TV-kulturformidling i nye klæder
Ændrede seervaner med fokus på streaming stiller nye krav til DR’s kulturformidling og resulterer i kreative formater som serien Operarejsen.
Da flow-tv var dominerende, var det almindeligt at formidle emner som opera i en quiz eller et talkshow. Moderne seere streamer tv-programmer, og det afføder nye formidlingsformater som Operarejsen: De allestedsnærværende Frederik Cilius og Rasmus Bruun komponisten Allan Graulund Madsen tager på roadtrip i en autocamper for at høre opera – og for at lære seerne at høre opera.
Med markante seertal på op til en kvart million har serien sendt opera ud i manges bevidsthed og har både skabt debat, diskussioner og kritiske samtaler om, hvad det er, opera som genre skal udtrykke, og ikke på hvilke måder.
En af de kritiske røster er Berlingskes anmelder Thomas Brunstrøm:
”Når det handler om opera, synes jeg, det er rigtig, rigtig spændende, selvom jeg ikke interesserer mig en skid for opera. Frederik Cilius er en fantastisk formidler, og når han fortæller om opera, er jeg helt fanget og opslugt. Men det handler så utrolig lidt om opera”, mener Thomas Brunstrøm, der særligt peger på et problem med formen.
”Frederik Cilius er jo uddannet klarinettist og ved skørt meget om klassisk musik og opera. Så koblingen er helt oplagt, den forstår jeg totalt. Jeg ville bare ønske, man havde haft mod til at sige, ’Ok, nu handler det rent faktisk bare om opera’. Man behøver ikke pakke det ind i alt mulig gøgl og gak og sjove scener, hvor de snakker om, at de skal på lokum. Jeg forstår godt tanken, men for mig bliver det svært at gennemskue, hvornår det er oprigtigt, og hvornår det hele bare er for sjov. Og hvornår de medvirkende er sig selv, og hvornår de spiller skuespil, og så står jeg lidt af. Og jeg tror slet ikke, det er nødvendigt med den slags kneb, for Frederik Cilius’ passion og entusiasme er rigeligt smittende i sig selv”.
Mulighed for at publikum mødes om et TV-format
Anja Hauberg Kaalund er redaktør for kultur, historie og fakta på DR1 og DR2. Ifølge hende er Operarejsen lykkedes med at ramme en bred målgruppe: generelt nysgerrige kulturforbrugere og fans af Cilius og Bruun, men også operapublikummet:
”Jeg er så glad for, at operainteresserede, som ved rigtig meget i forvejen, også i høj grad har elsket serien. Og dem som har en begyndende nysgerrighed omkring opera, og dem som bare godt kan lide Frederik og Rasmus har også set med og er begejstrede. Så man kan stå på den på meget forskellige vidensniveauer. Vi er rigtig glade, når det lykkes”, siger Anja Hauberg Kaalund, som baserer modtagelsen på seertal og den offentlige reaktion på sociale medier, hvor serien er blevet diskuteret og rost, men også kritiseret.
Med Operarejsen inviterede man ifølge Anja Hauberg Kaalund både operakendere og potentielle nye brugere til samtale om stoffet på en underholdende måde.
”Jeg forestillede mig, at man på denne måde kunne formidle et stof, der typisk er ret svært at få lyttere og seere til at engagere sig i, medmindre de allerede er meget dedikerede operafans. Personerne (Cilius og Bruun, red.) har i forvejen en fanskare, der meget gerne vil dem og den måde, de formidler på. Det var mit håb, at nogen af os, som måske har begyndende eller en mindre interesse for opera, kunne blive budt velkommen ind i den verden på en underholdende måde, mens der samtidig var noget substans, så vi kunne blive klogere på det”.
Hvad siger seertallene
Den Klassiske Musikquiz’ sæson otte blev i gennemsnit set af 208.000 mennesker. 24 % streamede det traditionelle formidlingsprogram. Det oplyser DR Medieforskning.
Til sammenligning har 240.000 mennesker i gennemsnit set Operarejsen, som kørte omtrent samtidig. 52 % streamede det nye format. Så om ikke andet er ambitionen om at lave mere stream-orienteret operaformidling lykkedes.