Om kurset
Hvordan kan man skabe fællesskaber omkring sin kulturinstitution på en måde, der involverer publikum i udviklingen af kulturtilbud og samtidig sikrer høj kvalitet?
Samskabelse handler om at favne perspektiver både indefra og udefra, så vi kan facilitere og indgå i meningsfulde fællesskaber for og med vores publikum.
På dette kursus præsenteres du for teoretisk forståelse og praktiske erfaringer med samskabelse og communitytænkning. Kurset tager afsæt i jeres egen konkrete kontekst. I tager en reel case med og får vejledning og sparring til, hvilke værktøjer, der skal tages i brug.
Kurset strækker sig over et halvt år, hvor I har mulighed for at arbejde på et projekt under kyndig vejledning af underviser Jens Ulrich.
Kurset giver
- Nuanceret viden om forskellige praktiske tilgange til fællesskaber og samskabelse.
- Forståelse for, hvordan I kan skabe ejerskab og følgeskab hos jeres publikum til jeres kulturudbud.
- Hjælp til, hvordan I kan identificere og rekruttere relevante aktører i jeres lokalområde til at samskabe.
- Konkrete værktøjer og vejledning til facilitering af involverende og samskabende processer.
- Et netværk med andre kulturudviklere, som også arbejder med samskabende projekter.
Målgruppe
Kurset henvender sig primært til små og mellemstore kulturinstitutioner, der har et reelt ønske om at lære at involvere publikum i udvikling af kulturtilbud.
Der er plads til 4 fra hver organisation på kurset – den ene skal være leder. Deltagerne skal arbejde med strategisk udvikling, programmering, kuratering eller på anden vis involveret i planlægning eller udvikling af kulturtilbud.
Tid & sted
Kursusdag 1 & 2: 22. og 23. oktober 2026 kl. 10.00 – 16.00, Lynfabrikken, Aarhus
Din leder deltager dag 1 til kl. 14.00
Der arrangeres fælles spisning på restaurant den 22. oktober om aftenen. Obs! Overnatning og middag er med egenbetaling.
Tema: Forskellige praksistilgange til publikumsinvolvering og samskabelse. Rekruttering. Strategiske refleksioner over egen case.
Metodewebinar 1: Den 5. november 2026 kl. 09.00 – 11.00
Tema: Faciliteringsværkstøjer til planlægning og rammesætning af involverende og samskabende processer.
Lederwebinar: Den 6. november 2026 kl. 09.00 – 11.00
Her deltager din leder uden dig.
Tema: Ledelse og organisering af samskabende medarbejdere.
Kursusdag 3: Den 26. november 2026 kl. 10.00 – 16.00, Lynfabrikken, Aarhus
Tema: Rammesætning og involvering. Samskabelse med andre kulturinstitutioner. Samskabelse med udsatte grupper og offentlige institutioner.
Metodewebinar 2: Den 16. december 2026 kl. 09.00 – 11.00
Tema: Faciliteringsværkstøjer til gennemførelse af involverende og samskabende processer.
Statuswebinar: Den 18. januar 2027 kl. 09.00 – 11.00
Tema: Hvor er vi i de involverende og samskabende processer? Tips og tricks.
Faglig sparring: Det vil blive arrangeret gensidig sparring mellem deltagere i grupper (uge 4) med efterfølgende mulighed for feedback fra underviseren d. 9. marts 2027.
Du kan benytte sparringen selv eller invitere din leder med.
Præsentationsseminar: Den 30. marts 2027 kl. 10.00 – 16.00, Lynfabrikken, Aarhus
Tema: Deltagerne præsenterer deres arbejde med publikumsinvolvering og samskabelse og får konstruktiv feedback på deres arbejde. Vi danner netværk og erfagrupper.
Her deltager din leder også.
Underviser
Jens Ulrich, ph.d. og indehaver af konsulentfirmaet Ulrich Consult ApS.
Jens Ulrich er en af Nordens førende eksperter i samskabelse og borgerinvolvering. Han har en bred erfaring med feltet som underviser, foredragsholder, facilitator, rådgiver og forsker. Han har hjulpet en bred vifte af kulturinstitutioner i såvel Danmark som Norge med kompetenceudvikling, strategiudvikling og faglig sparring i forhold til at lykkes med at involvere brugere og publikum i samskabende processer omkring udviklingen af kulturtilbud og kulturprojekter.
Jens Ulrich har desuden tidligere været faglig ansvarlig for og underviser på Diplomuddannelsen i Kulturledelse på VIA University College.
Kurset kræver
I skal deltage min. 2, max 4 fra jeres institution. Det er afgørende, at den ene deltager har ledelsesansvar. Lederen deltager kun i dele af forløbet.
Gennem hele forløbet arbejder I sammen om en reel case, et projekt eller udviklingsambition i jeres kulturinstitution. Projektet skal være tilpas åbent, så I har mulighed for at arbejde udviklingsorienteret og ikke blot implementerende.
Forløbet starter med to hele dage i Aarhus, hvor vi arrangerer fællesspisning. Overnatning og middag er med egenbetaling.
Handelsbetingelser
Tilmeld dig via linket
Tilmeld dig senest 08.10.26 kl. 12.00
Du skal melde både dig selv og en leder til, som skal deltage i elementer af forløbet.
Du kan også tilmelde en kollega.
Obs! Tilmelding til kurset er bindende.
Afbud kan ske uden omkostninger og sendes til applaus@applaus.nu senest 08.10.2026 kl.12.00.
Ved afbud efter fristen eller manglende afbud pålægger vi et administrationsgebyr på fuld kursuspris.
Gebyret dækker vores afholdte omkostninger i forbindelse kursusadministration.
Samme betingelser gælder ved sygdom.
