Kulturinstitutioner skal gøre en aktiv indsats, for at kulturpasset kan fungere

I sommeren 2025 indledte Applaus og Opgang2 et samarbejde om at undersøge unges deltagelse i kulturaktiviteter gennem kulturpasprojektet ‘Sammen ud i verden’ som del af Opgang2s Ungdomsspor. Undersøgelsen skulle oprindeligt følge de unges oplevelser før, under og efter kulturaktiviteter, men i praksis viste det sig vanskeligt gennemføre det analysedesign, da målgruppen af sårbare unge mellem 15 og 24 år, var så usikker, at det var svært at få nok til at stille op til interviews. 

Derfor blev fokus ændret fra kun at undersøge de unges oplevelser i mødet med kulturinstitutioner, til også at undersøge de barrierer og udfordringer unge står overfor først i mødet med omverdenen og Opgang2, før mødet med Kulturpasoplevelser.

Den reviderede undersøgelse bygger på erfaringer fra projektets aktiviteter og interviews med fagpersoner fra blandt andet Opgang2 og kulturaktører som spillestedet turkis, der er en af de kulturinstitutioner, der aktivt har arbejdet med at skabe relationer til målgruppen af sårbare unge.

Opsøgende arbejde og anderledes koncertrum

Det er ikke nok at have fede kulturtilbud og fri entré for at få unge, der står udenfor jobmarkedet eller uddannelsessystemet til at deltage i dem. Det kræver en aktiv indsats, fortæller Mie Jakobsen, kurator og booker af communityprogrammet hos spillestedet turkis i Aarhus.  

Sammen med sine kollegaer og i samarbejde med Opgang2 har spillestedet turkis arbejdet målrettet med at gøre koncertoplevelser mere trygge og tilgængelige for unge i potentielt sårbare situationer.  

“Min kollega, Albert, og jeg var nede på Opgang2 og præsentere en koncert, vi havde udvalgt, som vi tænkte ville være rigtig god for den unge målgruppe at komme ind og opleve. Det var en koncert med Rumpistol. Så vi var nede en onsdag eftermiddag med en PowerPoint-præsentation, og jeg havde taget nogle forskellige nipsting med, som vi almindeligvis udsmykker vores sal med,” siger Mie Jakobsen. 

Derudover havde hun taget bøger, magasiner og tegnegrej med – for at skabe en genkendelig og afslappet stemning for de unge: 

“Jeg har en lille smule kendskab til, hvad der rykker i de unge fra Opgang2. Så jeg valgte de ting, jeg forstillede mig, vækkede mest interesse,” fortæller Mie Jakobsen. 

‘Så ses vi til koncerten!’  

Efter oplægget blev både hun og hendes kollega hængende og snakkede med de unge i en time ekstra for at skabe en relation til dem og ikke bare informere om arrangementet. Hun sluttede af med at sige, ‘så ses vi til koncerten –‘, for at slå fast, at hun havde et oprigtigt ønske om, at de unge kom. 

Opgang2 inviterede de unge til at mødes samlet inden koncerten, spise pizza og derefter følges ad i samlet flok til spillestedet. Under koncerten havde turkis indrettet et særligt område med siddepladser og kreative aktiviteter, hvor de unge kunne trække sig tilbage og være på deres egne præmisser. De kunne strikke eller tegne eller bare sidde, hvor man i mange andre koncertsammenhænge skal deltage stående under hele koncerten. Hos turkis var den slags forventninger lagt til side: 

“Du kan lave præcis det, du kan klare at lave. Tag det tegnegrej med, hvis det er det, du har lyst til. Så er der ligesom et hjørne, der tilhører jer,” forklarer Mie Jakobsen og tilføjer, at initiativet fungerede godt, og at flere af de unge efterfølgende gav udtryk for, at de havde følt sig trygge ved at deltage. Samtidig understreger hun, at balancen er vigtig, når man laver særlige tiltag for en sårbar målgruppe, så man ikke udstiller dem eller en eventuel sårbarhed: 

“Det var meget tydeligt, at jeg havde skrevet, at det her (område, red.) var reserveret til nogen fra Opgang2. Det var den måde, det var formidlet på til mødet vi havde forinden, hvor vi var på besøg. Men jeg tror ikke, det er vejen frem altid.” 

Kulturpasordningen kræver mere end et kulturpas 

Ifølge Mie Jakobsen, har der været forskellige udfordringer ved kulturpasset. Hun fortæller, at der har været tekniske problemer, som har gjort, at unge ikke kunne bruge det, fordi deres alder blev registreret forkert. Dét skaber usikkerhed hos en gruppe som måske i forvejen ikke strutter af sikkerhed. Derudover kan det skabe ulighed eller udstillelse, hvis man som ung har et kulturpas, mens ens venner ikke har det og derfor skal betale for en kulturoplevelse, forklarer Mie Jakobsen.  

Det kan virke som små ting, men det har stor betydning for kulturpas-målgruppen. Det er erfaringer, man skal tage med i sine overvejelser, når man vil skabe relevante tilbud for dem som kulturinstitution. 

Mie Jakobsen fortæller, at der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal have kulturpas-målgruppen til rent faktisk at bruge kulturpasset. Det er ikke noget, man som kulturinstitution skal regne med kan gøres som enkeltstående projekt eller som noget, der ‘bliver afsluttet’. Tværtimod skal man se det som en relation, der som alle andre relationer skal vedligeholdes. Det kræver både godt værtskab, initiativ og engagement fra kulturinstitutionens side. Til gengæld får man mulighed for at skabe enormt stærke fællesskaber, og netop dét er en af de afgørende faktorer for deltagelse, slutter Mie Jakobsen: 

“Jeg tror det, der bedst får de unge til at komme, er, når de ved, de kommer i et fællesskab. Det kan være de kommer sammen som flok i det fællesskab, de nu engang er, eller de ved, de kommer hen til et fællesskab, som de føler sig som en del af.”