Teaterforeningerne efterspørger viden om publikumsudvikling
Som landsformand for Danmarks Teaterforeninger oplever Lars Salling en stor interesse for publikumsudvikling hos teaterforeningerne rundt om i landet. Samtidig påpeger han, at foreningerne har meget forskellige forudsætninger, ressourcer og muligheder for at bedrive publikumsudvikling. Derfor er der brug for mere viden og vidensdeling, kurser og samarbejde om publikumstiltag i foreningerne. Et initiativ som Applaus har åbnet mange teaterforeningers øjne for, hvordan man kan lave publikumsudvikling – og de efterspørger mere viden og flere initiativer på området.
Styrken ved teaterforeningerne i Danmark er, at der er stor diversitet, engagement og videbegær – og at de tilbyder professionelt teater til borgere lokalt. For selvom alle betaler til de store teatre over skatten, kan man diskutere, om der er lige adgang for alle, når man geografisk befinder sig i den anden ende af landet. Her har teaterforeningerne en vigtig funktion, idet de sørger for at udbrede teater i Danmark, og ifølge deres landsorganisation har de et årligt publikumstal på mere end 200.000. Derudover er de en vigtig aktør, der skaber liv og forankring i lokalområderne, blandt andet fordi de ofte har en nær relation til deres publikum.
Målrettet indsats og fokus på fremtidig udvikling
Lars Salling er landsformand for Danmarks Teaterforeninger, der varetager teaterforeningernes interesser. Det er en organisation både for teaterforeninger og for andre teaterformidlere og arrangører af turnéteater. Mens den enkelte teaterforening arrangerer lokale opførelser af professionelt teater for alle aldersgrupper, varetager Danmarks Teaterforeninger medlemsforeningernes fælles interesser og bistår dem på en række områder. Ifølge ham har flere teaterforeninger fået øjnene op for det potentiale, der ligger i at lave publikumsudvikling. Mange vil gerne vide mere og vil gerne samarbejde med andre foreninger:
“I vores organisation møder vi en medlemsskare, som er meget forskelligt sammensat. Der er små og der er store, og der er mange forskellige økonomiske vilkår. Det baserer sig på det lokale arbejde og på frivilligt arbejde, og derfor er vores opgave som landsorganisation for dem at tilbyde dem nogle forskellige kurser og opdateringer. Vi forsøger at lade dem finde sammen mere regionalt for at få mere gang i publikumsudviklingen,” siger Lars Salling og tilføjer, at det er en opgave, Danmarks Teaterforeninger har taget på sig. Han understreger vigtigheden af vidensdeling og samarbejde men også af kurser, der kan give nye idéer eller give større bevidsthed om for eksempel kommunikation og målgrupper.
Hos Danmarks Teaterforeninger har man for nyligt delt bestyrelsen op i fire udvalg, der hver især har et fokusområde, nemlig Udviklingsudvalg, Udvalg for Medlemsydelser, Børne- Unge- og Familieteaterudvalget og Seminarudvalget. Det gør man for mere effektivt og målrettet at kunne bistå medlemmerne med ekspertise. Børne- Unge- og Familieteaterudvalget beskæftiger sig blandt andet med publikumsudvikling og har som et område fokuseret på børn og unge-forestillinger i de foreninger, der normalt kun har forestillinger for voksne, fortæller landsformanden:
“De gør et stort arbejde for at få de foreninger, der ikke beskæftiger sig med det, til at tage fat i det område. De har holdt nogle kurser og har også lavet et ambassadørsystem, hvor der rundt i regionerne er valgt nogle ambassadører for det, vi kalder BUF-udvalget, børn-unge-familieteater, og forsøger at få dem samlet, så de kan øse af hinandens erfaringer.”
Udviklingsudvalget skal, ud over at etablere modeller til at dokumentere og synliggøre teaterforeningernes værdiskabelse i kommunerne, arbejde med fornyelse af den måde hvorpå foreningerne formidler scenekunst lokalt ved blandt andet at hjælpe foreningerne med at opsøge nye publikumsgrupper, vælge forestillinger til særlige formål eller målgrupper eller ved at lade scenekunsten indgå i nye sociale eller kulturelle sammenhænge.
Applaus har gjort en stor forskel
Danmarks Teaterforeninger ønsker både at udbrede kendskabet til teaterforeningerne men også at styrke publikumsudviklingsindsatsen, blandt andet gennem bedre kommunikation, PR og markedsføring og ved at se på teatergængernes forbrugeradfærd, såvel som den enkelte teaterforenings potentiale, kompetencer og ressourcer. Lars Salling forklarer, at teaterforeningernes grundlæggende budget udgøres af den statslige formidlingsstøtte og billetsalget.
Herudover er der stor forskel på, hvad der ydes af kommunal støtte til foreningerne og på, eksempelvis hvilke faciliteter de enkelte kommuner stiller til rådighed for teaterforeningerne. De forhold har ganske stor betydning for, hvilken form for publikumsudvikling, den enkelte forening kan arbejde med – men det er muligt for langt de fleste at blive bedre til at tænke publikumsudvikling med ind i foreningernes arbejde, mener Lars Salling.
Ifølge ham har Applaus spillet en stor rolle i at udbrede viden om publikumsudvikling som begreb og i at give teaterforeninger viden om, hvordan de kan gribe opgaven an:
“Noget af det gode, der skete i 2020 var, at Applaus i august og oktober afholdt workshops på Sjælland og i Jylland, som der siden blev samlet op på. Det har været en succes. Jeg ved, at der er flere foreninger, der har taget fat i nogle lokale projekter og arbejder med det. Men det efterspørges også. Da vi havde vores generalforsamling i september måned, blev Applaus rost i høje toner,” siger Lars Salling, der understreger, at der både er et behov og en stor vilje til at gøre mere på publikumsområdet:
“Jeg oplevede i september måned til generalforsamlingen, at foreningerne rundt om i landet begynder at interessere sig for relationerne til publikum og mellem publikum. Man begynder at interessere sig for diversiteten i det publikum, man har og for generel udvikling i hvem, man rammer ude lokalt.”
Publikumsudvikling skal tilpasses den enkelte forening
Et eksempel på, hvordan en ny publikumsgruppe pludselig kom i den lokale teaterforening, har Lars Salling selv oplevet i teaterforeningen i Gribskov, hvor han sidder som medlem af bestyrelsen. Her plejer man at have et fast – og trofast – publikum, men da teaterforeningen foretog en ændring i programmet, hvor en anden forestilling blev sat på, oplevede man pludselig, at en helt ny publikumsgruppe fra lokalområdet dukkede op:
“Det fik os til at sige, ‘hov – de er her jo også’, og fik os til at se på, at man ikke bare skal køre rundt i den samme skure hele tiden. Det har gjort, at vi nu har en lidt bredere drøftelse, når vi køber forestillinger ind,“ siger Salling.
Samme tendens til at finde nye publikumsgrupper sporer han hos andre foreninger rundt om i landet, hvor man blandt andet spiller forestillinger på den lokale havn eller laver gadeteater i bybilledet. Udover økonomien og den frivillige arbejdskraft, er der ganske stor forskel på, hvordan foreningerne kan arbejde med publikumsudvikling. Blandt andet betyder faciliteter meget for, om og hvordan man kan publikumsudvikle, alt efter om foreningen har adgang til sale med plads til 100 eller 1200 personer – eller om man har adgang til en havn eller et område, hvor man kan spille udendørs.
Det betyder også, at Danmarks Teaterforeninger skal forsøge at komme de ganske forskelligartede foreninger i møde med tilbud, der er relevante for dem – hvad enten de er store eller små. Et af de kommende mål er at lave en ‘værktøjskasse’, som skal stilles til rådighed for medlemmerne, blandt andet med kurser, information og gode råd, som gør dem bedre i stand til at tænke publikumsudviklingen ind i deres arbejde, forklarer Salling og slutter:
“Der er behov for, at vi koncentrerer os mere om det her område. Det er noget af det, vi vil gøre mere i den nye struktur, vi har lavet i Danmarks Teaterforeninger.”
Interviewet er en del af rapporten Publikumsudvikling i dansk scenekunst 2021, der præsenterer resultaterne af en brancheundersøgelse, der kortlægger den danske scenekunstbranches publikumsudviklingsarbejde med data fra 2020.