Opstart
Publikumsundersøgelsen: Efterårsopstart
Deltag i publikumsundersøgelsen og få adgang til dit eget dashboard ved at tilmelde dig dette opstartswebinar.
Om webinaret
Opstartswebinaret er obligatorisk for alle, der ønsker at deltage i publikumsundersøgelsen.
Du får:
- Vejledning i, hvordan du tilpasser dit spørgeskema
- Rådgivning til dataindsamling – fysisk og online
- En gennemgang af processen med at blive koblet til dashboardet
- En forklaring af den nye fleksible tidsramme
- Invitation til andre frivillige webinarer, hvor du kan lære hvordan du aflæser og bruger dit dashboard
- Mulighed for at stille alle dine spørgsmål
Hvem kan deltage?
Publikumsundersøgelsen er et tilbud til professionelle teatre, spillesteder, orkestre, ensembler, museer, kunsthaller og festivaler, der ønsker at forstå deres publikum bedre og bruge data strategisk.
I skal selv varetage dataindsamlingen, men vi hjælper jer med at blive opkoblet til et dashboard, hvor I får adgang til data og analyser af jeres publikum. Dataindsamling kan foretages hele året rundt, så du kan tilpasse det dit årshjul.
Dataindsamling
For at få meningsfuldt udbytte af din dataindsamling og dit dashboard kræver det et minimum af 50 besvarelser. Datasættet bliver mere brugbart, desto flere besvarelser. Læs mere om anbefalinger til dataindsamling på Publikumsundersøgelsessiden.
OBS: Hvis du er i tvivl, om du kan samle nok besvarelser, eller hvis det bliver for tidskrævende, så anbefaler vi, at man laver en fokusgruppe i stedet.
Vi udbyder 2 kurser i 2026 om at lave en god fokusgruppe. Se mere her.
Vigtige datoer
18. august: Obligatorisk opstartswebinar med Applaus og Epinion
Her fortæller vi alt hvad du skal vide, for at komme i gang med din publikumsundersøgelse
19.-26. august: Mulighed for at til- og fravælge spørgsmål til spørgeskemaet
- Du få et grundspørgeskema, men du kan vælge enkelte spørgsmål til eller fra, ud fra vores spørgsmålskatalog.
- Du vælger, hvordan vi segmenterer (dvs. inddeler) dit publikum efter holdning til kultur: Med ”CultureSegments” eller ”Sådan oplever danskerne”.
- Du angiver, om vi skal sammenligne dit publikum med borgere i din institutions landsdel (halv region), region eller hele landet.
- Du beslutter dig, om du vil tilkøbe ekstra spørgsmål, som du selv formulerer i samarbejde med Applaus’ analytikere i løbet af dette tidsrum.
31. august-2. september: Test af spørgeskemaet
Vi sender dig et link til dit spørgeskema.
Det er vigtigt, at du tester dit spørgeskema og melder tilbage med evt. rettelser indenfor deadlinen.
4. september: Du modtager links til dataindsamling
7. september: Dataindsamling starter – I indsamler selv data
6. oktober: Frivilligt infowebinar om at arbejde med dashboard
Handelsbetingelser
Som abonnent hos Applaus får man publikumsundersøgelsen gratis. Tilmelding til publikumsundersøgelsen giver adgang til dashboardet, så længe abonnementet er aktivt. Ved opsigelse af abonnement mister man adgang til dashboardet. Abonnement koster 5.000,00 kr. eks moms årligt.
Man kan også købe publikumsundersøgelsen uden abonnement for 7.000,00 kr. eks moms. Køb af en publikumsundersøgelse giver adgang til dashboardet i 1 år. Såfremt man fortsat vil have adgang til dashboardet, skal man betale for et nyt år eller tegne abonnement.
