En rapport fra Institut für Kulturelle Teilhabeforschung (IKTF) konkluderer, at det ikke er hverken en demokratisk eller økonomisk fordel med højere billetpriser på kulturinstitutioner. Tværtimod kan det føre til tab af publikumsgrupper samt mindske særlige gruppers adgang til kulturel deltagelse. Ud fra et økonomisk perspektiv kan det i bedste fald udligne gevinsten – i værste fald føre til tab af indtjening. 

Rapporten er skrevet af Prof. Dr. Vera Allmanritter, leder af IKTF, og er en sammenfatning af tre undersøgelser foretaget af IKTF: En undersøgelse blandt Berlins borgere, en publikumsundersøgelse og en undersøgelse af et forsøg med gratis søndagsbilletter på berlinske museer. I artiklen stiller hun også to konkrete anbefalinger til prisfastsættelse på kulturinstitutioner. 

Højere billetpriser kan føre til tab af publikumsgrupper 

Forhøjede billetpriser kan påvirke sammensætningen af publikum på kulturinstitutioner, både hvad angår socio-demografiske baggrunde og bopæl. I hvor høj grad dette gælder for de enkelte institutioner, afhænger især af to ting: Den nuværende sammensætning af publikum samt publikums individuelle opfattelse af, hvor hårdt prisstigningen føles. 

Prof. Dr. Vera Allmanritter understreger, at det er vigtigt at tage disse to faktorer i betragtning, når man fastsætter sine billetpriser for også fremover at sikre bred adgang til kulturtilbud.  

De forventede virkninger ved billetprisstigninger er især: 

Færre unge, børnefamilier og lavindkomstgrupper 

Højere billetpriser kan føre til, at lavindkomstgrupper sjældnere deltager i kulturelle arrangementer. Det kan begrænse kulturel deltagelse for disse grupper og øge den sociale eksklusion på kulturinstitutioner. 

Især for familier med flere børn kan udgifterne hurtigt blive høje. Især hvis man medregner alle omkostninger ved et besøg, herunder mad og transport.  

Hvis interessen for kultur vækkes tidligt i livet, er sandsynligheden større for, at man også som voksen vil opsøge kulturtilbud. Prisforhøjelser kan udelukke yngre generationer fra tidlige kulturoplevelser og dermed mindske både deres adgang til kulturel dannelse og udviklingen af fremtidens publikum for kulturinstitutionerne. 

Færre besøgende med kortere uddannelse 

Personer med højere uddannelse er generelt mere villige til at betale højere billetpriser, da de ofte har en højere gennemsnitsindkomst. Undersøgelser viser, at denne gruppe oplever kulturelle arrangementer som mere relevante end andre grupper. Dette kan føre til en større koncentration af publikum med højt uddannelsesniveau. 

IKTFs egne publikumsundersøgelser fra 2024 viser, at kulturinstitutionerne kan være socialt ekskluderende, fordi publikum er stærkt akademisk præget. Blandt Berlins teatre har fx ca. 60 % af publikum en universitetsuddannelse. 

Hvis publikummet bliver mindre mangfoldigt i forhold til uddannelsesbaggrund, kan det komme til at betyde, at kulturtilbuddene opleves som mindre relevante for den øvrige befolkning.  

Mindre lokal forankring 

Lokale borgere er ofte mere prisfølsomme, fordi de regelmæssigt besøger kulturinstitutioner og vurderer billetpriser ud fra deres egen indkomst. Højere priser kan føre til, at de besøger færre kulturelle arrangementer, især hvis de har et stramt budget. 

Turister er generelt mindre prisfølsomme end lokale. De er villige til at betale for unikke kulturoplevelser, som de kun oplever en gang, men højere billetpriser kan dog føre til, at man vælger andre billigere attraktioner.  

Højere billetpriser vil i bedste fald udligne den økonomiske gevinst – i værste fald føre til tab af indtjening 

Prof. Dr. Vera Allmanritter peger på, at det først og fremmest ville være et problem for lige adgang til kultur, fordi det nærmest per automatik udelukker specifikke publikumsgrupper, herunder børnefamilier, lavindkomstgrupper og lokale – og nogle turister. Hun peger sågar på, at der af samme årsager vil opstå store regionale forskelle i kulturel deltagelse.  

Derfor ville højere billetpriser  ikke have den ønskede økonomiske effekt. De faldende besøgstal vil i bedste fald udligne den økonomiske gevinst, og i værste fald forårsage en nedgang i indtjening og dermed egenfinansiering, fordi der i sidste ende ville blive solgt færre billetter.  

To anbefalinger til kulturinstitutioner om billetpriser 

Prof. Dr. Vera Almanritter kommer med to konkrete forslag til, hvordan kulturinstitutioner kan fastsætte deres billetpriser, så de både kan maksimere deres indtjening og samtidig holde på alle publikumsgrupper. 

Dynamisk billetprisfastsættelse 

Hold billetpriserne fleksible ud fra forskellige parametre, såsom markedstendenser, udbud og efterspørgsel, individuel betalingsvillighed, men også eksterne faktorer som fx vejret, skoleferier eller ugedage. 

Visse grupper af mennesker, som pga. personlige forhold som alder, bopæl mv. udelukkes af højere priser, kunne fortsat tilbydes nedsatte entrepriser, så kulturel deltagelse forbliver mulig for dem, og ikke hverken begrænset eller forhindret. 

Fælles regionalt billetsystem 

Derudover kunne et fælles billetsystem blandt institutioner i en kommune eller region generere betydelige synergieffekter. Det kunne give besparelser i licensudgifter og samtidig en stigning i omsætningen, fx igennem følgende tiltag: 

• Besøgende kunne købe sig til attraktive kombinationsbilletter, som giver adgang til flere kulturinstitutioner (pakke- og krydssalg). 

• Marketingressourcer fra forskellige institutioner kunne samles, og dermed øge deres respektive rækkevidde og synlighed. 

Fælles dataanalyser kunne identificere besøgsmønstre og gøre det muligt at udvikle målrettede tilbud for mindre travle besøgstider (fx billigere formiddagsbilletter).