“Intet teater uden publikum”
I anledning af Applaus’ publikumsundersøgelse 2022 har vi talt med teaterleder for Teaterhuset Filuren, Ditte Felding, om deres arbejde med publikumsudvikling. Bliv klogere på, hvordan Filuren dykker ned i de data, de har fået gennem Applaus’ tiltag og undersøgelser.
– Hvorfor er det vigtigt at tænke publikum ind i Teaterhuset Filurens arbejde?
Intet teater uden publikum! Vi lever for den nære, fælles og samtalestartende oplevelse – at skabe værdifulde øjeblikke på tværs af generationer. Publikum vælger at betale med den dyrebareste valuta – nemlig familietid – og det skal gerne give en oplevelse, der puttes i kategorien “godt vi gjorde det”, uanset om det er første eller tiende gang, de går i teatret. Derfor tænker vi på publikum som mere end købere.
– Hvilken erfaringer og indsigter har det givet jer at deltage i Applaus’ publikumsundersøgelse?
Vi har gennem flere af Applaus’ tiltag fået mulighed for at dykke ned i data om vores publikum. Ved at deltage i publikumsundersøgelsen blev vi klogere på vores eksisterende publikum – altså hvem kommer allerede, og med det kunne vi gå videre med at skærpe oplevelsen omkring teaterbesøget for dem. Vi blev også klogere på, hvem der er lavere repræsenteret blandt vores publikum, og som dermed kunne være mål for nye tiltag og markedsføring. Spørgeskemaet har også dannet grundlag for, hvordan vi selv arbejder med postmails og spørgeskemaer, samt segmentering af vores målgrupper ud fra de i publikumsundersøgelsen definerede segmenter.
– Hvad vil I gerne opnå gennem jeres arbejde med publikumsudvikling?
Vores programs primære målgruppe er børn og unge, og de går selvfølgelig i teatret med ”deres voksne”. Derfor er der tale om en intergenerationel oplevelse. Den elektroniske dataindsamling er informationer om de voksne, som egentlig er sekundær målgruppe. Vi får altså med publikumsundersøgelsen kendskab til de købende kunder, som er dem, en del af vores markedsføring skal ramme. For at de bliver ramt af for dem værdifuld markedsføring, er det vigtigt at have opnået kendskab til deres segment. Kendskab til publikum er ofte lige så værdifuldt som kendskab til forestillingernes indhold.
Samtidig arbejder vi, med profil som ’rent’ børne- og ungdomsteater, meget og målrettet med kommunikation til og publikumsudvikling skabt for og direkte med kernemålgruppen børnene og de unge. Vi synes, at det er vigtigt – omend komplekst – at den publikumsgruppe, som vi aldersmæssigt er sat i verden for, også selv får mulighed for at få øje på teater og har en aktiv stemme i, hvordan vi bedst gør det.
– Hvad er dit bedste råd til kulturinstitutioner, der ønsker at arbejde mere med publikumsudvikling?
Gør det! Man kan kun risikere at blive klogere. Publikums valuta er tid, og den tid er det vigtigt at afstemme forventninger til. Vi er blevet både klarere og mere bevidste om den dobbelthed, som vi besidder i vores kommunikation til både børn og voksne, mere effektive i markedsføringen til billetkøberne, og vi har implementeret det dobbelte publikumsudviklingsfokus ind på ledelsesniveau og ind i hele organisationen. At lukke vores primære målgruppe med ind i arbejdet med publikumsudvikling har været de seneste års største og mest vellykkede publikums- og organisationsudviklingsprojekt i vores hus.
For at idéen om at arbejde målrettet og et spadestik dybere med publikumsudvikling, end hvad der knytter sig til segmentering og billet-data, skal give et godt udbytte, er det essentielt, at ledelsesniveuaet får ejerskab og elsker projektet. Det vil nemlig uvægerligt involvere ny eller omprioriteret økonomi og personaleressourcer. Så skal man gøre det? Jeg kan kun opfordre til at sige JA – det er sjovt og omsiggribende – og vigtigst: uhyre meningsgivende.