På Godset i Kolding er opgaverne mange og forskelligartede, fortæller spillestedsleder, Martin Røen Hansen. Derfor ser han publikumsudvikling som en omfattende opgave:

“Det er en mangesidet indsats. Vi vil gerne have publikum til vores koncerter, og vi vil gerne have et bredt publikum. Vi har mange forskellige aldersgrupper og sociale klasser. Vi er jo en kommunal institution, så vi skal ligesom være noget for mange forskellige borgere. Og vi arbejder med det både en hel masse erfaringsbaseret og netværksbaseret i lokalområdet i forhold til at få folk til koncerter,” siger han og tilføjer:

“Og så prøver vi helt simpelt at booke nogle artister, som er enormt gode, og som vi mener kan tiltrække et publikum.”

Foreninger har tæt relation til deres publikum

Han forklarer, at det i høj grad er foreninger, der afholder koncerter på Godset, når det kommer til smallere genrer som metal og jazz:

“Der har vi nogle, som har forstand på det, og som har kontakt til bestemte publikumsgrupper involveret i det. Det vil sige, indenfor for eksempel jazz, der har vi to-tre forskellige jazz-spillere inde, som er i kontakt med deres publikumsgrupper og i kontakt med de orkestre og management, som er indenfor det her felt. Så der kan man sige, at vi i nogen grad udliciterer det til dem, som har forstand på det. Det ligger meget godt i forlængelse af det, vi gør som regionalt spillested. Vi sender også en hel del musik ud på andre spillesteder. Så de ligesom bliver booket ind igennem Godset, men så ender det ude i Sommersted eller Sønder Bjert eller Vejle eller Fredericia.”

På den måde virker Godset også som et kontakt- og formidlingsled mellem andre musikaktører. Det styrker samarbejdet mellem spillestederne, hvilket igen kommer publikum til gode, når de forskellige bands kommer ‘de rigtige steder hen’ – dér, hvor der er et publikum til dem, forklarer Røen Hansen og uddyber, at ud af de 160 koncerter, der er i løbet af et år i Godset regi, foregår 50 af dem andre steder.

Foreningerne er ifølge Martin Røen Hansen i rigtig god kontakt med deres publikum, og de har også en størrelse, som gør dem i stand til at indsamle data til koncerter, hvor der måske kommer 100-300 mennesker. Her er det foreningerne, som tæller, hvor mange ud af det samlede publikum, der er medlemmer. Foreningerne har medlemsfordele og sørger også for at skabe forskellige aktiviteter for publikum, fortæller Røen Hansen:

“Så kan der være jam bagefter, altså nogle komplementære aktiviteter, som styrker den der koncertoplevelse. Derudover er der en hel masse billetdata, som vi får ind, så vi kan se hvem, der har købt billetterne, hvornår og hvor henne, og hvem, der så nogenlunde kommer til de her ting. Det bruger man selvfølgelig i booking af de næste orkestre.”

Dataindsamling og AI er nye værktøjer 

På Godset er man bevidst om, at det fremover bliver vigtigt at få mere viden om publikum. Derfor er der etableret nogle avancerede tekniske tiltag, fortæller spillestedslederen:

“Vi har en ret god fornemmelse i forhold til hvor meget køber de her folk så i baren, og hvordan bevæger de sig. Det er jo sådan noget, vi er begyndt at kigge nærmere på. Vi har også et kamera, som omdanner billeder til nuller og et-taller, og som via noget AI-teknologi kan se, hvad er det for en alder, vores publikum har, og hvilket binært køn. Det, vi mangler, er noget software til at formidle det videre til mig, og så skal jeg have nogle værktøjer, som jeg kan bruge til at forbedre vores indsatser.”

På den måde er Godset forberedt på fremover at få ret detaljerede data, som kan samkøres med andre systemer, der indsamler data om for eksempel varmeforbrug, trivsel, økonomi, sygefravær og så videre:

“Det er, fordi vi gerne vil inkorporere det i det databehandlingssystem, man bruger i Kolding Kommune. Det vil sige, at jeg både kan gå ind og se varmeforbrug og alt muligt, men også data som vedrører publikumsudvikling.”

Erfaret viden er lige så vigtig i en datastrategi

Martin Røen Hansen forklarer, at der er utrolig meget viden, som organisationen automatisk registrerer i sit daglige arbejde – for eksempel, når personalet serverer øl, tømmer skraldespande eller sætter stole frem til det ældre publikum, der kommer til traditionelle jazzkoncerter, men som ikke bliver registreret som data:

“Vi har utrolig meget at lære. Men der foregår også noget, som man ikke umiddelbart kan sige er valid data, men som simpelthen er den måde, dagligdagen kører på, og som er vigtig erfaret viden. Men det er jo ikke som sådan noget, jeg skriver ind i et excel-ark.”

Martin Røen Hansen fortæller, at en af udfordringerne ved dataindsamlingen indtil videre er, at det på mange måder blot har bekræftet en viden, Godset havde i forvejen. Derfor er udfordringen med dataindsamling at finde ud af, hvordan data kan bidrage med ny viden, der så kan tilføre en merværdi i forhold til publikumsudviklingen. På Godset sammenholder man nu data og forsøger at udlede, hvilke publikumstiltag, der virker, forklarer han:

“Det sidste ben, jeg har (i dataindsamling, red.) er jo den billetsalgsstatistik, hvor vi, når vi holder en temafestival eller lignende, lægger mærke til, hvilke kampagner virker, og hvad virker ikke. Vi afprøver alle mulige ting, både med publikumsinvolvering, men også med at gå tilbage til at sætte plakater op, og eksperimenterer med hvilke SoMe kampagner virker.”

Dataindsamling kræver systematik og nye arbejdsgange

Ifølge Martin Røen Hansen skal de blive bedre til at gøre det mere systematisk. Det er en proces, der tager tid. Han fortæller, at som det er nu, kan de ofte sandsynliggøre en effekt af for eksempel en kampagne på Facebook men ikke direkte bevise det. Desuden, understreger han, er det vigtigt at have et kritisk blik på sine data, så man ikke drager de forkerte konklusioner. Som eksempel nævner han, at Godset i forbindelse med en publikumsundersøgelse, der blev promoveret på Facebook pludselig havde over 300 respondenter. Men kiggede man nærmere på dem, var det primært kvinder på 40+, der svarede. Altså ikke et repræsentativt udsnit af Godsets samlede publikum:

“Alene det at vi lavede den (publikumsundersøgelsen, red.) var en fin proces, fordi der fandt vi ud af, hvordan får vi folk til at svare på det her? Hvor skævt er det egentlig fordelt?”

Godset kan stadig bruge de besvarelser, der er givet, men de er opmærksomme på de faldgruber, der er.

Som spillestedsleder vil han gerne have en arbejdsstruktur, hvor dataindsamling er indarbejdet som en del af arbejdsgangen. Han ønsker at lægge data ind i det, han kalder ‘vidensboksen’, så det bliver viden på niveau med, når han selv står og ser publikum til koncerter:

“Det, der er svært for os, er at opkvalificere det data, vi får ind, til viden. Det kræver nogle andre arbejdsgange, og det er noget, som vi skal lære at arbejde med, fordi nu har vi fået noget ny teknologi både på billetsalg og kamera, så der er rigtig mange skridt i det der.”

Martin Røen Hansen understreger, at data ikke kan stå alene:

“Data som sådan har ikke rigtig nogen værdi. Det er mit synspunkt. Data har ingen værdi for mig, ikke inden at det bliver til nyttig viden. Der er en proces, til det bliver til viden – og når man så har den, skal man finde ud af, hvad gør vi så egentlig med det? For der er også en proces efter det. Og det er noget, vi arbejder med, men hvor vi helt ærligt ikke er kommet særligt langt.”

Foto: The Cosmic Supply Co