Seminar: Kulturens markeder – Identitet, trends og forvandlinger
Sammen med Dansk Erhverv holder vi seminar under overskriften: Kulturens markeder - Identitet, trends og forvandlinger
Om seminaret
Hvad konkurrerer kulturinstitutioner egentlig om? Hvilke parametre orienterer kulturforbrugere sig efter – er det identitetsmarkører og -fællesskaber, trendbølger eller oplevelser af transformation og selvudvikling? Eller noget helt andet?
Til efterårets seminar har Applaus og Dansk Erhverv slået sig sammen for at sætte fokus på kulturens markeder. Vi ønsker at undersøge kulturinstitutionernes særlige position, der ofte befinder sig et sted mellem offentlig forvaltning og private markedslogikker, og hvad den position betyder for, hvilken økonomi og hvilke ydelser, kulturinstitutioner konkurrerer i og om.
De spørgsmål, sammen med mange flere, ønsker vi at undersøge igennem en dag med ekspertoplæg og samtaler fra forskning og praksis til efterårets seminar.
Program
9.30 Ankomst og morgenmad
10.00-10.30 Velkommen
Introduktion v/ Lene Struck-Madsen, direktør i Applaus & Michael Folmer, Fagchef for kultur i Dansk Erhverv
10.30-11.30 Hvad er Identitetsøkonomi?
Oplæg v/ Mads Mordhorst, Lektor ved CBS
11.30-12.15 Læselyst, trends og bøger som identitet og social markør
Casepræsentation v/ Jeppe Vestergaard Trier, direktør i Saxo
12.15-13.00 Frokost
13.00-13.45 Hvordan arbejder man med identitet?
Samtale mellem Janne Villadsen, direktør på Nørrebro Teater, Ulla Tofte, Direktør på Frederiksborg, Nationalhistorisk Museum, og Trine Bang, Indholdschef og talsperson på Smukfest
13.45-14.00 Kaffe og kage
14.00-14.45 From preserving national heritage to negotiating identity
Inspirationsoplæg v/ Dr. Rūta Kačkutė, direktør, Litauens Nationalmuseum
14.45-15.00 Afrunding og tak for i dag
Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at melde dig og din kollega til.
Arrangementet er gratis, men vi tager et depositum på 250, som bliver tilbagebetalt efter deltagelse.
Du kan melde afbud og få dine penge tilbage senest 7 dage før arrangementet, d. 12. november.
