Om kurset
Dette intensive kursus giver dig en grundig indføring i publikumsudviklingens begreber, forståelse for dataindsamling og -analyse, segmentering og behovsforståelse, en analytisk tilgang til dit nuværende publikum og mulige scenarier for at nå nye brugergrupper.
Du vil møde teoretiske perspektiver inden for forbrugeradfærd, forretningsudvikling, innovation, ledelse og kommunikation, og du får mulighed for at reflektere over din egen case sammen med kolleger, der også arbejder med publikumsudvikling.
Hele forløbet tager afsæt i den konkrete case eller projekt, du som deltager ønsker at arbejde med. Casen skal være virkelig og forankret som en opgave du faktisk skal arbejde med eller som institutionen ønsker at udvikle. Undervejs kigger vi på tilrettelæggelse, implementering og afsluttende evaluering af dit projekt.
Kurset forudsætter en tæt dialog med din leder, som skal deltage i den indledende workshop sammen med dig.
Din leder skal fungere som sparringspartner og mentor for dig gennem hele kurset.
Kurset giver
- Kundskab om dataindsamling og -behandling omkring besøgende og nye målgrupper
- Strategiske udviklingsparametre
- Segmenteringsmodeller, publikumsadfærd og værdier
- Procesdesign
- Kommunikationsstrategier
- Programmeringsværktøjer med publikumsfokus
- Forretningsudvikling
- At kunne sætte en handlings- og publikumsplan med publikumsfokus
- Et kollegialt netværk af “kritiske venner” på området
Målgruppe
Dette kursus er for dig, der gerne vil arbejde med publikumsudvikling og implementere et publikumsudviklingsprojekt i dit eget arbejde.
Kurset forudsætter, at din leder deltager i den indledende workshop og fungerer som din sparringspartner i løbet af hele projektet.
Tid & sted
Workshops og webinarer vil i dette forløb ligge på følgende dage:
- workshopdag: 20. august 2025 kl. 10.00 – 16.00 på Vartov i København
Kender du dit publikum godt nok? Introduktion og indkredsning
Data, segmentering og personaer
Cases og strategiske mål
- webinar: 10. september 2025 kl. 09.30 – 12.00
Processen: Markedsføring, dataforståelse og engagement
- webinar: 1. oktober 2025 kl. 09.30 – 12.00
Design din proces: Designproces, fokusgrupper og organisationen
- workshopdag: 22. oktober 2025 kl. 10.00 – 16.00
Designantropologi og vidensindsamling
Formater og forretningsmodeller
- webinar: 13. november 2025 kl. 09.30 – 12.00
Kommunikationsanalyse og brandforståelse
- webinar: 3. december 2025 kl. 09.30 – 12.00
Strategi og forankring
- workshopdag: 7. januar 2026 kl. 10.00 – 16.00
Pitch, implementering og evaluering
Program for workshops og webinarerne og læsestof offentliggøres i forbindelse med kursusstart. Enkelte ændringer af datoer for webinarer kan forekomme.
Webinarerne foregår på platformen Zoom, og af GDPR-hensyn optages undervisningsgangene ikke.
Kurset benytter Canvas som online platform for al kommunikation mellem kursisterne og underviseren.
Mellem hver kursusgang gennemføres en to timers åben vejledningssession online via zoom. Disse vejledninger er ikke obligatoriske, men skal ses som en mulighed for at gå dybere ind i de enkelte deltageres cases og på en enkel måde fungere som hinandens kritiske kolleger og faglige sparring. Vi anbefaler at du forsøger at deltage, da vi af erfaring ved, hvor meget inspiration det kollegiale rum giver. Datoer for de åbne vejledninger denne gang er: 3. september, 24. september, 15. oktober, 5. november, 26. november og 17. december.
Underviser
Niels Righolt er en erfaren forelæser og formidler om publikumsudvikling og interkulturelle strategier, dels i forbindelse med internationale forsknings- og udviklingsprojekter som ADESTE og CONNECT og dels i forbindelse med forskellige kurser i regi af CKI. Han har senest været en del af det iinternationale team, som har udviklet det organisatoriske procesgreb ACED (Audience Centred Experience Design). I undervisningen vil Niels have fokus på deltagernes forskellige institutionelle forudsætninger og muligheder, som en væsentlig del af oplægget og den videre forankring af indsigter og metodiske valg.

Kurset kræver
Kurset består af 2 heldags workshops, 4 webinarer af 2,5 timer fra august 2025 til januar 2026, en afsluttende workshopdag og to timers åben fælles vejledning mellem hver af undervisningsgangene. Du skal regne med 5-6 timers arbejde mellem webinarerne til arbejde med dit eget publikumsudviklingsprojekt, læsning og forberedelse.
Kurset forudsætter en tæt dialog med din leder, som skal deltage i den indledende workshop.
Din leder skal fungere som sparringspartner og mentor for dig gennem hele kurset.
Tilmelding
Som applausabonnent kan du sende to medarbejdere gratis på kurset: En medarbejder samt en leder, som fungerer som mentor.
Tilmeld jer via linket senest 13. august kl. 10.00
Obs! Tilmelding til kurset er bindende.
Afbud kan ske for abonnenter uden omkostninger og sendes til applaus@applaus.nu inden den af applaus satte frist.
Ved afbud efter fristen pålægger vi et administrationsgebyr på 500 kr.
Melder du ikke afbud, pålægger Applaus et no-show fee for abonnenter på fuld kursuspris eks. moms.
Har du betalt fuld kursuspris, vil refundering ikke være mulig. Gebyret dækker vores afholdte omkostninger i forbindelse kursusadministration.
Samme betingelser gælder ved sygdom.