I forbindelse med rapporten ‘Unge i Fokus – en undersøgelse af unges kulturforbrug’ har Applaus talt med fire unge borgere om deres kulturforbrug. Denne gang møder vi en yngre kvinde på 24 år, der bor i Ballerup. Til daglig arbejder hun som specialpædagog på et bosted for voksne. Derudover arbejder hun som personlig træner og kostvejleder, og fritiden bruger hun sammen med venner og på at træne.

Deltager aktivt i kulturlivet, især museer og koncerter

Hun beskriver sig selv som en meget aktiv kulturbruger, der ivrigt besøger museer og tager til koncerter og i biografen.

“Jeg synes faktisk, jeg er rigtig god til at gøre brug af kulturoplevelser. Det er både at gå til koncerter, jeg streamer selvfølgelig også, og at gå i biografen engang imellem. Men min omgangskreds og jeg er også rigtig glade for at tage på museum eller tage ind og høre podcast live-show.”

Hun har været inde og se teater to gange sidste år, men siger, at det ikke er noget hun gør regelmæssigt. Scenekunst forbinder hun primært med mere traditionelle teaterstykker og dermed noget, der er for en ældre generation.

“Jeg synes egentlig, det har været rigtig fint de gange, jeg har været derinde, men det er ikke noget, jeg selv ville gøre helt vildt meget brug af, netop fordi det for det meste er de her meget traditionelle teaterstykker, som jeg måske føler appellerer lidt mere til et modent publikum.”

Hun er åben overfor at at se mere teater også i andre genrer, særligt hvis det har noget nyt at vise hende, men hun påpeger, at hun ikke oplever, at de tilbud er ligeså synlige for hende.

Den unge borger fremhæver flere gange, at der gerne må være noget alternativt eller noget anderledes, der kan vække hendes nysgerrighed – og at det kan være afgørende for om hun vælger et kulturtilbud fremfor et andet. Hun er interesseret, nysgerrig og åben for ting, hun ikke har oplevet før.

Museer har særlig interesse

Den unge borger fortæller, at i hendes familie har de altid taget meget på museer. Det har været en selvfølgelighed at tage ind og se noget, der ‘så spændende ud’. På den måde har hun allerede fra barnsben oplevet, at museer er et sted, man tager hen sammen – og hun beskriver det som noget sjovt, man kan opleve sammen med sine venner. Hun fortæller, at det at gå på museum er noget, hun har givet videre til sine venner, som ‘en ting, de gør’. På den måde har hun fungerer som en slags ambassadør for sine venner, der pludselig har fundet ud af, at det er fedt, fortæller hun.

På spørgsmålet om, hvilke museer hun og hendes venner foretrækker, svarer hun, at det er lidt blandet:

“Jeg tror vi kigger meget efter forskellige udstillinger, og så tager vi derhen, hvor der er noget, der ser fedt ud. Vi har været rigtig glade for at tage på Statens Museum for Kunst, når de har fredagsbarer i sommerhalvåret. Der har vi været næsten hver fredag. For ikke så længe siden har vi været på Louisiana, en del på Arken, og så ligger der også et (museum, Copenhagen Contemporary red.) ude på Refshaleøen, der har været ret fedt at tage ud og se. Så jeg tror egentlig, det er meget forskelligt.”

Hun kan særlig godt lide, hvis museumsoplevelsen bliver blandet med ‘noget andet’, et anderledes og måske overraskende element. Det er et gennemgående træk, at hun gerne vil opleve noget nyt og spændende, når hun vælger kulturoplevelser.

Den fælles oplevelse er vigtig

Når det kommer til museer og rytmiske koncerter, er det noget hun aktivt opsøger. Det samme gør hendes omgangskreds, og det har stor betydning for de valg, hun tager. Hun er villig til at prøve nye ting, hvis hendes venner anbefaler dem eller spørger, om hun vil med. På den måde fylder det sociale aspekt – det at opleve kultur og kunst sammen som en fællesoplevelse – meget. Hendes tilgang til at gå på museum er uhøjtidelig og ligefrem

“Det er lidt, hvad man gør det til – og har at gøre med, hvor meget man kommer på museum, hvor tryg man føler sig. Jeg synes, at noget af det fedeste er, når nogle af mine venner og jeg kan stå og kigge på det samme og så gå og tale og grine lidt over, hvor forskelligt man ser det eller tolker det.”

“Hun er åben for at prøve nye ting, men det sker altid som noget fælles. For eksempel har hun en aftale med sin søster om, at hvis den ene gerne vil til koncert, og ingen andre venner kan tage med, så tager den anden søster med. På den måde ved de begge, at de har hinanden at dele oplevelsen med.”

Det eksperimenterende og anderledes tiltrækker

Hun kan godt lide at kunst og kultur viser hende nye ting, og derfor er hun også åben overfor kulturtilbud, som hun normalt ikke gør brug af. Hun har ikke opsøgt klassiske koncerter, fordi hun ikke synes, hun støder så meget på det – og hvis hun gør, virker det kke som om de klassiske koncerter er henvendt til hende:

“Det føler jeg nok også er meget højtideligt, hvis man skal. Det kan også godt være, det er mine fordomme om det – at det er meget modent også på en eller anden måde.”

Dog fortæller hun, at hun har set, at der er en klassisk koncert i en kirke om aftenen, hvor der er masser af levende lys, som hun gerne vil tage til – netop fordi der var det alternative element; skønheden i kirken med lysene om aftenen. Hun kan godt lide at høre klassisk musik som hyggeligt lydtæppe derhjemme, men hun opsøger ikke klassiske koncerter.

Kulturtilbud skal præsenteres for hende direkte

Hun vil gerne se og opleve mange ting, og det, der kan stå i vejen for hende som barrierer for deltagelse, er primært, hvis noget kræver meget planlægning eller er meget tidskrævende.

“Hvis der er en kunstudstilling, jeg rigtig gerne vil se, så planlægger jeg udenom det, så jeg kommer ind og ser den. Men der går nok noget længere tid                 – og man kan sige, der er måske også nogle udstillinger jeg gerne ville have set to gange, men på grund af den planlægning, det kræver, får jeg måske kun set den en gang.”

Hvis kulturinstitutionerne skal have fat i hende – og dermed potentielt også hendes kulturinteresserede vennekreds – skal de sørge for at gøre sig synlige eller have noget særligt, der kan fange hendes eller hendes venners opmærksomhed.

“Jeg har for eksempel hørt meget om, at jeg skulle tage på Politimuseet og Thorvaldsens (Museum, red.). Det får jeg ikke lige gjort, fordi – jamen så var der måske noget andet, der lød federe,” siger hun og tilføjer, at i de tilfælde skal der være noget andet, en lille alternativ eller noget ekstraordinært, som kan tiltrække hendes opmærksomhed. Det vil være afgørende for, om det er det, der gør, at hun tager derhen:

“Så ville man også gå ind og se den mere traditionelle udstilling, der er bag. Det kunne helt klart tiltrække mig.”