Ny bog: Tre store spørgsmål til verdens bedste kulturpolitik

På Kulturmødet Mors lancerede Anja Mølle Lindelof og Trine Bille deres nye bog “Verdens bedste kulturpolitik?”. Applaus var med og stillede tre store spørgsmål om, hvad der skal til for at dansk kulturpolitik bliver endnu bedre. 

Bogen “Verdens bedste kulturpolitik?” udspringer af et netværk af forskere fra Danmark, Norge, Irland og England. De har sat sig for at undersøge fremtidens kulturpolitik. Bogens hovedfokus er den danske kulturpolitik, som den hurtigt udnævner til at være verdens bedste, omend den også giver plads til forbedringer.  

Kulturministeriet blev oprettet i 1961 med Julius Bomholt som den første kulturminister. Formålet med ministeriet var “At sikre produktionen af kunst og kulturelle produkter af høj kvalitet og at sikre lige adgang for alle.” (Citat fra bogen) 

Armslængdeprincippet sammen med demokratisering af kulturen bliver de bærende principper. De ses stadig som gode principper, men i følge bogens forfattere er der ikke sket så frygteligt meget udvikling af kulturpolitikken siden da.  

Kulturpolitik under pres 

Bogen fremhæver især digitalisering som noget, der presser kulturpolitikken. Digitalisering i højere grad end noget andet har forandret det kulturelle og landskab radikalt. Det har forandret hvordan kulturelle produkter bliver skabt, cirkuleret og tilgået. Dertil er det digitale selv i konstant forandring, hvilket sætter kulturpolitikken under pres, fordi konteksten hele tiden ændrer sig:  

“De oplevelsesmæssige kvaliteter, som har kendetegnet den digitale udvikling i perioden – det midlertidige, interaktive, bærbare – signalerer en afstand til de etablerede kunst- og kulturinstitutioner, som traditionel har haft en helt central rolle i at definere kunstnerisk og kulturel kvalitet igennem deres indkøb, udstillinger og repertoirevalg og igennem de forestillinger om publikum, offentlighed og relevans, som har været bærende for deres formidling. Det har resulteret i en ny situation for teatre, koncertsale og museer i den vestlige verden: Publikums opmærksomhed er noget, man i stigende grad konkurrer om. “  

Bogen efterspørger en kulturpolitik med klare målsætninger og en større, fælles diskussion om de grundlæggende rationaler for vores offentlige kulturpolitik.  

Tre store spørgsmål til verdens bedste kulturpolitik 

Til boglanceringen på Kulturmødet Mors, hvor vi debatterede bogens pointer, stillede Applaus’ direktør Lene Struck-Madsen 3 store spørgsmål. I panelet stod – udover Anja Mølle Lindelof og Trine Bille – Rasmus Rex Pedersen (lektor på RUC og bidragsgiver til bogen) samt Michael Folmer Wessman (Fagchef for kultur, Dansk Erhverv) og Esben Danielsen (direktør i Kulturens Analyseinstitut).  

De tre spørgsmål var: 

Demokratisering af kulturen: Hvordan sikrer vi lige adgang uden at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet? 

Trine Bille og Anja Mølle Lindelof argumenterede for, at vi skal gøre op med diskursen om deltagelse. Deltagelse er blevet et mål i sig selv, men i følge panelisterne er det ikke et kvalitetstempel at nogen har deltaget. “Alle skal ikke deltage i alt”, fastslog Trine Bille.  

Desuden skal vi, ifølge Michael Folmer Wessman, skelne mellem, hvad vi mener med deltagelse. Er det at besøge en kulturinstitution, eller er det selv at udøve? En deltager fra publikum bemærkede, at man aldrig i idrættens verden ville sige, at det at se en fodboldkamp er det samme som selv at spille fodbold.  

Kvalitetsspørgsmålet var også til diskussion. Esben Danielsen argumenterede for, at vi må være mere åbne over for forskellige menneskers perspektiver og idéer om “rigtig kunst”.  

Digitalisering: Hvordan skal kulturinstitutioner forholde sig til den stigende digitalisering? 

Rasmus Rex Pedersen kom med en opsummering af vores skiftende forhold til digitalisering. Vi er gået fra at være meget fascinerede af det digitale, da det kom frem og tilbød nye kommunikationsformer, til nu at være ekstremt kritiske over, at det overtager alt og bliver uundgåeligt. Det blev pointeret fra Esben Danielsen, at vi er oppe mod nogle tech giganter, der ikke går væk igen. De er ikke så leveringsdygtige i de demokratiske platforme, som de lovede at være. 

Derfor har vi brug for to ting, lød det fra panelet. For det første har vi brug for en stærk offentlig kulturpolitik baseret på evidens og værdi. For det andet har vi brug for kulturinstitutioner, der giver modspil til de digitale platforme. Kulturinstitutionerne kan udfordre algoritmernes logikker om ren og skær fastholdelse.  

Derfor er vi også nødt til at gøre op med idéen om deltagelse som det endelige mål og i stedet tage stilling til, hvad folk skal have ud af kunst og kultur. Udgangspunktet må være, at man “kender sit argument”. 

Den økonomiske ramme: Hvordan sikrer vi en bæredygtig finansiering af kulturlivet? 

Anja Mølle Lindelof argumenterede for, at det er det offentliges ansvar at støtte det, der ikke kan klare sig på markedsvilkår: “Hvis vi overlod alt til markedet, ville vi ikke have den bredde, vi har i dag” 

Hvis vi mener, at kunst og kultur er godt for mennesker både at opleve og at udøve selv, så skal vi have en kulturpolitik, der sikrer både en geografisk nærhed og en diversitet i tilbud og muligheder.  

Samtidig blev det efterspurgt, at vi skal have en endnu bredere og mere åben kulturforståelse. Kulturpolitik skal ikke blot være en fordeling af midler, men en aktiv stillingtagen til, hvorfor kultur er godt for mennesker, og hvad vi som individer og som samfund skal have ud af den.