I den nyeste rapport fra Applaus, ”Fra by til land: Hvordan tilgår borgerne kulturoplevelser?”, kan man blandt andet læse om de motivationsfaktorer og barrierer, der påvirker den enkeltes kulturforbrug. Nogle af rapportens hovedpointer er, at museerne har det mest engagerede publikum, at mange tager til storbyen for at opleve kultur, og at næsten hver anden er villig til at rejse for langt for det rigtige kulturtilbud. Men hvordan stemmer det mon overens med borgerpanelet?

Tre forskellige kulturforbrugere

Med Applaus’ direktør Lene Struck-Madsen som moderator svarer de tre paneldeltagere på spørgsmål og fortæller lidt om deres egne vaner og tanker omkring kultur. Panelet består af 35-årige Maibritt, der netop er flyttet til Horsens fra Aarhus, Oliver på 32, der bor i Ulstrup med sin kone og to børn på 1 og 4 år, og 62-årige Michael, der er gymnasielærer bosat i Odder sammen med sin kone.

Selvom de tre paneldeltagere rent geografisk ikke bor langt fra hinanden, viser det sig hurtigt, at de har vidt forskellige tilgange til kultur. Maibritt ikke så opsøgende, men tager altid gerne med, når veninderne foreslår det. Oliver har primært fokus på teater og på oplevelser, han kan dele med sine børn. Michael er vanemenneske, der gerne kommer på det samme museum igen og igen. Men hvad kan den enkelte kulturinstitution gøre for at tiltrække dem?

Vanens magt

»Jeg er én af dem, der tit bliver inviteret med,« forklarer Maibritt, som sjældent selv opsøger noget nyt. Når Maibritt selv skal planlægge, bliver det ofte en koncert med Tina Dickow eller en tur i Den Gamle By. Det er trygge valg, hvor hun ved, at hun synes om oplevelsen.

Michael får en del kulturoplevelser gennem sit arbejde som gymnasielærer, hvor blandt andet hans begejstring for »levende musik, man kan danse til« tilgodeses. Hans private kulturforbrug kredser om museumsbesøg og især Moesgaard, hvor han har årskort. »Museer er tit flotte bygninger med en god atmosfære,« siger han og tilføjer, at han også sætter pris på den historiske læring, museerne tilbyder. Museumsture er også på programmet, når børnebørnene er på weekend. Her prioriteres museer med tilbud, som børnene kan deltage aktivt i.

Oliver nærer en særlig kærlighed til teatret, som han besøger med venner eller med familien. Som småbørnsforælder holder han løbende øje med lokale børneteatertilbud. »Børneteater søndag formiddag er super godt for os,« siger han, der også gerne deler sin viden om tilbud med andre småbørnsforældre i vuggestuen og børnehaven.

Mod på at prøve noget nyt?

Det kan være svært at prøve noget nyt. Maibritt besøger ikke kunstmuseer. »Det er en verden, jeg ikke kender så godt, så det kan nemt virke uoverskueligt«. For hende er selve kulturoplevelsen ikke i centrum. Det er derimod det sociale aspekt, som at mødes med veninder og måske gå ud at spise. Det stemmer overens med rapportens konklusioner om, at en barriere er manglen på én at følges med. Kultur er for langt de fleste ikke noget, man oplever alene.

Michael ville egentlig gerne besøge et mere varieret kulturudbud, men mener, »det kræver overskud at planlægge og tage af sted«. Derfor er uddybende information fra kulturinstitutionerne vigtig for ham. »Museer ved jeg godt, hvad er, så der er det nok med info om, at der er en ny udstilling. Hvis det var teater, ville jeg gerne se et videoklip for at fornemme, hvad det er.«

Denne holdning deler Oliver, der gerne vil have en forsmag, hvis han skal prøve noget nyt. Forskellige faktorer spiller ind. »Hvis nogen siger til mig, at det er tiden værd, eller hvis der er et tydeligt emne, som klima eller forældreskab, som er vigtigt for mig«. 

Hvornår giver markedsføringen pote?

Kvalitetsstempler og anbefalinger fra venner tæller i længden højere for de tre paneldeltagere end kulturinstitutionernes markedsføring.

»Markedsføring kan godt få mig til at prøve noget første gang. Men om jeg kommer igen, handler jo om, hvorvidt det var en god oplevelse,« siger Maibritt. For hende er personlige anbefalinger langt vigtigere. »Hvis jeg har en kollega eller en veninde, der anbefaler det, så betyder det en del«.

»Jeg kunne godt tænke mig, at jeg var mere udadvendt og opsøgende. Der bliver jo reklameret fint, så jeg ved ikke, hvad der skal til, for at jeg prøver noget nyt,« siger Michael. 

For Oliver er det mere brandet end markedsføringen, der har betydning. »Jeg har noget med personligheder, som en politiker eller en forfatter, der siger mig et eller andet. Der har jeg mere tilbøjelighed til at tage dertil«.

Forskellige planlægningstyper

Udover de forskelligartede tilbud, som de tre i panelet benytter sig af, så har planlægningsdelen også betydning. 

»Museet tager vi bare afsted til. I Musikhuset bestiller vi billet en måned før. Det kan somme tider være en barriere, at jeg gerne vil have kalenderen åben,« siger Michael, der dog mener, at hvis han »kender det, så er det lettere at sige, det vil jeg. Hvis det er noget nyt, er det sværere at beslutte«. Modsat Michael, der vil holde kalenderen åben, ønsker Maibritt sig gerne billetter i gave, og har intet problem med at planlægge kulturoplevelser et halvt år i forvejen.

Mellem de to står Oliver med en fod i hver lejr: »Der kan være ting, hvor jeg ved, det hurtigt bliver udsolgt. Der planlægger jeg i god tid. Skal børnene med, så vil jeg helst vente med at træffe beslutningen til selve dagen. Jeg holder øje med teater og planlægger besøg med venner i god tid,« siger han. »Jeg kan max være ude to aftener om ugen. Teater er en luksus.« Til gengæld kunne Oliver sagtens finde på at rejse for den rigtige kulturoplevelse. Der kunne en weekend i København for at besøge Teatermuseet, når det genåbner, sagtens give mening. Netop fordi det matcher hans generelle interesse for teater.