Kunstpædagoger, der starter en dramagruppe op i fritidsklubben eller laver malerier med børnehavebørn, er en glimrende måde at styrke børn og unges kreative og kunstneriske deltagelse. For når kreative aktiviteter er tilgængelige i klubber, SFO eller dagtilbud, hvor børnene har deres hverdag, har de yngste borgere de bedste muligheder og forudsætninger for at deltage og lære om kunst og kultur. Det er ét af de resultater, projektet Grib Engagementet har fundet frem til.

Med penge fra Kulturministeriet har Grib Engagementet gjort det muligt for kommuner at søge om at etablere projekter, der eksperimenterer med nye måder at lave kunstneriske aktiviteter for børn og unge på. Formålet er at give flere børn og unge adgang til, og lyst til at deltage i, kunstneriske aktiviteter. Det fortæller Kim Boeskov, der er adjunkt i musikpædagogik på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor han underviser og forsker i musik og kultur, og som har evalueret Grib Engagementet.

»Kunstneriske aktiviteter skal være for alle. Groft sagt er det middelklassens børn, der bruger kulturtilbud. Hvis du har forældre med længerevarende uddannelser, høj indkomst og majoritetskulturel baggrund, så er der også større chance for, at du deltager i kunstneriske aktiviteter. Vi ved også, at kulturlivet generelt er et sted for de mere privilegerede samfundsgrupper, og det gør sig også gældende for børn og unge,« siger han.

Kim Boeskov peger på, at der er flere barrierer for børn, der gerne vil deltage i kulturtilbud som billedskole eller musikundervisning. Det kan eksempelvis være, at man er afhængig af at blive kørt af sine forældre, eller at man mangler interessefællesskaber omkring den musikgenre, man interesserer sig for.

»Grib Engagementet har vist, at vi bliver nødt til at gøre mere for at skabe muligheder for at få kunst og kultur ind i børns liv. Derfor er der et stort potentiale i at skabe aktiviteter i børnenes fritidsinstitutioner, hvor de jo kommer hver dag.«

Kunstnere og pædagoger i parløb

Grib Engagementet har blandt andet givet musik- og kulturskoler muligheden for at samarbejde med biblioteker, daginstitutioner og folkeskoler gennem en række modelforsøg.

Deltagerne i modelforsøgene er især kommet godt i mål med at skabe nye tilbud i institutioner med børn fra 3-12 år. Her har kunstpædagoger i samarbejde med børnenes faste voksne gjort musik, teater og kunst tilgængeligt.

Et eksempel stammer fra Roskilde Kommune. Her har lokale kunstaktører, som kulturskoler og et egnsteater, samarbejdet med fritidsinstitutionerne om at lave aktiviteter i klubber og SFO’er.

»I processen har klubbernes pædagogiske tilgange inspireret kulturinstitutionerne, hvilket har ført til at kulturinstitutionerne sammen med klubberne har udviklet nye måder at deltage i kunstneriske aktiviteter. Så der har været en udveksling mellem pædagogiske og kunstneriske perspektiver,« siger Kim Boeskov.

Erfaringerne fra Grib Engagementet viser også, at kunstpædagoger kan bringe en kunstnerisk faglighed ind i skoler eller institutionerne, på et niveau som de faste voksne ikke vil kunne leve op til. Til gengæld er det vigtigt, at de faste voksne støtter op om projekterne med deres pædagogfaglighed, fortæller Kim Boeskov:

»Med Grib Engagementet kan vi se, at hvis vi skal lykkes med at skabe adgang for flere, skal kunstpædagoger og kulturinstitutioner tilpasse sig de kontekster, som børn og unge lever deres liv i.«

Han understreger samtidig, at børns og unges adgang til kunst og kultur er en rettighed ifølge FN’s Børnekonvention.

»Det er vigtigt at børn får lige og passende muligheder for at kunne deltage i det kunstneriske og kulturelle liv. Det er en forpligtigelse, vi har som samfund, og vi skal have så mange stemmer som muligt i vores kunst- og kulturliv, så vores samfund kan udvikle sig i en demokratisk retning.«