Om værktøjet

Dette værktøj er udviklet af Sabrina Solis. Solis Consulting har sin ekspertise i strategisk branding, kommunikation og kulturformidling og kan løfte dig og din organisation via skarpe brandingindsatser.

Sådan bruger du værktøjet

En strategisk kampagne har en visuel genkendelighed og holder den røde tråd i kommunikationen, når kampagnen kommunikeres på tværs af kanaler.

Brug denne guide til at skabe en rød tråd i din kampagne.

Du kan også downloade det skrivevenlige worksheet til at printe ud og arbejde med.

Step by step guide

De tre fundamentale kampagnesteps.

Hvem er vores målgruppe?
Når vi kender vores målgruppe, så kender vi også vores salgskanal.

Hvad sælger vi?

Når vi er skarpe på, hvad vi sælger, så kan vi også definere kampagnens indhold.

Hvorfor skal publikum købe denne oplevelse?

Når vi kan besvare dette, så har vi udgangspunktet for vores budskab og kampagnetekst.

Opbygning af kampagnen

Målgruppe & Kanaler

Når vi skal udvælge vores kommunikationskanaler, så udvælger vi dem ud fra de kanaler vores målgruppe bruger.

Så, hvem henvender din kampagne sig til – og hvor kan du finde dem?

Husk! Du kan have en primærmålgruppe og en sekundærmålgruppe, og derfor kan det være relevant at kommunikere på flere platforme på samme tid.

Kampagneindhold

Hvad ‘sælger’ vi og hvad handler vores kampagne om?

Afhængig af, hvad din kampagne har fokus på kan du udvikle dit indhold til kampagne. Det kan være alt fra kampagnevideoer, kampagnebilleder, plakater eller måske en kombination af flere ting.

Husk at tilpasse dit indhold, så det passer til de kanaler du bruger – og selvfølgelig så det præsenterer kampagnens budskab tydeligt.

Kampagnens Budskab

Hvorfor skal publikum købe denne oplevelse/produkt?

https://youtu.be/gpCjiTw9NX4

Her skal vi helt ind til kernen af den værdi, som vi skaber med vores ‘tilbud’. Så vi enten kan beskrive værdien af vores produkt eller værdien af selve oplevelsen. Det er her vi griber fat i enten vores kernefortælling eller projekts dybeste budskab.

Nogle gange kan kernefortællingen være budskabet i sig selv, andre gange må vi beskrive budskabet gennem den oplevelse vi skaber.

Opsætning af kampagnen

360 graders overblik

Lav dig en tjekliste for din kampagnes ‘touchpoints’. Det vil sige alle de berøringsflader, hvor din kampagne skal være synlig over for dit publikum.

Dermed har du altid overblik, hvilket indhold der skal produceres til hvilken kanal og målgruppe.

Før – under – efter approachen

Approachen handler ganske simpelt om strategisk at formidle, hvad der sker før, under og efter i din kampagne, hvor du sorterer dit indhold og kommunikation efter de tre faser.

FØR

  • Fasen hvor du promoverer dit projekt, og din kampagne er på det højeste.
    Her viser du, hvorfor folk skal deltage i eller opleve dit projekt

Eksempel: Optakt, teaser, behind the scenes m.m.

UNDER

  • Fasen, når dit projekt er i gang og live.
    Her viser du, hvilken succes dit projekt er

Eksempel: Behind the scenes, live-optagelser, indhold fra fans m.m.

EFTER

  • Fasen efter afviklingen, hvor du kan forlænge kampagnens levetid.

Her viser  du de opnåede resultater

Eksempel: Anmeldelser, indhold fra projektet, videoer og billedgalleri m.m.

Kampagnedesign

For at styrke din kampagnes budskab bedst mulig, så er det væsentlig at skabe en rød tråd for din kampagnes visuelle design.

Her kan du enten bruge din egen brandidentitet, som udgangspunkt for kampagnens design eller give kampagnen sin egen visuelle identitet.

Eksekveringen af din kampagne

  1. Step 1: Organiske eller Paid aktiviteter

Hvilket indhold vil du dele organisk og hvilket indhold vil du dele via annoncering?

  • Step 2: Sociale medier

På hvilke sociale mediekanaler, skal du promovere din kampagne og hvad kan du dele af indhold? Husk kun at vælge de kanaler, som er relevante for din målgruppe

  • Step 3: Annoncering

Når du skal annoncere for din kampagne, så er det vigtigt, at du har styr på følgende ting:

  • Hvad er call-to-action?
    • Hvad er din overskrift?
    • Hvad er din teaser?

    • Hvem er din målgruppe?

  • Step 4: Nyhedsbrevet
  • For fans: Gør dine fans opmærksom på din kampagne via nyhedsbrevet. Informer dem gerne tidligt i processen og igen kort tid før eventet.
  • For pressen: Du kan vælge at bruge dit nyhedsbrev til at sende pressemeddelelser ud, og dermed kan du designe det pænere end via en normal mail.

Download det skrivevenlige worksheet