Synstolkning åbner døren til samtale og kunstens dybde på Ordrupgaard

Udstillingen Drømmenes Port, Symbolisme på Ordrupgaard er ikke kun en visuel oplevelse. Henter man museets app, vil mennesker med synshandicap, og andre nysgerrige besøgende, kunne høre oplæste værktekster og synstolkninger af udvalgte værker. Hermed bliver kunsten ikke kun en visuel oplevelse, men også et forsøg på at åbne op for kunstens univers på en måde, der inkluderer alle – også de synshandicappede. Det fortæller synstolker Laura Kamis Wrang, der har udført arbejdet med synstolkning og oplæste værktekster for Ordrupgaard.

”Synstolkning er en metode til at skabe en interaktiv og tankevækkende dialog om værkernes betydning, og den dialog er med til at udvide beskuerens forståelse og skabe nye indsigter. Mit arbejde er at beskrive værkerne, men også at indbyde til refleksion og deltagelse i kunsten,” fortæller hun.

Synstolkning er for Laura Kamis Wrang, ikke bare en teknisk beskrivelse, for hun forsøger på en fortællende måde at invitere folk ind i et rum, hvor værkernes betydning og det, de kommunikerer, kan udforskes. 

”Det handler om at skabe en dialog mellem værket og de der oplever det,” forklarer Laura Kamis Wrang.

Denne tilgang giver ikke kun de synshandicappede besøgende mulighed for at forstå, hvordan kunstværkerne ser ud, men åbner også op for at opleve værkerne på et dybere niveau. Samtidig giver synstolkning mulighed for at udforske kunsten på lige fod med normaltseende.  

Billedbeskrivelse som indgang til samtale

Et af de værker, Laura Kamis Wrang synstolker på Ordrupgaard, er kunstneren Romaine Brooks’ portræt af Markise Casati, en stemningsfuld skikkelse med rødt hår og et næsten vampyrlignende udtryk. I sin beskrivelse af værket i museets audioguide maler Laura Kamis Wrang et levende billede:

“Som den svagt lysende fuldmåne drages man hen mod Casatis selvlysende krop. Hen over armen hænger et fint, sort sjal med takket og irregulær kant for neden, meget lig en flagermusvinge. Hendes hår er viltert orangerødt og står ud til alle sider, som var det flammer i brand. Øjnene betragter os, hypnotisk og viljefast.”

Med beskrivelser som denne går Laura Kamis Wrang længere end blot at beskrive de visuelle elementer i portrættet. Hun fortolker også stemninger og de følelser, der vækkes af værket. 

“Mange med synshandicap har måske aldrig været på en udstilling før og kan derfor finde det svært at fange detaljer, og hvad der foregår i et billede. Ved at lytte til beskrivelser af værkerne åbnes der op for nye perspektiver og forståelser,” forklarer hun. 

For Laura Kamis Wrang handler synstolkning derfor ikke kun om det visuelle, men også om at skabe et rum, hvor man kan reflektere over, hvad kunsten betyder.

Lige adgang for alle

Laura Kamis Wrang understreger at inkluderende initiativer, som synstolkning på museer, er vigtigt for at gøre kunsten tilgængelig for alle. 

“Hvis vi påstår, at vi lever i et demokrati, hvor man har lige muligheder for at deltage i samfundslivet, skal der også være lige muligheder for kulturel dannelse,” siger hun og pointerer, at små tilgængelighedstiltag kan gøre en stor forskel. Synstolkning, punktskrift, oplæste tekster og tegnsprogstolkning er blot nogle af de værktøjer, der kan gøre kunstoplevelsen mere inkluderende.

Hun påpeger at synstolkning og oplæste tekster ikke kun er relevante for mennesker med synshandicap, men også for ordblinde, eller museumsgæster, hvor den skrevne tekst, eller det at se på kunst, kan vække usikkerhed. 

“God adgang til formidling er ikke kun til gavn for de synshandicappede, men også for andre, der måske har brug for ekstra tid eller et alternativ til den visuelle oplevelse. Det er et skridt mod et mere inkluderende samfund, hvor kunst og kultur er tilgængeligt for alle, og hvor ingen skal føle sig ekskluderet fra de store kunstoplevelser,” siger hun.

Laura Kamis Wrang mener, at museer og institutioner skal forstå at de har en forpligtelse til at sikre, at alle har lige muligheder for at få del i kunstens verden. 

“Når vi taler om tilgængelighed, taler vi ikke kun om fysisk adgang, men om at skabe rum, hvor alle kan få noget ud af deres besøg. Det handler om at sikre, at alle føler sig velkomne. Her er det vigtigt at nævne, at der som udgangspunkt ikke er noget rigtigt eller forkert i de opfattelser vi har af kunst. Kunst lægger op til en individuel sansning og dermed også selvstændig fortolkning,” siger hun. 

Det er første gang, at Laura Kamis Wrang har synstolket en kunstudstilling, men hun har en klar fornemmelse af, at behovet er der. Det gælder også synstolkning af andre kunstformer, eksempelvis teaterforestillinger, som Laura også tidligere har beskæftiget sig med.

”I lande som Sverige og Storbritannien har de i mere end 30 år været meget længere fremme, når det drejer sig om at tilgodese et publikum med synshandicap. De gange jeg har live synstolket til teaterforestillinger, har det været meget efterspurgt, så det er helt klart noget, teatre såvel som museer kan og bør satse på fremover.”

Foto: Alexandre Seon: Kimaerens fortvivlelse, 1890 Collection Lucile Audouy ©Thomas Hennocque (Beskåret)