Liv Juhl vil gerne med venner til klassisk koncert, men … 

Liv Richelsen Juhl er 22 år, antropologistuderende og en aktiv deltager i kulturlivet. Hun er bosat i Aarhus, men er født og opvokset i en mindre by i nærheden af Sønderborg i Sønderjylland.  

Her er hun medlem af Husrådet, som er en eventarrangørgruppe på Ungdomskulturhus Mejeriet Sønderborg, hvor hun både har været ansat som studentermedhjælper og også har brugt de kulturtilbud, huset stillede til rådighed. Netop de lokale kulturtilbud har hun som ung i Sønderborg gjort meget brug af, fortæller hun: 

“Det er tilbud som fælles madlavning, mindre koncerter, quizaftener, kreative events – såsom at lave perlehalskæder, tegne som Bob Ross eller hæklekursus. Efter at jeg er flyttet til Aarhus, er mit forbrug af kulturtilbud dog ændret, nok især i forbindelse med, at jeg er startet på et kulturstudie som antropologi. Jeg sætter stadig stor pris på de samme tilbud som på Mejeriet, men gør nu også stor brug af foredrag, debatter, kunstudstillinger og installationer og væsentligt større koncerter end førhen.” 

Elsker klassisk musik – men vil ikke skille sig ud i koncertsalen 

Selvom Liv Juhl er en kulturinteresseret ung, der selv opsøger kulturtilbud, føler hun alligevel, at der er en række barrierer, der holder hende tilbage fra at deltage mere i klassiske koncerter som publikum: 

“Jeg tror langt hen ad vejen, at det er et spørgsmål om tilgængelighed og ‘tilladelse’ fra det allerede tilstedeværende publikum. Jeg er en meget farverig person, hvilket jeg har en idé om ville skille mig ud, hvis jeg kom i de rum, hvor der er klassiske koncerter. Det kan selvfølgelig være en forkert antagelse fra min side af, men ikke desto mindre er det den, jeg agerer ud fra.” 

Derudover påpeger Liv Juhl, at hun synes, det er dyrt, og at koncerterne er meget lange: 

“Jeg har som ung og studerende ikke økonomiske midler eller tid til at trække hele aftener ud af mit skema for at høre symfonier. Det har altså intet at gøre med, at jeg ikke ønsker at høre klassisk musik. Jeg elsker at høre klassisk musik derhjemme, ofte overvejende italiensk, når jeg for eksempel gør rent og laver mad. Men nej, jeg går ikke til klassiske koncerter.” 

Hun fortæller også, at hun i sin opvækst var den i familien, der hev sine forældre med til gudstjenester og på museer – men at kulturtilbud ikke er noget, hun blev flasket op med. På den måde er det hende selv, der har været opsøgende i forhold til kulturlivet. 

Fællesskab og kortere koncerter 

På spørgsmålet om hvad der skal til, hvis orkestrene skal få Liv Juhl til at gå mere til klassiske koncerter, svarer hun, at koncerterne skal være kortere – og at hun skal have nogle at følges med: 

“Jeg ville elske at tage af sted en gruppe venner og overvære en klassisk koncert og så derefter kunne snakke med dem om det. Jeg kunne ikke finde på af at tage afsted alene. Så er der jo som sagt også det økonomiske aspekt, men der mener jeg faktisk, at flere steder tilbyder en lavere pris til unge og studerende – men det er ikke noget, jeg har fået fulgt op på. Måske synes jeg ikke, at de reklamer, jeg ser, ser tilpas interessante ud?” 

Hun mener, at den klassiske musik skal brandes mere for hende som målgruppe. Som det er nu, bemærker hun ikke, at den henvender sig til hende. 

“Jeg er ung, og mit liv kører i et kæmpe højt tempo. Jeg skal virkelig have det kastet i hovedet for, at jeg bliver fanget af det,” siger Liv Juhl og tilføjer, at et koncept, som et unge-kulturpas er en rigtig god ide, især hvis der følger en liste med konkrete tilbud med det, hvor de klassiske koncerter kunne være repræsenteret. 

“Jeg vil dog også sige, at helt generelt ligger klassisk musik jo meget langt fra, hvad de fleste unge hører af musik, så måske kunne den bredere løsning, som ikke kun appellerer til mig, være at modernisere koncerterne mere.” 

Fællesskab kræver et godt værtsskab 

Cecilie Szkotak Nielsen er konsulent for kulturkonsulentbureauet, RasmussenNordic, der i forbindelse med projektet, Tutti – Musikken tættere på publikum, har udarbejdet en værktøjsbog for orkestre, ensembler og mindre grupper af musiske entreprenører, som er interesseret i at tiltrække flere publikummer og har brug for værktøjer til det. 

Som Cecilie Szkotak Nielsen ser det, er det oplagt at se på værktøjerne til ’Værtskab’, hvis man gerne vil have en person som Liv Juhl som publikum til klassiske koncerter: 

“Der er en fællesskabsfortælling, som hun er en del af – quizaftener, fællesspisning, nævner hun selv. Så når jeg kigger på Liv, kan jeg se, at værtskab er virkeligt vigtigt. Hun skal bydes ind og føle sig inddraget. Det er ikke noget, man har tænkt så meget på før i orkestrene i et helhedsperspektiv. Her har værtskabet mere været den person, der stod på scenen og præsenterede. Vi har endda orkestre og ensembler, hvor der ingen vært er, og hvor der ikke er én, der præsenterer. Når vi interviewer folk, er der nogle, der beskriver sådan en koncert, som et tog, der kører, hvad enten du er klar eller ej,” siger Cecilie Szkotak Nielsen.  

Værtskabet er væsentligt – og omfatter mere end bare en vært 

Hun forklarer, at værtskab som publikumsudviklingsredskab er meget mere end dét at have en vært. Værtskab omfatter både den måde, man tager imod publikum på inden, under, omkring og efter en koncert. 

Værtskabet spiller en central rolle i at binde koncertoplevelsen sammen og skabe en personlig forbindelse til publikum. I værtskabet er det vigtigt at inkludere engagerende aktiviteter for de unge, for eksempel i mødet med dem online men også i det fysiske møde i forhallen eller salen. Cecilie Szkotak Nielsen foreslår for eksempel, at man i foyeren skaber fotomuligheder og selfie-stationer, ganske enkelt fordi det kan forbedre oplevelsen for den yngre generation, for hvem det at dele oplevelser på sociale medier er en stor og naturlig del af deres livsførelse:  

“De unge er researchere, de er digitale – hvis de ser (orkestrets, red.) medier, der viser, at her er der ikke plads til fællesskab og hygge eller til, at man kan skille sig ud, så har du allerede tabt mange af de unge,” siger Cecilie Szkotak Nielsen og tilføjer, at orkestrene i højere grad skal åbne sig mod de unge, være imødekommende og favnende.  

De unge giver klare svar på, hvad der skal til 

Unge skal kunne identificere sig med begivenheden, den klassiske koncert, og det kan kræve, at man udvider værtskabet til også at omfatte yngre værter, der tager imod deres jævnaldrende som publikum. Det kan kræve en ændring i de traditionelle koncertkonventioner. Men hvis man skaber en imødekommende atmosfære, der er rummelig og mindre formel, vil man appellere til dem som publikum: 

“Der skal være engagement i værtskabet, og man skal anvende et inddragende sprog. Endnu bedre er det, hvis værten er et ungt menneske, der selv kan sætte musikken i relation til det at være ung. Det er et stort ønske fra de unge, at de ser unge mennesker på scenen og i markedsføringen,” siger Cecilie Szkotak Nielsen og slutter, at de unge faktisk giver virkelig klare svar på, hvad de gerne vil have: 

“De har en holdning til det. De vil gerne, og de beder om de her forbedringer. Hvis man vil have dem ind som publikum, så har de faktisk givet os en rimelig klar opskrift.” 

Foto: Mette Jonsen