I forbindelse med Applaus’ seminar om brug af data i arbejdet med publikumsudvikling har Applaus spurgt nogle dataeksperter om at dele deres indsigter og erfaringer inden for området. Her får du Lone Alletorp Callards og Sine Kjær Stages råd til, hvordan du bruger data til at få indsigt i, hvem dit publikum er.  

Hvilke redskaber kan kulturinstitutioner bruge til at arbejde med data? 

“Redskaber til at arbejde med data kommer ikke nødvendigvis i første række. Det absolut vigtigste, hvis man gerne vil blive klogere på sine data, er selv at blive fortrolig med data. Lære data fra billet- og salgssystemer, kundeklubber, marketing, analyser, mm. at kende: Hvilken data har vi, hvordan er de kategoriseret, findes der offentligt tilgængelige data, der kan oplyse, osv.  

 Det lyder for mange som en uoverskuelig opgave – og er det også tilfældet for dig, kan ”redskabet” til at arbejde med data være opkvalificering, en praktikant, student eller ny medarbejder, der besidder de nødvendige kompetencer til at afkode den viden, jeres systemer indeholder. Redskabet kan også være et program, der kan håndtere data for en – men husk, også her er det en nødvendighed, du forstår og er fortrolig med de analyser og KPI’er, som programmet præsenterer for én.”  

Hvad er jeres erfaringer med at aktivere data i turismeindustrien? Og hvilken viden giver det, som kulturlivet kan blive inspireret af? 

“På case niveau er f.eks. restauranterne i København interessante at fremhæve, hvor 7 restauranter, som et pilotprojekt, har delt data (salg-/transaktions, nets-, vejr-, bookingdata, mm.), som er gjort tilgængelig i et prototype dashboard. Projektet viste tydeligt at restauranterne kan styrke deres forretning med data, herunder benchmark, gæsterekruttering, mv. 

De gennemført herudover en klynge analyse, der definerede hvilke restauranter, der har de samme besøgende, samt hvad deres besøgende også interessere sig for. Det giver restauratørerne et større kendskab til deres målgrupper og gæsteprofiler, samt afdækker potentialer for nye samarbejder på tværs af branchen og til øvrige kultur- og erhvervsaktører.”  

Kan I beskrive den platform, I har udviklet? Er der forskel på typer af data på platformen, og hvilken viden giver de data institutionerne? 

“Den nationale dataplatform, VisitData, står på skuldrene af en række udviklingsprojekter, der er støttet af Erhvervsfremmebestyrelsen. Dataplatformen er stadig under udvikling, og skal derfor ses som en version 1.0, der forsat vil udvikle sig og forfines over de kommende år. ” 

Dataplatformen indeholder i version 1.0 en række produkter, herunder et Attraktions- & Kulturprodukt, der er bygget op omkring flere forskellige datakilder og analyser, som giver forskellig viden til kulturinstitutionerne:  

  • Egne data, der giver overblik over billetsalg (inkl. benchmark), udvikling og økonomi 
  • Danmarks Statistik, der bidrager til en forståelse af ens kundeopland  
  • Overnatningskapacitet fra deltagende overnatningssteder, der fortæller institutionerne noget om kapacitetsudnyttelsen i lokalområdet 
  • Vejrdata
  • Tele- og transaktionsdata, der giver nogle overordnede indikationer af forbrugsmønstre og bevægelser på forskellige niveauer.

  

Hvad er de 3 bedste råd, I kan give andre kulturinstitutioner, der skal i gang med at arbejde med dataaktivering?

Afhængigt af hvilket udgangspunkt den enkelte institution har, så er det altid centralt at;

  1. Blive fortrolig med de data, I har til rådighed – kortlæg dem og vær nysgerrig på, hvad de indeholder og kan fortælle jer

  1. Kortlæg hvad I gerne vil have svar på – hvilke ”KPI’er” (Key Performance Indicators) er vigtige for jeres udvikling eller strategiske målsætninger

  1. Brug data (som f.eks. klynge-analyser) til at definere hvilke kulturinstitutioner, der har de samme brugere og henvis så til hinanden. Erfaringsudveksl. I er ikke konkurrenter, de fleste turister besøger kun en kulturinstitution én gang på en ferie.