Hvad er publikumsudvikling for jeres teater?

Jeg har været på Limfjordsteatret i 18 år, og vi har i al den tid udviklet teater- og scenekunst med et kæmpe fokus på lokal forankring. Vores vision har været at komme ud og være nærværende og vedkommende i lokalsamfundet. Det gør vi ved at samarbejde med skoler, institutioner, foreninger, erhvervsliv og ved at udnytte scenekunsten til at løfte andre projekter.

På den måde lærer vi lokalsamfundet at kende, og borgerne lærer os at kende og oplever, hvad det er, vi kan, som er særligt.

Når vi f.eks. arrangerer stort Halloween-optog igennem byen i samarbejde med Morsø Handelsstandsforening, Morsø FolkebiblioteketJesperhus Blomsterpark og Morsø Kommune, vokser det og løfter sig op til noget stort og flot, som hele området er stolt af, som folk snakker om og bakker op om.

For os handler det i høj grad om, at vi som teater udvikler os i sammenspillet mellem publikum og kunsten. Når begge parter føler sig set opstår der en særlig forståelse. Derfor handler det ikke om publikumsudvikling i ordets forstand, men om en gensidig forståelse. Vi skal ikke fortælle nogen, hvad de skal – men vi skal lytte og udvikle, og så vil vi stadig byde på store kunstneriske oplevelser og overraskelser.

Vi har også haft forskellige publikumsudviklings-forløb igennem tiden som f.eks. Louise Ejgod Hansens ”Teatersamtaler”, hvor der blev skabt et refleksionsrum for publikum, når de havde været inde og se en forestilling. Her handlede det jo også om en gensidig relation, hvor vi blev klogere på, hvad publikum oplevede og publikum fik indblik i, hvilke tanker der kunne ligge bag de mange beslutninger og valg, der blev taget i forbindelse med denne konkrete opsætning.


Hvorfor er det vigtigt at tænke publikum ind i teatrets arbejde?

Der er mange veje at gå, når det handler om at fylde salens sæder op, og det er vigtigt at gøre sig klart, hvilket publikum man gerne vil ramme. Det gælder både i valg af tema og kunstnerisk udtryk, og når man skal formidle selve forestillingen efterfølgende. Der er rigtig mange muligheder, man kan benytte i dag for at nå den enkelte gæst, men det kræver tid og økonomi.

Med vores kontrakter og bevillinger fra kommune og stat ligger der en forventning om, at vi får publikum i teatret. Vores oplevelse er, at der kommer flere og flere, jo mere vi inddrager borgerne.

Mens vores teaterbyggeri har stået på, at vi holdt en række Hyg & Byg-arrangementer, hvor vi har inviteret borgerne til rundvisning på byggepladsen og samtidig givet dem et kunstnerisk indslag. Det har dels givet folk et tidligt ejerskab til vores nye teater – dels givet dem en fornemmelse af, hvad scenekunsten kan, og hvad det er for områder, vi beskæftiger os med.

Arrangementerne blev mere og mere populære, som rygtet bredte sig, og vi måtte oprette både ekstra- og ekstra-ekstra-ekstra-arrangementer for at få alle med. I starten kom mest folk, vi kendte i forvejen, men efterhånden mødte vi flere og flere nye ansigter. Måske fordi det også var en lidt mere ufarlig måde at komme i kontakt med os på.

Nu handler det så om at gribe alle de nye mennesker vi har haft igennem, få dem med videre ind og bruge det nye teaterhus, samt gøre teatret vedkommende for dem.

Hvad skal man gøre sig klart, inden man begynder at arbejde med publikumsudvikling?

Scenekunstområdet er fantastisk mangfoldigt og segmentering er derfor blevet en vigtig faktor, hvis man vil nå det rigtige publikum. Der findes desværre ikke nogen enkelt og nem opskrift.

Hvad har jeres teater indtil videre fået ud af at arbejde med publikumsudvikling?

Vi har fået en bredere forståelse for vores lokalsamfund, og de mennesker, der bor her. Vi oplever stor opbakning, åbenhed og godt samarbejde, og fornemmer, at vi knytter stadigt stærkere bånd.

Gennem vores kendskab til lokalbefolkningen, har vi fået mulighed for at skabe dramatik med afsæt i lokale historier. Det er blevet en tradition, at vi får skrevet et stykke ny dramatik til vores TeaterTalenter (SGK), hvilket betyder, at der pt. ligger 5 stykker dramatik for unge med afsæt i lokale historier på Mors. Det giver de unge en viden om det område, de bor i – og samtidig er de lokale meget interesserede i at se forestillingerne.

Rent organisatorisk er vi vokset meget. Fra jeg startede til nu, er vi vokset fra 4 til 15 medarbejdere. Før havde vi 20 mennesker, freelancere mv., gennem lønningssystemet på et år – nu har vi 70. En stor del af denne udvikling handler om fokus på formidling og lokal forankring. Derudover har vi flere samarbejdspartnere i udlandet, som har inspireret os til at formidle og tænke på nye måder.

Hvad vil I gerne opnå med jeres indsats med publikumsudvikling?

Vi vil gerne udvikle scenekunsten og få flere til at bruge vores nye scenekunsthus. Vi vil blive ved med at indgå samarbejder og inddrage publikum og/eller eksperter i vores kunstneriske processer, for at udfordre os selv.

Vi vil også gerne give børn og unge anderledes oplevelser inden for scenekunsten. F.eks. lavede vi en delvis interaktiv forestilling – ”Grisk” – hvor vi undersøgte vi børns grådighed. Vi startede med at lave scenografien, som bestod af fire skulpturer og talte meget om, hvad grådighed er. Herefter inviterede vi børn fra indskolingen ind. Kunne de genkende deres følelser i skulpturerne og i vores historier? Sammen med børnene reflekterede vi og legede med forestillingen, og de blev løbende en del af processen, som vi kunne bruge til videreudvikling.

Nogle af børnene var gengangere og følte så meget ejerskab, at vi ikke kunne gennemføre den endelige forestilling for dem, fordi de rejste sig op og legede med. Her var pludselig opstået noget andet, end vi havde regnet med.

Gennem årene ser vi flere lokale børn melde sig ind på vores teaterskole, på sommerskolen og flere af dem ser vi igen som talent-elever. Det er en helt anden del af udviklingen og inddragelsen af publikum i de kunstneriske processer.

Foto: Lars Horn / Baghuset.