I mange år har sportsmetaforer været en del af både hverdagstale og det sprog, man har brugt i virksomheder og organisationer. Det er helt almindeligt at tale om at ‘holde fokus på bolden’, at ‘spille hinanden gode’, ‘vindermentalitet’ eller om at ‘stå på mål for’ en organisations værdier. Det handler ofte om målsætning, strategi og eksekvering. 

Der sker noget helt andet, når man skifter sportsmetaforerne ud med plante- og gartnersprog: Proces, næring og pasning bliver mere fremtrædende end resultater, vindere og tabere.  

Gardening gjorde kuratering konkret 

Det har haft en afgørende betydning for kulturinstitutionen Bibliotek+, der allerede fra husets åbning har arbejdet med ‘gardening’-princippet, fortæller Helle Jelstrup, lokal leder af Social Balance i Høje Gladsaxe: 

“Det var en god metafor for den måde, vi gerne ville arbejde på. Vi manglede et udtryk for at arbejde med kuratering af alt muligt: Kuratering af målgrupper, kuratering af behov, husets identitet – og så blev den bedste metafor ‘gardening.’ Det blev en konkret måde at forstå, hvad det var, vi talte om, når det handlede om de lidt abstrakte begreber, siger hun og tilføjer, at det gav alle i organisationen et fælles sprog og derfor en fælles forståelse: 

“Hvis man gerne vil have noget til at gro, kan det kræve, at man fjerner noget andet. Det kan kræve, at man gør noget særligt for at få noget til at vokse. Det kan også godt være, at man beslutter sig for, at så meget energi vil vi ikke bruge for at få noget til at vokse, for vi vil hellere have noget helt vildt eller noget, der er meget specifikt. Det blev en god måde at putte billeder på, hvordan vi gerne ville arbejde med kulturen i huset.” 

Det gode værtskab er det aktive værtskab 

Gardening som begreb gav nogle gode praktiske metoder til opgaver og funktioner, som ellers kan virke diffuse, for eksempel værtskab som begreb, forklarer Helle Jelstrup. Værtskabet hos Bibliotek+ er inspireret af adfærdsdesign kombineret med havemetaforer: På den måde har man ønsket at præge brugerne til at have en bestemt adfærd i huset, der handler om åbenhed, gensidig respekt og fællesskab. Den adfærd bliver styrket og bliver ‘den dominerende flora,’ som hun kalder det med et smil.

Som navnet antyder er Bibliotek+ mere end blot et bibliotek: Det er også et levende kulturhus, hvor intentionen fra start har været, at flere målgrupper end den traditionelle biblioteksgænger skulle bruge stedet. Det gode værtskab – eller gartnerskab om man vil – har afgørende betydning for, hvordan en kultur på et sted opstår, fortæller Helle Jelstrup.  

Allerede da huset åbnede, gjorde hun og hendes kollegaer en stor indsats for at komme deres forskellige brugergrupper i møde.  

Det handlede både om at byde dem velkommen og tage imod dem personligt, vise dem rundt og tale med dem om og om at præsentere muligheder og forventninger til, hvilket sted man ønskede skulle vokse frem: 

“Da vi startede, var der nogle grupper, der flyttede ind i huset, for eksempel ældre mennesker i seniorklubber. Det var frivilligt, om de ville rykke ind, men vi startede en dialog med dem, for den måde, de har været seniorklubber på, har haft en gammel foreningslogik. Vi talte med dem om, at vi ville noget andet. Vi ville gerne have mere åbne fællesskaber, og at når de rykker ind hos os, skal de også give noget tilbage til huset,” siger Helle Jelstrup.  

Klar forventningsafstemning med brugerne om åbne fællesskaber 

Hos Bibliotek+ indleder de altid en dialog med grupper, der ønsker at blive en del af stedet, for at afstemme forventninger og tale om, hvad det vil sige at være en del af huset. Hvis en gruppe primært ønsker et lukket fællesskab uden plads til nye deltagere, viser man dem videre til andre steder. Samtidig arbejder Bibliotek+ aktivt med at skabe forbindelser mellem grupper, der har lignende interesser. Dialogen handler om, hvordan grupperne kan bidrage til husets åbenhed, eksempelvis gennem fælles aktiviteter eller workshops, hvis de på grund af omfattende størrelse ikke har mulighed for at optage flere medlemmer. 

“Man kan ikke få alt til at ske. Der vil være nogle planter – for at bruge den metafor igen – der aldrig vil kunne få fodfæste, hvor man vil skulle lave så mange eksterne greb for at få det sat i mulden. Det er det muliges kunst. Vi kigger på, hvad har vi af muligheder, der står og banker på, og hvad ligger der i en zone, måske lidt længere væk, som vi egentlig tænker, kunne give noget særligt – og hvordan får vi fat i det og skabt nogle gode forhold, så det kommer til at få plads her? På den måde er det hele tiden iterative processer, der påvirker hinanden,” siger Helle Jelstrup. 

Færre bøger, flere brugere 

Selvom Bibliotek+ stadig er et bibliotek, er bogsamlingen reduceret til under halvdelen af, hvad den tidligere har været. Til gengæld er sammensætningen af brugere og antallet af dem mangedoblet i forhold til tidligere, hvor biblioteket lå for sig selv, fortæller Helle Jelstrup: 

“Man har fjernet rigtig meget af bogsamlingen for at give plads til fællesskab. De brugere, der kommer i huset, er ikke nødvendigvis kun biblioteksbrugere. Vi arbejder rigtig meget med frivillighed og med at gribe borgernes idéer og bundte dem og connecte dem til nogle andre. Så på den måde er brugerne nogle, der kommer i Bibliotek+ af mange grunde.” 

Da biblioteket lukkede, havde det haft faldende besøgstal og havde omkring 35-37.000 årlige besøgende, siger Helle Jelstrup. Til sammenligning havde Bibliotek+ i 2025 122.000 besøgende, som altså både tæller biblioteksbrugere og andre målgrupper, der føler sig som en del af stedet. Blandt andet rummer huset et folkekøkken, der er et væsentligt samlingspunkt for mange. At skabe et mangfoldigt kulturelt samlingspunkt kræver også, at man får formidlet, at alle grupper hører til. Der skal være plads til alle: På den ene side skal de unge ikke larme og rode hensynsløst, på den anden side kan andre brugere ikke kræve, at de unge skal være fuldstændig lydløse – eller hvad, de ellers måtte have af krav til deres medbrugere af Bibliotek+. 

“Vi arbejder rigtig meget med det, folk kan relatere sig til i vores kontakt med dem. Vi forsøger at gøre dem til medejere af den kultur, vi gerne vil have, med dialog. På den måde er dialog et redskab, siger Helle Jelstrup. 

Gardening-princippet er blevet plantet så solidt i Bibliotek+ og i Helle Jelstrup, at det er blevet en måde, hun arbejder på og en ramme, hun ser sig selv og institutionen igennem. 

Og med så stor fremgang i brugere med forskellige aldersgrupper, etniciteter og interessefællesskaber, må man konkludere, at man også, når det kommer til publikumsudvikling, høster som man sår.

Om Gardeningprincippet

Gardening som metode er en holistisk og organisatorisk forankret tilgang til kontinuerligt at arbejde med sit publikum, sin organisationskultur og sine aktiviteter.

Det er en dagligdags evalueringspraksis der handler om at se sin organisation som en helhed og løbende vurdere, hvad der skal have plads til at vokse, hvilke initiativer der kan sammenkobles og hvordan man som medarbejdere arbejder sammen med sit publikum.

Gardening er udviklet af Gladsaxe Bibliotekerne og Bibliotek+ i Høje Gladsaxe og fungerer i dag som grundlag for den kultur og praksis, der kan opleves på Bibliotek+.