Ifølge Institut for menneskerettigheder slår fast, at adgang til kultur en menneskeret: 

“(…) personer med handicap har ret til at tage del i kulturlivet, fritidsaktiviteter og idræt. For så vidt angår adgangen til kultur, skal Danmark sikre, at personer med handicap får adgang til kulturstof i tilgængelige formater, samt at steder, som udbyder kultur, er tilgængelige for personer med handicap. (…)”  

Det tager projektet ‘LIVLIG – netværk for ligeværdige kulturoplevelser i Region Midt’ alvorligt, når de med deres treårige projekt vil skabe ligeværdige kulturoplevelser for børn og unge med udviklingshandicap og udviklingsforstyrrelser. En gruppe, der ofte ikke bliver tilgodeset i det danske kulturlandskab.  

Netværket er organiseret af projektleder og museumsinspektør ved Gammel Estrup, Sara Cecilie Utvaag og museumsinspektør ved Gammel Estrup, Anders Sinding. I projektets styregrupper sidder repræsentanter fra GAIA Museum of Outsider Art i Randers og Syddjurs Egnsteater i Rønde. Netværket består af en række østjyske kulturinstitutioner. De har netop holdt deres første netværksmøde.  

Både fysiske og psykiske faktorer er afgørende for deltagelse 

Anders Sinding har tidligere arbejdet på et lignende projekt med Djurslands Folkehøjskole. Gennem det projekt gik det op for Anders Sinding og hans kolleger, at de faktisk kunne blive langt bedre til at tage imod denne målgruppe af børn og unge med udviklingshandicap og -forstyrrelser. 

De blev opmærksomme på, hvor mange forskellige faktorer, der spiller ind, når mennesker med forskellige forudsætninger skal møde kulturlivet, og hvordan de som institution kunne skabe bedre rammer for det møde, fortæller Sara Cecilie Utvaag: 

“Det kan både være fysiske barrierer og psykiske barrierer. Gammel Estrup er jo bygget som et forskansningsanlæg – altså, det er jo bygget til at skræmme folk væk. Så vi blev bare meget klar over, at bare det at gå på trapper herude kunne jo være afskrækkende. Så vi ville helt vildt gerne skabe et fundament for os selv til at kunne blive bedre, men også for at kunne dele ud af vores erfaringer til andre kulturinstitutioner.” 

Sara Cecilie Utvaag og hendes kolleger sendte en ansøgning til Region Midt, som bevilgede støtte at skabe et netværk.  

Sammen med en styregruppe skal Sara Cecilie Utvaag og netværkets medlemmer nu udvikle konkrete tiltag, der kan hjælpe kulturinstitutioner med bedre at facilitere mødet med denne målgruppe. Netværket mødtes for første gang i oktober.

Start med at blive klog på målgruppen 

Allerede ved første netværksmøde stod det klart, at udfordringen ikke nødvendigvis er, at folk ikke ved noget om målgruppen. Det er nærmere at mange ofte, ikke arbejder strategisk og formaliseret i bred forstand med at inkludere dem. Dertil kommer, at udviklingsforstyrrelser dækker over et utrolig bredt spektrum, hvor der af samme grund vil være stor spredning i, hvad der virker for den enkelte.  

“Vi var 15 mennesker, der mødte hinanden for første gang. Så først og fremmest skulle vi lige kigge hinanden i øjnene: Hvem er vi? Hvad er det for nogle miljøer og institutioner, vi kommer fra? Men også, hvad er vores erfaringshorisont med målgruppen?” siger Sara Cecilie Utvaag. Hun forklarer, at dagen primært blev brugt på workshops. Her delte deltagerne deres erfaringer og løsninger på de udfordringer, de tidligere havde mødt. På den måde fik netværket skabt et fælles udgangspunkt for det videre arbejde. 

“Der var mange af os, der havde erfaret, at det her med konkrete formidlingstiltag var ret vigtigt. Den her wall of text, som jo er toneangivende for for eksempel klassiske museer, hvor man går ind, og så er der bare en hel masse montre og en masse tekst. Når du så i forvejen har nogle særlige forudsætninger for at møde for eksempel et museum, så kan det godt være totalt afskrækkende. Så har man allerede fra start af fornemmet, at ‘jeg ikke hører til her’,” siger Sara Cecilie Utvaag. 

Inddrag målgruppen aktivt 

Hun fortæller, at hun og hendes kollegaer hurtigt erfarede, hvor vigtigt det er at kommunikere tydeligt med målgruppen. En oplevelse med en gruppe fra et aktivitetstilbud for mennesker med blandt andet udviklingsforstyrrelser viste dem, at personer med autismediagnoser har gavn af at vide, hvad de går ind til for at føle sig trygge. I dette tilfælde havde museet glemt at informere om, at man skulle bruge plastikbetræk over skoene. Det betød, at nogle deltagere trak sig fra aktiviteten, fortæller hun. Hun tilføjer, at det nemt kunne være undgået, hvis bare de havde vidst det. Den rigtige måde at få den viden på er ganske enkelt at inddrage målgruppen, forklarer hun: 

“Vi kan jo sidde nok så meget oppe i vores elfenbenstårn og beslutte os for, hvad vi synes er svært for en målgruppe, som vi jo egentlig i bund og grund ikke sidder oppe i hovedet på. Så det, vi havde gjort, var, at vi havde inviteret en gruppe af kunstnere fra GAIA. (GAIA Museum Outsider Art, et museum med fokus på outsiderkunst, red.).” 

Gruppen af kunstnere fra GAIA besøgte Gammel Estrup for at dele deres konkrete erfaringer med museet. Formålet var at høre, hvad de oplevede som svært ved besøget, hvilke barrierer de stødte på, og hvad de fandt positivt. Det var særligt værdifuldt, fordi kunstnerne også selv er skabere og dermed har erfaring både som publikum og som aktører. Under netværksdagen blev deres oplevelser kortlagt gennem en interviewrunde, der gav alle i netværket indsigt i målgruppens møde med museet.  

Målgruppen skal fremover også involveres aktivt og give feedback på deres oplevelser på forskellige kulturinstitutioner, der deltager i projektet. 

Vision: Efteruddannelse af frontpersonale 

Sara Cecilie Utvaags store vision er, at LIVLIG kan blive en vidensbank, der kan blive fundamentet for efteruddannelse af frontpersonale: 

“Det er jo de første mennesker alle gæster møder, når de træder ind ad døren i et teater eller på et museum. Og det er bare så toneangivende for, hvordan hele besøget kommer til at være.” siger hun og uddyber, at en efteruddannelse vil være en måde, hvor frugten af LIVLIGs arbejde kunne komme bredt ud til mange flere kulturinstitutioner: 

“Jeg tror faktisk også, at det kunne have sådan en bølgeeffekt. At hvis man gjorde det på dét område, så ville man også kunne gøre det på mange andre områder. Hvis det blev en integreret del af de danske kulturinstitutioner, så ville vi få mere viden. Vi ville få større forståelse,” siger hun. 

På spørgsmålet om, hvorvidt man skaber ligeværdighed for målgruppen, så kulturoplevelsen ikke – med selv de bedste intentioner – kommer til at tale ned til brugerne, svarer Sara Cecilie Utvaag, at det er en meget svær balance. 

“Noget af det, vi har talt om som udfordring, er, hvordan man tilrettelægger formidling, som tilgodeser alle. Og det er jo skidesvært. Fordi det nytter jo heller ikke noget, at man så ændrer hele formidlingsbordet, og så taber man en anden målgruppe. Vi har talt rigtig meget om, hvordan vi gør det her på en måde, som tager hensyn til rigtig mange mennesker. Også uden at det bliver sådan noget med, at der kører to spor.” Hun tilføjer, at det er enormt vigtigt, at det ikke bliver det, hun kalder en museum light-version i en lidt for pædagogisk udgave: 

“Det er heller ikke det, vi er interesserede i. Det hedder jo netop netværk for ligeværdige kulturoplevelser. Så det er en stor og svær nød. Men vi skal nok få den knækket.”