“Det må gerne være nemt at afkode.”
Sanne Rehbek Sørensen vil rigtig gerne gå i teatret. Det bliver dog kun til ét teaterbesøg om året. Denne uoverensstemmelse faldt applaus i øjnene, og hun blev derfor inviteret til at deltage applaus’ publikumspanel for at belyse, hvad det er, der går galt, når teatrene skal få folk som Sanne over dørtærsklen.
Hvornår har du sidst været i teatret?
Jeg var i teatret d. 7. oktober, hvor jeg så et stykke på Nørrebro Teater, der hed ”Tænkepauser Live”. Det var videnskab, teater og talkshow, der blev formidlet den aften. Og emnet var Nationalitet. Jeg kunne vildt godt lide det! Det var både underholdende, kreativt og lærerigt for mig. Og så talte det til et bredt publikum. Jeg var meget imponeret over salens viden, og den måde vi/publikum blev gjort til en del af den debat, der blev arbejdet med.
Ellers går jeg ikke så meget i teatret. Før denne oplevelse var det måske et år siden, jeg har været i teatret. Men jeg vil rigtig gerne gå mere i teatret.
Fortæl om en god og en dårlig oplevelse, der har gjort indtryk på dig?
Jeg så tilbage i 2013 et rigtig god forestilling på Betty Nansen Teatret. Forestillingen hed ”Den mystiske sag om hunden i natten”, hvor Thure Lindhardt spillede hovedrollen. Han var ret fantastisk! Det var første gang, at jeg var på Betty Nansen Teatret, og jeg elskede den opsætning.
Derudover var jeg for en del år siden på Det Kongelige Teater, hvor jeg så ”Idioterne,” som oprindeligt er skrevet af Lars Von Trier. Dengang vidste jeg ikke så meget om forestillingen, og det var altså lidt af en omgang for mine venner og jeg.
Jeg tror ikke, jeg ville vælge den oplevelse igen.
Hvilke tre ord forbinder du med at gå i teatret?
Kulturelt, ikke-for-alle og kreativt.
Jeg tænker, at der findes rigtig meget forskelligt teater. To timer i en teatersal kan godt være lang tid at sidde, hvis forestilling ikke lige rammer en. At teatre har forskellige profiler er ikke noget, jeg har været klar over, før jeg fik lidt indblik i teaterbranchen som paneldeltager i Applaus publikumspanel.
Hvilke barrierer møder du, når du skal i teatret?
Man skal bruge noget tid på at sætte sig ind i hvilken forestilling man skal se. Uanset hvor meget, man har læst inden, er det ikke sikkert forestillingen lige rammer en. Derudover tænker jeg måske også ubevidst, at teater er for en ældre generation. Og nogle billetter er også meget dyre. Til sidst men ikke mindst ved jeg ikke altid, hvilken forestilling jeg skal vælge. Så der er en del barrierer.
Hvor og hvordan møder du teatret i din hverdag?
Jeg lytter meget til mit netværk. Sociale medier er ret effektfulde på den måde, at jeg orienterer mig prinært om kultur- og kulturtilbud der. Og lytter i det hele taget til folks anbefalinger. Men det, der får mig til at træffe en beslutning, har ofte relation til andre faktorer. Men events på f.eks. Facebook kunne godt tale til mig – og tilbud via printet materiale eller spørgeskema og kundeklub er ikke irrelevant.
Hvad mener du, at teatrene skal være opmærksomme på, hvis de skal have dig i teatret?
At jeg nok ser teatrene lidt som en samlet pakke. Det betyder noget, at man som publikum generelt er venligt stemt omkring teatrene.
Kan du give tre gode råd til teatrene til hvad, der kunne gøre det nemmere?
- At lave en samlet ”pakke” – med tilbud, der er relevant for min alders gruppe. – Det ville gøre det lettere at invitere hinanden med.
- Sætte forestillinger sammen med andre tilbud. F.eks. en debat.
- At skabe gode oplevelser hver gang. Jeg kunne godt tænke mig, at høre mere om tankerne bag udvælgelsen og arbejdet med de forskellige forestillinger. Det er spændende.
Hvis du kunne sige én ting til teatrene, hvad ville det så være?
Man konkurrerer med musik, film, litteratur, sport og alt mulig andet. Det må gerne være nemt at afkode, om noget nogenlunde rammer en. Og så tror jeg, at hvis man har haft en god oplevelse en gang, er det lettere at komme igen.
Hvilke andre kulturelle tilbud er du bruger af?
Jeg orienterer mig om de kulturtilbud, som biblioteker udbyder. Og spiller Floorball i en ny klub.