Vi kan nå nye publikummer gennem samskabelse

Jens Ulrich driver til dagig virksomheden Ulrich Consult. Han arbejder for at gøre kulturinstitutioner bedre til at samskabe, både direkte med deres publikum og når det handler om at samskabe kulturtilbud med andre kulturinstitutioner.  

Det vigtigste i en samskabelsesproces er at have de rette samskabelseskompetencer. Det kommer nemlig ikke af sig selv. Mangel på de rette kompetencer kan gøre det svært at kaste sig ud i at prøve det af. Det kan også i sidste ende gøre mere skade end gavn. 

I 2026 udbyder Applaus et kursus for kulturinstitutioner, hvor de selv kan prøve kræfter med samskabelse. Kursisterne får undervisning og vejledning af Jens Ulrich. Vi har mødt ham til en snak om samskabelse, og hvad det kan give af værdi, men også hvor man kan komme til at gå galt i byen. 

Samskabelse øger muligheden for at ramme publikum og skabe værdi 

Jens Ulrich understreger, at selvom der er en stor værdi ved samskabelse, så skal alt ikke foregå på publikums præmisser. Det er en misforstået tilgang, der i sidste ende heller ikke kommer publikum til gode. Samtidig skal kulturinstitutionerne være åbne over for publikums perspektiver, for samskabelse handler om at finde den gode balance: 

“Hvis det alene er de ansatte og de kulturfaglige fra kulturinstitutionerne, der definerer indholdet af kulturtilbuddene, så er der en risiko for, at man rammer forbi sit publikum, og dermed skaber kulturen ingen værdi.  

Vi kan sige, at et sådant perspektiv er udtryk for en indefra-og-ud tilgang.  

Lader vi, modsat, alene publikum bestemme, hvad de godt kunne tænke sig, så er risikoen, at kulturtilbuddene ikke for alvor forstyrrer og dermed heller ikke gør en reel forskel for publikum.  

Publikum efterspørger typisk kun det, som de i forvejen kender til. Spørger vi alene publikum, så er et sådant perspektiv udtryk for en udefra-og-ind tilgang.”  

Når vi rammer plet på den balance, så sker der noget magisk. Så kan vi nemlig både berige og forstyrre, fortæller Jens Ulrich:  

“Går vi samskabende til værks, så forsøger vi at favne perspektiverne indefra såvel som udefra. Når vi lykkes med det, så opstår der også en mulighed for, at vi både kan forstyrre og berige vores publikum samtidig med, at de også finder vores tilbud relevante og værdifulde.” 

Gør dig klart hvad du vil have ud af at samskabe med dit publikum 

Ikke bare en ting, men mange ting, kan gå galt, hvis man går forkert ind i en samskabelsesproces. Derfor er Jens Ulrichs bedste råd til en kulturinstitution, der gerne vil samskabe, følgende:

“At man gør sig det klart, hvilken udfordring man tænker, at samskabelse skal hjælpe med at afhjælpe. Når dette er tydeligt, skal man planlægge, hvordan og med hvem, man gerne vil samskabe og efterfølgende bruge de metoder, redskaber og værktøjer, som kan understøtte de samskabende processer. Det lyder måske enkelt, men det er det faktisk ikke.” 

Jens Ulrich påpeger, at det er ikke alt, man kan og skal samskabe om. Derfor skal man være klar og tydelig i sin kommunikation og forventningsafstemning med sit publikum.  

Lykkes man ikke med dette, kan man hurtigt risikere at skubbe publikum fra sig, fordi de efterlades med uindfriede forventninger.  

Omvendt kan en succesfuld samskabelsesproces være med til at understøtte en form for community omkring ens kulturinstitutioner, forklarer Jens Ulrich.  

“Kan publikum mærke, at de har medindflydelse, og at deres stemme bliver regnet for relevant, så opstår der også en form for ejerskab og commitment i forhold til kulturinstitutionen. Publikum får et tilhørsforhold til kulturinstitutionen, som gør, at man for det første kommer igen og at man interesserer sig for de tilbud og aktiviteter, som kulturinstitutionen rummer. For det andet bliver man også en god ekstern ambassadør for kulturinstitutionen. Dermed øges chancerne også for, at man som kulturinstitution når nye grupper af publikum.” 

Samskabelse er ikke samarbejde 

Så hvad skal man være opmærksom på, hvis man som kulturinstitution gerne vil samskabe for at nå nye publikummer, og skabe den helt rigtige balance mellem udfordring og berigelse?  

Ifølge Jens Ulrich skal man først og fremmest gøre sig klart, hvad det går ud på, hvis man vil høste de potentielle frugter ved samskabelse: 

“En faldgrube er, at man ikke rigtig ved, hvad samskabelse reelt går ud på. Samskabelse er eksempelvis ikke det samme som samarbejde og koordinering. Man kan nemt komme til at skyde sig selv i foden og sætte nogle samskabelsesprocesser i gang, som publikum i sidste ende ikke kan se meningen i eller som de kommer til at betragte alene som et kommercielt forsøg på at lave reklame og få flere kunder i butikken.” 

Man skal heller ikke betragtet sit publikum som kunder, der bare kan få de tilbud og aktiviteter, som de efterspørger:  

“En sådan tilgang skaber ikke nyt, hvilket i sidste ende jo er ærgerligt. Samtidig skaber en sådan tilgang typisk heller ikke det store engagement og den store dedikation fra de udførende kulturaktører. Kultur er ikke en hyldevare, som publikum gennem deres forbrugervalg skal definere indholdet af.” 

Når man arbejder samskabende, skal man være helt klar over, hvad mulighedsrummet er og hvad vilkårene er for samskabelsen. Man skal med andre ord være skarp på, hvad man kan samskabe om, og hvad man ikke er parat til at samskabe om. Når man byder op til samskabelse, så har man som udgangspunkt også definitionsretten til at bestemme, hvad man gerne vil samskabe med sig publikum omkring.