Billetdata er en væsentlig kilde til information 

-Hvorfor er det vigtigt for kulturinstitutioners publikumsudvikling, at de kender deres billetdata?
Ens billetdata er en meget væsentlig kilde til information om det publikum, der kommer i huset. Derfor er det også essentielt for ens publikumsudvikling, at man kender ens billetdata – og formår at analysere på det. Billetdata kan bruges ikke bare til at vise, hvad publikum køber, men også hvordan deres købsadfærd ændrer sig over årene – nogle gange endda over de forskellige måneder eller årstider. Det kan give indikationer på både, hvad man burde sætte i salg, og hvornår salgsstarten burde ligge.  
 
Desuden kan billetdata give en masse brugbar viden om publikum; hvor langt væk kommer de fra, hvor mange køber mere end 1 (eller 2) billetter, hvor mange er gengangere i forhold til, hvor mange der er nye gæster – og hvilke priser publikum er villig til at betale for de enkelte forestillinger eller pladser i salen.  
Ved at kigge på og analysere billetdata er man dermed bedre rustet til at tage evidensbaserede beslutninger om sine arrangementer og kan bedre forudse, hvordan de kommer til at præstere.  
 

– Hvordan oplever du, jeres samarbejdspartnere og kunder arbejder med deres billetsystemer? 
Generelt oplever vi, at mange kunder er gode til at anvende mulighederne i deres billetsystem. Nogle er endda så godt inde i softwaren, at vi ofte lader dem teste nye funktioner af, inden de frigives, fordi de er i langt bedre berøring med, hvad de har af behov. 
Billetsystemet rummer nemlig masser af muligheder for at arbejde aktivt med publikum, arrangementerne og med salget, men det er en fordel, hvis man er klar på at prøve nye tiltag af og eksperimentere med sine data.  
Noget af det mest effektive man kan gøre i arbejdet med data, publikum og salg, er at opstille hypoteser om kundernes adfærd og teste dem af i praksis. Det kan gøres vældigt avanceret, eller med simple A/B tests, hvor man f.eks. arbejder med større spredning på prisen på nogle forestillinger og mindre på andre – eller flere pladser i de dyre prisgrupper og færre i de billige på nogle dage/forestillinger og omvendt på andre. Mange er meget lidt villige til den slags “eksperimenter”, men det er den absolut mest effektive måde at skabe viden i eget hus om eget publikum. 
 
Et andet eksempel på, at kunderne arbejder med deres billetsystem, er, når de udnytter den viden om købsadfærd, der ligger i systemet, til at optimere markedsføringen. Det kan både være ved at få indblik i, hvornår en bestemt type event skal sættes i salg, men også til hvilken målgruppe. Her kan tidligere billetdata give værdifuld viden om, hvad der kan sælge til hvem – og hvornår det historisk set sælger bedst – f.eks. i årshjulet.   
 
Vi oplever en stor interesse for at vide mere om billetsystemet, hvilket især kommer til udtryk i de mange tilmelder til den online undervisning i vores moduler, som vi tilbyder hver måned. Det er både en god måde for kunderne at være opdateret på funktionerne, men også for os til at samle input til, hvordan vi kan optimere modulerne endnu mere.  
Det har blandt andet været medvirkende til, at vi i starten af året har frigivet et Dynamic Pricing modul, hvor husene kan arbejde aktivt med prisgrupperne i en sal og f.eks. udvide antallet af de dyre prisgruppe-billetter, hvis salget går godt (og dermed opnå større indtjening), eller skalere ned hvis der omvendt er behov for at sætte flere billetter fra de billigere prisgrupper til salg for at få fyldt salen.  
Dynamic Pricing er et effektivt værktøj, der er med til at sikre, at man kan tilpasse sig forbrugernes præferencer, særligt hvis man har været i tvivl om prissætningen eller det viser sig, at man er nødt til at tilpasse sig billetkøbernes købsmønster. Det er ikke et værktøj til publikumsrelation, derimod er Dynamic Pricing et værktøj til at optimere indtjening eller belægning, men også til at være reaktiv i forhold til manglende salg, fordi det giver en række håndtag, der kan drejes på. 
 
– Hvilke tendenser ser du hos billetkøbere lige nu? 
Overordnet set oplever vi et lavere niveau salgsmæssigt på tværs af alle vores kunder. Effekterne af Corona er sværere at vurdere og formentlig næsten forsvundet, men nu skyldes publikums manglende købelyst primært krigen i Ukraine, energikrise og heraf stigende forbrugspriser.  
 
Der er dog nogle arrangementer, som er mindre ramt af denne tendens end andre. Helt grundlæggende oplever vi, at arrangementer, som er ”genkendelige” – altså arrangementer med et kendt koncept og/eller historie, sælger rigtig fint. Tendensen er især udpræget ved comedy og musicals, der overordnet er blandt de bedst sælgende genrer. Samme ”genkendelige” tendens oplever vi også på det der i publikums øjne er store og sikre koncerter, hvor de ved, hvad de går ind til. Denne tendens kommer generelt til udtryk i en polarisering af arrangementerne i forhold til salget. I højere grad end tidligere sælger ”gode” arrangementer oftere sig selv, hvorimod det koster både flere penge og ressourcer at sælge de, fra publikums synspunkt ”dårligere” arrangementer.