I forbindelse med rapporten ‘Unge i Fokus – en undersøgelse af unges kulturforbrug’ har Applaus talt med fire unge borgere om deres kulturforbrug. Denne gang møder vi en ung kvinde på 17 år fra Holstebro, der arbejder fuld tid på MacDonalds. I sin fritid dyrker hun styrketræning på grund af en skade, men ellers er hun eliteroer og bruger derfor meget tid på sin sport. Hun har også en kæreste, og derfor er hendes dage fyldt ud. Hun fortæller, at hun godt kan finde på at tage til foredrag, men mest hvis de handler om noget, der har med elitesport at gøre. Ligeledes tager hun med sin familie til lokale håndboldkampe. En sjælden gang imellem tager hun i biografen, men det, synes hun, er dyrt. Af kulturoplevelser foretrækker hun koncerter og gerne festivaler, fortæller hun:

“Det er mest bare om sommeren, jeg tager afsted, til Skive Festival og sådan noget.”

På spørgsmålet om, hvordan hun opfatter kulturtilbud som for eksempel teaterforestillinger, museumsbesøg, klassiske eller rytmiske koncerter svarer hun, at hun egentlig er åben overfor at tage i teateret, men det afhænger af, hvad forestillingen handler om:

“Altså teater ville jeg have det okay med, hvis det var noget, der fangede mig. Jeg har været inde og se ‘Mama Mia’ i teateret. Men altså hvis det bare var en balletopvisning eller sådan noget, så var det nok ikke så meget mig. Det skal være noget, jeg kan kende.”

Borgeren fremhæver, at kulturtilbuddene, skal fange hendes interesse eller være noget, hun kender i forvejen. Med eksempelvis ballet, som hun ikke har nogen erfaring med, er det hendes antagelse, at hun vil finde det kedeligt.

Efterspørger noget konkret, relevant og formidlende

“Og så det med at være på museum. Der må jeg ærligt indrømme, at det er heller ikke så meget mig. Jeg har været inde på Aros i Aarhus med skolen. Der var nogle, der godt kunne lide det, men det er ikke så meget mig. Jeg har været på et i København, der havde noget omkring 2. Verdenskrig (Frihedsmuseet, red.), og det syntes jeg egentlig var meget spændende, fordi jeg også fandt det relevant,” siger den unge borger og tilføjer:

“Jeg er ikke så meget til sådan noget kunst og sådan noget. Jeg kan ikke lige se, hvad der er relevant i det.”

Hun kan godt lide, at der er en formidlingsdel i museumsoplevelsen, fordi det får hende til at føle, at hun får noget konkret ud af oplevelsen.

Hun har aldrig været til klassisk koncert, men hun tror heller ikke at det er noget, hun vil være interesseret i. Hun tilføjer, at hun godt kan se, at den klassiske musik kan være rørende, men det er ikke noget, der optager hende. Hun tror, at det vil være for langtrukket for hende at skulle sidde i en koncertsal og se på folk, der spiller musik:

“Der vil jeg nok se klassisk musik som sådan noget, lidt ældre går ud og hører, og som synes det er smukt.”

I forhold til at tage til rytmisk koncert er det noget, hun vil være villig til at gøre, men her er prisen og afvejelsen af, hvad hun kan få for pengene afgørende. Prisen på en rytmisk koncert vejer hun op mod prisen på en festivalbillet, fortæller hun:

“På det punkt er jeg nok lidt nærig. Så vil jeg hellere betale lidt flere penge og så komme ind og høre en masse andre på samme tid – end bare tage ind og høre en enkelt. Det er min oplevelse, at det er lidt bedre, når deres mange andre (kunstnere, red.) også.”

Pris og interesse er væsentlige faktorer

På spørgsmålet om, hvordan hun opfatter henholdsvis teater, museer, klassisk og rytmisk koncerter, svarer hun, at hun kunne været interesseret i teater, såfremt det har relevans for hende:

“Der er nogle ting, jeg godt kunne finde på at se, og så er der andre, hvor jeg tænker ‘ellers tak’. Jeg tror, det deler vandene meget, også med aldersgrupper, for der er jo også nogle gange komik i teater.”

På spørgsmålet om, hvad der skulle til for at få hende til at købe en billet til en teaterforestilling, svarer hun, at prisen og det, forestillingen handler om er afgørende:

“Prisen. Det handler om, hvor meget jeg vil være villig til at give for det. Og igen, hvor meget det egentlig interesserer mig.”

Omvendt vil hun, selv hvis oplevelsen var gratis, ikke bruge sin tid på noget, hun ikke er sikker på, interesserer hende:

“Jeg har det okay med at skulle betale lidt for det, hvis det er noget, der virkelig interesserer mig. Selvom det var gratis, ville jeg ikke tage i teateret og se noget, hvor jeg ikke lige helt ved, om det er noget for mig.”

Det, der er udslagsgivende for den unge her, kan samtidig udgøre en barriere, forklarer hun:

“Det er igen det der med, om det interesserer mig. Fordi, hvis det ikke gør, så har jeg det sådan lidt, at så er der ikke nogen grund til, at jeg bruger penge på det.”

Opfatter nogle kulturtilbud som rettet mod ældre

Den unge borger opfatter teater og scenekunst som en meget bred genre, og er derfor åben over for at tage ind og se en forestilling. Anderledes forholder det sig med museer for hende:

“Museer er ikke så meget for unge, hvis det er et kunstmuseum. Det, tror jeg, er lidt til de ældre og voksne, som forstår hvad kunsten egentlig er.”

Ligeledes antager hun, at klassiske koncerter, mere tiltaler en ældre målgruppe end hendes egen. Omvendt oplever hun heller ikke, at de festivalkoncerter, hun selv går til, er noget for den ældre målgruppe.

På spørgsmålet om hvorvidt hun kunne blive gjort nysgerrig, hvis en veninde for eksempel opfordrede hende til at tage ind og se en udstilling, svarer hun, at i så fald ville hun først google kulturtilbuddet og selv vurdere, om det var noget, hun havde lyst til. Hun vil ikke bruge tid på noget, der ikke taler til hende.

Hun efterspørger flere lokale tilbud, der gør det muligt for alle at deltage – både prismæssigt og indholdsmæssigt:

“Jeg ville ønske, at der var flere arrangementer for os som nede i anlægget her i Holstebro, der ikke var så dyre, så det var muligt for alle at deltage. Jeg synes, det er en skam, at man skal udelukkes på grund af det.”

Hvis kulturinstitutioner skal gøre sig relevante for hende, er hendes bud, at de skal lave noget, der er relevant og aktuelt for hende:

“Det skal være noget, jeg kan genkende. Det skal være noget, jeg kan se i verden, og som jeg kan se er rigtigt; at det passer. Det skal være noget, jeg synes, man kan tage op og tale om. Det, tror jeg, ville fange mig. Og det, tror jeg også, ville være noget, jeg ville støtte,” siger hun og tilføjer: “Sådan tror jeg faktisk også, det er med en del andre unge – at hvis det er noget, de kan genkende fra nuet, for eksempel at det er et problem, som skal tales om, eller noget man kan genkende, dét tror jeg vil fange vores interesse.”

Som eksempler nævner hun sociale medier eller alvorlige emner som selvskade eller mobning, som hun synes, er vigtigt at få snakket om:

“Det, tror jeg, er vigtigt at få snakket om, og at det (teater, red.) vil være en rigtig fin måde at kunne gøre noget ud af det på for at få åbnet øjnene på folk. Det er bare mit gæt på det,” siger hun med et smil.