har potentiale til at skabe af værdi i samspil med de besøgende selv.

Det nære og det fjerne “Vi”

Blandt de vigtigste pointer fra afhandlingen er, at man skal tage sit publikum alvorligt som medskaber af oplevelsen. De besøgende vil gerne sætte sig selv i spil, når de bruger tid på at opleve udstillinger på museer.

Det sociale element af museumsoplevelsen betyder, at man som besøgende kan dyrke “det nære vi”. Man vil gerne have en oplevelse sammen med nogen. 

Den oplevelse løftes af museets genstande, der perspektiverer oplevelsen til “det fjerne vi”, som er den mere samfundsmæssige karakter. Man kan pludselig se sig selv i en større sammenhæng, og man føler måske et slægtskab med mennesker fra andre tider eller steder. 

Det sætter ens egen livserfaring i perspektiv, og det er netop genstandene og “det fjerne vi”, der er afgørende for et museumsbesøg.

Man kommer for det sociale, men går hjem med det konkrete

Man kan ikke på forhånd beslutte eller forudse, hvad den besøgende skal have ud af besøget. Man kan ikke designe eller kuratere sig til værdiskabelse, fordi den besøgende også selv bringer alt muligt med sig, og fordi der opstår alt muligt undervejs.

Ifølge Djupdræt er det et “emergerende” fænomen, altså noget, der opstår i situationen. Værdien opstår med andre ord i krydsfeltet mellem de udstillede genstande, de sociale elementer og den læring, man får.

De fleste besøgende er motiverede til at gå på museum af at skulle have en social oplevelse med nogen, de kender i forvejen, men det, man tager med sig, er ofte noget konkret. Man husker måske en bestemt genstand, eller en bestemt samtale, som det satte i gang. Når man spørger de besøgende igen to måneder efter, er mindet endda typisk blevet endnu mere konkret, og mere baseret på en bestemt genstand. 

Værdien opstår ud fra et sammensurium af planlagte og ikke planlagte, tilfældige og sammensatte faktorer. Genstandene på museet bliver katalysator for oplevelser, som man deler med hinanden, og som undervejs også sagtens kan være underholdende. 

Et museumsbesøg består nemlig af lige dele sociale elementer, underholdning og konkret læring. 

Skru op på 10 på alle tangenter

Med sin afhandling vil Martin Djupdræt gerne bidrage til museernes vidensgrundlag, så de har mere håndfast viden at træffe strategiske beslutninger ud fra. Så hvad skal et museum tage med sig fra denne nye viden?

Vi har nu et meget omfattende datagrundlag fra museumsbesøgende, der tegner et billede af, at værdien af et museumsbesøg opstår ud fra tre faktorer:

  • Det skal være muligt at være social og dyrke oplevelsen sammen med andre
  • Der skal være elementer af både underholdning og videnstilegnelse
  • Man skal præsenteres for genstande, der perspektiverer til et større “vi”, som gør, at man tager derfra med konkret læring

Det betyder, med Martin Djupdræts ord, at museer roligt kan skrue op på ti på alle tangenter.

Hvem er Martin Djupdræt?

Martin Brandt Djupdræt har mange års erfaring fra museumsbranchen, hvor han i dag er ansat som chef for forskning og udvikling  i Den Gamle By.

Han har en erhvervs-ph.d. fra Institut for Business Humaniora og Jura på Copenhagen Business School.