Musikbyer virker: Skaber engagement hos flere og udvikler musiklivet
Indtil videre er der ti musikbyer fordelt med ni på den nordlige og en på den sydlige halvkugle. Hvad er det, musikbyerne gør for publikumsudvikling og lokale musikmiljøer? Vi har mødt Jesper Mardahl, Sekretariatsleder for Promus – Produktionscentret for Rytmisk Musik i Aarhus og Music City Aarhus 2022, og Lena Ingwersen, Managing Director i Music Cities Network i Hamborg, og spurgt dem om musikbyernes rolle i forhold til at engagere flere i musikken.
Musikbyer vinder frem over hele verden, og med øget strategisk fokus på lokal forankring og udvikling af netværk har de lokalt en betydning for både spillesteder og publikum. Som byer i almindelighed adskiller de sig selvfølgelig fra hinanden, og det gør deres musikalske liv også. Ved at skabe musikbynetværk mødes aktører på tværs af interesser og lande, forklarer Jesper Mardahl, der til daglig både er sekretariatsleder for Promus, produktionscentret for rytmisk musik i Aarhus, og Music City Aarhus 2022:
“Jeg plejer at sige, at vi er en slags omstillingsbord for de forskellige musikaktører. Vi er et organisk netværk, der kan skabe forbindelser mellem aktører, der måske ikke ellers ville finde sammen. På den måde skaber vi en kæde af netværk, hvor vi kan arbejde sammen – for eksempel sende musikere afsted og indgå i samarbejder på tværs af landegrænser.”
Lena Ingwersen, Managing Director i Music Cities Network, MCN, der til daglig sidder i Hamborg, fortæller, at hver by har sit eget økosystem, og arbejdet med musikbyerne er derfor også en organisk proces, hvor der hele tiden sker en udvikling og udveksling af erfaringer byerne imellem:
”Man skal forstå musik som et infrastruktur-værktøj. Det betyder for mig og for os, at vi forstår musik som en slags gade, der skal vedligeholdes hvert år. Det er det, vi advokerer for – at forstå musik som et værktøj og en måde at gøre byer bedre på,” forklarer Ingwersen og tilføjer, at det indebærer, at man som by hele tiden er opmærksom på musiklivet og vedligeholder det. Hun sammenligner det med skoler og uddannelse, som er områder, der hele tiden skal tilses, og som altid er under udvikling.”
Et andet værktøj er musikkontorer, som eksempelvis Promus i Aarhus, der kan hjælpe med at formidle kontakt mellem forskellige aktører og music advisory boards, som blandt andet Manchester har gjort brug af, fortæller Lena Ingwersen, der er Managing Director i Music Cities Network:
“Music advisory boards har vist sig at være en god strategi. I Manchester har man sammensat en styregruppe for The Music City Manchester med forskellige organisationer, der arbejder med musik og forskellige målgrupper og bringer al deres viden sammen for at se, hvad er viben, og hvad er behovene – og hvordan engagerer vi en større community i musikken?” Og så handler det også helt praktisk om, hvorvidt man i byerne prioriterer at have steder og rum til musikliv – alt fra øvelokaler til netværks- og spillesteder. Musikbyerne arbejder altså med sig selv og med hinanden, hvor udviklingen af musiklivet og -industrien sker i en kontinuerlig erfaringsudveksling.
Musikbyåret i Aarhus skaber organisk publikumsudvikling efter nedlukninger
Med de gode erfaringer fra Kulturbyåret i Aarhus var der stor opbakning fra kommune og erhvervsliv, da musikmiljøet i byen tog initiativet til Music City Aarhus 2022, hvor hensigten var at hylde musikkens forankring i byen for aktører såvel som for publikum.
Udover arbejdet som sekretariatsleder for Promus – Produktionscentret for Rytmisk Musik er Jesper Mardahl desuden sekretariatsleder for Music City Aarhus 2022. På spørgsmålet om hvad det nuværende musikbyår i Aarhus givet af indsigter i det lokale publikum, svarer han, at det ikke i sig selv har været hensigten at lave decideret publikumsudvikling:
“Vores rolle omkring det har været lidt speciel. Vi skulle finde og sende pengene videre, så på den måde har vi ikke siddet med publikum i hænderne. Vi skulle være med til at genstarte musiklivet efter corona og ikke lave projekter, hvor vi pludselig blev en billetsælgende konkurrent.”
I stedet var opgaven for sekretariatet at skaffe penge, som så blev fordelt ud til forskellige puljetiltag, der styrker Aarhus som musikby. Det handlede altså om både at give musiklivet en saltvandsindsprøjtning efter coronanedlukning, men også om at nå bredt ud og turde lave skæve og eksperimenterende samarbejder mellem byens aktører – også dem udenfor kulturlivet:
“Fokus har været at støtte byens aktører så de kan lave mere musik og festivaler og på den måde udvikle paletten af borgere og turister og tilflyttere. Altså en organisk publikumsudvikling. Vi har kigget på diversitet og genrebredde, så der har været alt fra klassisk til røvballe-folk og indie.”
Jesper Mardahl er ikke i tvivl om, at musikbyåret er en succes. Tilbagemeldingen fra spillestederne og arrangørerne er, at publikumsopbakningen har været stor. Men musikåret er endnu ikke afsluttet, og han kan ikke sætte tal på den effekt, udviklingsarbejdet har:
“Det kommer an på, hvilke områder man vil måle på. Jeg kan ikke sige, om der er kommet 20, 30 eller 40 procent flere publikummer. Det er også svært at måle entydigt i kroner og ører, hvad det har genereret for byen. Men der er blevet givet for 15 millioner kroner i fondsmidler fra projektet til musiklivet i Aarhus. Det vidner om en stor opbakning.”