“Det er vigtigt at give publikum oplevelser, de ikke vidste, de vil have.”
”Scenekunst handler for mig om publikum, det levende møde med et publikum. Det er helt grundlæggende det, der driver mig”. Erik Pold har flere kasketter; både som kunstnerisk leder på performanceteateret LIMINAL samt Det Frie Felts Festival. Her kan du læse hans tanker omkring publikumsudvikling.
Hvad er publikumsudvikling for dig?
Jeg arbejder freelance i flere sammenhænge, men det er to kasketter, jeg tager på i besvarelsen her. Den ene kasket er som del af den kunstneriske ledelse for performanceteatret LIMINAL, som jeg driver sammen med koreograf og iscenesætter Adelaide Bentzon. Den anden kasket er som den ene af to kunstneriske ledere for Det Frie Felts Festival, hvortil den anden leder er dramatiker Gritt Uldall-Jessen. Begge organisationer arbejder fra projekt til projekt, festival til festival. Dog har vi i næste sæson en etårig driftsbevilling til LIMINAL. Overordnet er der tale om to meget små organisationer, hvor det stort set kun er den kunstneriske ledelse, som er fast tilknyttet, og så en relativ stor mængde mennesker involveret i forbindelse med forskellige projekter.
I begge tilfælde er publikumsudvikling centralt, i stort set alt vi gør. Men på to meget forskellige måder.
Som festivalledelse ser vi det som vores primære opgave at være en klar og tydelig “kontekst” for den scenekunst, vi præsenterer. Vi vælger værker til festivalen ud fra primært kunstneriske kriterier, men ligeså snart de er valgt, handler arbejdet om formidling, kommunikation og en publikumsstrategi, der spiller på flere forskellige tangenter; almindelig PR, SoMe-indsats, og så handler det meget om at være præcise med at ramme det publikum, vi henvender os til.
Vi laver en festival, som bevidst ønsker at præsentere noget af den smalleste og mest nytænkende scenekunst. Det appellerer ikke til et bredt publikum i traditionel forstand, og vi tillader os at være meget målrettede mod det publikum, vi ved, der er til denne type scenekunst – og de seneste to år er det lykkes os at nå ud til netop dem, hvor vores forestillinger har været udsolgte, seminarer velbesøgte osv. Desuden forsøger vi konstant at være i dialog med scenekunstbranchen, idet det er en væsentlig del af målgruppen.
I forhold til LIMINAL og vores kunstneriske produktioner er det en helt anden tilgang til publikumsudvikling. Vi udtænker vores egne kunstneriske projekter med publikum i tankerne helt fra konceptudviklingen. For tiden skaber vi både værker for børn, unge og voksne, men ikke hver gang. Altså, nogle produktioner er målrettet mod eksempelvis de 4-9-årige som vores seneste produktion “Mimbo Jimbo laver kunst”. Med det projekt har vi først udtænkt en kunstnerisk idé, men samtidig været bevidste om, hvilke “spillesteder” vi i første omgang ville henvende os til, nemlig kunstmuseer og udstillingssteder, ud fra en teori om, at der var en målgruppe her.
Det viste sig at holde stik. Andre af vores projekter er næsten 100 % publikumsudvikling, eksempelvis lavede vi sidste år et projekt, der hed “Battle of the generations”, hvor vi inviterede yngre borgere under 20 år – og ældre over 60 år til at “battle” mod hinanden. Et andet 100 % deltagerbaseret projekt var åbningen til Horsens Teaterfestival, som jeg producerede. Det var et “app-styret” event, hvor publikum via en app fik instruktioner om, hvad de skulle foretage sig i en park, og derved opførte de selv værket. Et projekt, hvor værket ganske enkelt ikke eksisterede uden publikums aktive deltagelse.
Men den mere strategiske publikumsudvikling, som handler om indsamling af data og løbende dialog med bestemte publikumsgrupper, er vi desværre ikke ligeså gode til. Det skyldes ganske enkelt mangel på ressourcer og kontinuerlig driftsstøtte. Dog er det noget, vi håber et projekt som Applaus kan hjælpe os med.
Hvorfor er det vigtigt at tænke publikum ind i jeres arbejde?
Scenekunst handler for mig om publikum, det levende møde med et publikum. Det er helt grundlæggende det, der driver mig. Jeg ved ikke noget værre end en tom teatersal, som man ikke ønsker tom. Det er samtidig vigtigt for mig at give publikum nogle oplevelser, de ikke tror, de vil have. Jeg tror ikke, scenekunsten er relevant i længden, hvis vi kun løber efter, hvad det brede publikum umiddelbart ønsker sig eller “tror”, de ønsker sig. Spørger man publikum, hvad de gerne vil se, vil de typisk svare noget lignende det, som de har set og været glade for. Det er naturligt. Men det er ikke nødvendigvis det, de skal have igen, for det er næsten altid skuffende anden gang. Vi skal derimod prøve at udvide deres smag for, hvad de gerne vil have samt gøre dem nysgerrige og skabe en kontekst, hvor man som publikum føler sig velkommen og har lyst til at være i. En kontekst, man kan identificere sig med.
Hvad skal man gøre sig klart, inden man begynder at arbejde med publikumsudvikling?
Som kunstner tænker man altid meget over, hvad man gerne vil give sit publikum. Men når vi taler publikumsudvikling, så handler det om at turde udfordre sin kunstneriske strategi med viden om, hvordan publikum agerer. Derfor skal man forsøge at få viden om sit publikum, eller viden om det publikum man gerne vil nå ud til. Man kan have en formodning om, hvad et publikum gerne vil have, som regel ud fra hvad man selv gerne vil opleve, men jeg tror, det er sundt og interessant at prøve at udfordre den viden “man tror, man har”.
En strategi kan være publikumsundersøgelser, men man skal være meget opmærksom på, hvad det er, man spørger om. En anden kan være direkte dialog med det publikum, man er i kontakt med. “Lytte til salen”, “try outs” med publikum, “artist talks” eller ved at “hænge ud” og prøve at komme i dialog med dem, der møder op. De nævnte ting har jeg selv haft god erfaring med. En tredje strategi er de “borgerinddragende projekter” jeg har lavet, hvor man kommer i tæt kontakt med borgere/publikum.
Hvad har I indtil videre fået ud af at arbejde med publikumsudvikling?
Vi er nået ud til et bredere publikum, og i eksemplet med festivalen har vi haft stort set udsolgt – og mærket en stor interesse og opbakning, noget som ganske enkelt gør det langt sjovere og gør, at vi får skabt en bæredygtighed omkring festivalen.
I LIMINAL er vi nået ud til nogle publikummer, som vi ikke tidligere har været i kontakt med. Det føles som en stor sejr. Vi bliver også inspireret af at tænke bestemte publikumsgrupper ind i et projekt.
Hvad vil I gerne opnå med jeres indsats med publikumsudvikling?
Det handler for både LIMINAL og Det Frie Felts Festival om at være relevante for både publikum, scenekunstbranchen og samfundet som helhed. Vi er ikke kommercielt tænkende. Det er ikke strategien, at der blot skal så mange som muligt ind i salen, eller at vi tjener så mange penge som muligt på det. Vi ønsker at være relevante, fordi vi ved, at åbne nye veje for scenekunsten er med til at udvikle en kontekst, som publikum kan få øje på, og som de får lyst til at interagere med. Vi ønsker at være relevante, fordi vi byder på noget af den nytænkning, vi som samfund og borgere har brug for. Det håber jeg også, andre synes, vi lykkes med, og det vil jeg fortsætte med at spørge om derude.