Fra fornemmelser til solid viden

Dansk Danseteater er en selvstændig institution på finansloven med et ensemble på 11 dansere, der spiller forestillinger både på Operaen og som del af den udendørs Copenhagen Summer Dance på Ofelia Plads ved skuespilhuset. De har i en årrække lavet deres egne publikumsundersøgelser, typisk gennem spørgeskemaer efter forestillingerne for at få et indtryk af deres publikum og udvikle projekter. Projektudvikler Anne Sophie Gertz fortæller om deres tilgang: ”Helt grundlæggende vil vi altid bare gerne vide mere om vores publikum. Og vi vil gerne kunne sige noget både på det enkelte projekt og over tid.”

Hun har kigget på, hvad der er lavet af undersøgelser af Dansk Danseteaters publikum før og fortæller: ”For 10 år siden spurgte vi især i forbindelse med markedsføringskampagner: Hvor har du hørt om os? Har du set os i avisen? I dag spørger vi bredere, stadig noget om markedsføring, men det handler i højere grad også om, hvilken oplevelse folk har haft, både indholdet og de fysiske rammer. Vi vil også gerne vide noget mere om publikum. For 10 år siden spurgte vi kun om alder, bopæl og indkomst, men i dag – inspireret af Culture Segments – spørger vi også fx om kulturforbrug (hvad ser du ellers?), om de er first movers?, eller de er kommet, fordi de er anmeldelseslæsere?”

Solid viden

Dansk Danseteater står som nævnt for Copenhagen Summer Dance, der er en bredere aktivitet, end kompagniets faste forestillinger på Takkelloftet. Den har en vigtig funktion, forklarer Anne Sophie Gertz: ”Formålet er at nå længere ud – til nye gæster til dans. Det vil vi vide, om vi så gør. Og også om der er nogen, der så bagefter kommer og ser os indendørs. Vi finder ud af, at det er anden slags gæster til Copenhagen Summer Dance, fx fællesskabsorienterede med venner og familie, og et bredere kulturforbrug, mens der fx på Takkelloftet er en højere andel, der kommer for den rene, kunstnerisk oplevelse.”

Den ret omfattende monitorering betyder, at Dansk Danseteater efterhånden har opbygget et stort kendskab til deres publikum: ”Vi går fra at fornemme noget til at have solid viden. Forandrer det sig? Holder vi fast i de målgrupper, vi mener, vi henvender os til? Vi får også viden om noget, vi ikke selv havde regnet med gennem fritekstfelter, fx om de praktiske forhold på CPH Summer Dance, som så kan justeres. Vi får noget at vide om folks oplevelse af kuratering og indhold, og det tager vi med videre. Ikke at man tilpasser til det, folk vil have, men vi orienterer os efter, hvad folk siger.”

Selvom man altså har en omfattende viden, er der stadig visse elementer, som gør, at skemaerne ikke er repræsentative. Fx er det Dansk Danseteaters erfaring, at det er en bestemt gruppe, der er mest tilbøjelig til at svare, Anne Sophie Gertz uddyber: ”Vi vil gerne have flere observationer, for det er ofte en bestemt type gæster, der svarer på skemaerne, og fx har vi en klar fornemmelse af, at det reelle aldersgennemsnit lavere, fordi det er de ældre, der svarer. I tillæg til det skema, vi sender ud til billekøberne, bruger vi på Copenhagen Summer Dance også håndholdte spørgeskemaer, hvor medarbejdere spørger hver 3 i køen. Det næste, vi vil gøre, er derfor systematisk at indsamle observationsdata til vores øvrige forestillinger også.”

På spørgsmålet om man ikke risikerer, at folk efterhånden ikke er interesserede i at svare på flere skemaer, fortæller Anne Sophie Gertz: ”Vi er faktisk ret heldige, at vi oplever at få et godt antal besvarelser (50 + på forestillinger på Takkelloftet) ind ift. hvor mange vi sender ud til, så vi har et fornuftigt datagrundlag. Biasen er dog en anden sag. Vi får ikke nogle direkte kommentarer ind omkring, at det er for meget, men vi kan se en stor overvægt af publikum i 60 + generationen og kvinder, der svarer – og sammenholdt med observationer fylder den gruppe forholdsvis mere i besvarelserne end i forestillingerne. Så der er helt sikkert mange andre, der bare ikke har lyst til at svare. Det er noget, vi er meget opmærksomme på, for vi skal selvfølgelig ikke køre folk trætte i skemaer.”

Systematik og værktøjer

Dansk Danseteater er langt med at skabe en organisation omkring publikumsundersøgelse og –udvikling: ”Vores marketingassistent skemalægge i øjeblikket resultaterne i et ark, så vi kan kvantificere dem og gøre det let at læse sammenligninger. Når vi så har evaluering af et projekt, bruger vi det. Vi er også glade for fritekstfeltet, og selvom vi får 100 besvarelser, læser vi det hele. For vi bruger det til rapportering til fonde og partnerskaber.”

Erfaringerne går ind mange steder i organisationen, både til at orientere sig ift. publikum, og som rettesnor til forandringer. Anne Sophie Gertz: ”Både i produktionen og formidlingen bruger vi det. Vi prioriterer fx markedsføring på SoMe, og det kan vi så se virker, og det giver et incitament til at gå videre ad denne vej. Vi har også fx fået feedback på skemaer på noget vedr. alder: man studsede over, at vore kolonner sluttede med 65+. Det oplevede nogle som er aldersdiskriminerede fordi det var for stor en kategori, så nu har vi 65-74, 75-85 år og 85+.”

Den systematiske udvikling af publikumsundersøgelser som værktøj i det daglige arbejde er et fast fokuspunkt i Dansk Danseteater, forklarer Anne Sophie Gertz afsluttende: ”Vi er stadig i gang med at systematisere vores tilgang, så der kommer sikkert flere værktøjer, der mere viden at hente over tid. Vi har opdaget, at vi har flere engelsktalende gæster, end vi selv var bevidst om. Vi får nemlig data om, at folks browser er sat til engelsk. Skemaet er to sproget, med afkrydsning, så man kan kun se, hvilket sprog gæsterne taler, hvis de svarer med fritekst. Så en konkret brug af data er, at vi ønsker mere synlighed om det engelsksprogede nyhedsbrev.”

Billeder: Åben prøve under Copenhagen Summer Dance og portrætbillede af projektleder, Anne Sophie Gertz. Fotograf: Raphael Frisenvænge Solholm