Hvad er publikumsudvikling for jeres teater?

Publikum er i centrum for alt, hvad vi gør på teatret, og derfor taler vi sjældent om publikumsudvikling som en særskilt aktivitet. Vi forsøger at række ud gennem den scenekunst, vi præsenterer og i al vores kommunikation med vores omverden. I det strategiske rum arbejder vi bevidst med repræsentation i vores repertoire, vi samarbejder med andre kunstarter, for at åbne dørene til teatrets rum på nye måder for publikum, og vi skaber møder mellem mennesker – både her på Betty Nansen Teatret, og når vi rykker ud af huset til Louisiana Literature eller til parforholdsbanko i Folkehuset Absalon.

I vores kommunikations- og analysearbejde lægger vi vægt på at målrette vores budskab til de mennesker, vi ønsker at tale til. Vi ønsker at lære mest muligt om alle dem, der allerede besøger os og skabe en stærk relation til vores stampublikum gennem klubben VORES BETTY.

Vi bruger mange kræfter på at åbne teatrets processer, både med billedmateriale og ved at Bettys kunstnere deler deres tanker og inspiration. Begge dele udgiver vi på sociale medier og i vores eget magasin. Vi prioriterer levende kommunikation f.eks. ved at udbyde samtaler specielt til skolepublikummet med skuespillerne fra forestillingen, og vi møder vores publikum hver aften i foyeren med en kort introduktion, der formidler forestillingens tematik og sceniske sprog.

Hvorfor er det vigtigt at tænke publikum ind i teatrets arbejde?

Generelt oplever vi, at kommunikation fylder mere og mere i alle led af teatrets produktionsprocesser, fordi formidlingen af både den enkelte forestilling, og Betty Nansen Teatret som helhed, bliver klarere og mere vedkommende, når det er fuldt integreret i alle led i huset – og ikke bare er et ‘add-on’, som en enkelt afdeling beskæftiger sig med. På den måde er publikum også altid til stede i vores arbejde.

Vi oplever, at jo mere vi er i dialog med omverdenen, jo mere kan vi skærpe blikket på os selv.  

Vi arbejder på at formidle teatrets traditioner og store kunstnere til mange mennesker – også dem, der ikke allerede færdes hjemmevant i teaterhistorien. 

Det er vores ansvar at fortælle, hvorfor Shakespeares tekster er noget af det smukkeste, der er skrevet. Vi skal tilbyde alle en vej ind i det vilde univers, teksterne skaber – også for et moderne og ungt publikum.

Hvad skal man gøre sig klart, inden man begynder at arbejde med publikumsudvikling?

Vi taler meget om, at alle teatrets forestillinger ikke nødvendigvis er for alle mennesker. Derfor øver vi os i at kommunikere målrettet. Vi laver forskelligt materiale og arbejder med segmentering i vores henvendelser for at være relevante for den enkelte.  Vi er også meget bevidste om, ikke at drukne os selv i målinger og spørgeskemaer. Vi arbejder koncentreret med dem, vi har og sørger for, at det udmønter sig i konkrete handlinger. Det er naturligvis også et spørgsmål om, hvor mange ressourcer man har til rådighed. Vi er et forholdsvist lille teater med en meget høj produktivitet.

Sidst, men ikke mindst, tror jeg, at man skal tænke over, om man reelt har lyst og mod på at ændre sit kerneprodukt – forestillingerne – eller om man hellere vil satse på at komme bredere ud med det, man allerede laver. Man skal helst ikke bruge for mange kræfter på at få publikum ind og se noget, som dybest set ikke interesserer dem.

Hvad har jeres teater ind til videre fået ud af at arbejde med publikumsudvikling?

Da Elisa Kragerup og jeg tiltrådte sidste sommer, havde vi to konkrete mål for teatrets publikumsudvikling: At tiltrække flere yngre mennesker til teatrets forestillinger og at få et nysgerrigt stampublikum, som følger teatret – også når vi spiller helt nye og ukendte titler.

Vi kan allerede nu måle, at andelen af unge og studerende er steget – og til udvalgte forestillinger meget markant. Vi har været bevidste om at engagere unge og ekstremt talentfulde teaterkunstnere både på og bag scenen, fordi vi tror på, at det også handler om at se sig selv repræsenteret både i historierne, teatret fortæller og konkret i dem, der står på scenen. 

I næste sæson laver vi en forestilling med 18 unge kvinder på scenen – de repræsenterer selvfølgelige de unge, men også et stærkt fællesskab, fordi de optræder som et kor. 

Vi har stor glæde og læring af at arbejde med teatrets publikumsklub, VORES BETTY, som gør det muligt for os at skabe en stærk relation til teatrets stampublikum. Gennem klubben udbyder vi særarrangementer og åbne prøver, hvor klubben blandt andet hjælper os med at få tidlig respons på en produktion. I klubben kan vi formidle teatrets fortællinger og sceniske univers direkte til publikum gennem materiale, som vi laver sammen med teatrets faste fotograf, journalist og de kunstnere, som skaber forestillingen.  

Hvad vil I gerne opnå med jeres indsats med publikumsudvikling?

Vi drømmer om, at rigtigt mange forskellige mennesker får lyst til at se en Betty-forestilling, og at flere mennesker generelt bliver nysgerrige på teatrets rum og oplevelser.

Vi oplever, at der er en tendens til, at flere producenter (os selv inklusiv) primært spiller allerede kendte titler med kendte skuespilleren på plakaten, fordi vores krav til egen indtjening er meget højt – og det er fint nok – men vi vil også gerne vise, at vores kunstart kan udvikle nye historier og vilde teatrale sprog, som kun kan opleves på teatret.

Vi vil gerne formidle teatret som et rum for fællesskab og møder, som udvikler os som mennesker og sprænger vores opfattelse af tid og rum. Som når vi i teatret hører ord, der er skrevet for 2500 år siden – eller oplever, at en sandhed kan blive udfordret, og forandre dem, vi troede, vi var.

Teatret er et af de få rum, vi har tilbage i vores højteknologiske samfund, hvor vi dyrker nærvær og fordybelse i et fællesskab med mange andre mennesker.  Den oplevelse ønsker vi at tilbyde flest mulige.