Der var højt til loftet i mere end en forstand, da Applaus inviterede Dina Vester Feilberg, kunstchef for Bikubenfonden og Janne Villadsen, direktør for Nørrebro Teater, til paneldebat i den flotte teatersal i Scenekunstens Hus på Kulturmødet.  

Det store spørgsmål var, hvordan kulturinstitutioner kan skabes med publikum i centrum. 

Fonden støtter, men drivet kommer fra institutionen 

Dina Vester Feilberg lagde for med at fortælle om Bikubenfondens arbejde med kulturinstitutioner, hvor arbejdet med publikumsudvikling også fylder. Samtidig understregede hun, at det er helt afgørende, at lysten og drivkraften til at arbejde med det, skal komme fra kulturinstitutionen selv. 

“Vi kan jo ikke komme som fond og sige, ‘Nørrebro Teater – nu skal I høre; vi har en skidegod ide, nu skal I bare høre, hvor det er, vi gerne vil have, at vi skal hen,’” sagde Dina Vester Feilberg og tilføjede, at dét ikke ville være et frugtbart samarbejde. I stedet ser Bikubenfonden på, hvilke ideer kulturinstitutionerne kommer med, og hvor fonden kan se muligheder i at støtte udviklingsarbejdet. 

Bikubenfonden arbejder bl.a. med institutioner som Statens Museum for Kunst (SMK) og Bora Bora. På SMK har de indgået et langvarigt samarbejde. Her er Fridays en driver for udvikling af Danmarks nationalgalleri; altså hvordan man kan være nationalgalleri i morgen. Det bruger de i den grad Fridays til at eksperimentere med og udforske. 

Sammen med Bora Bora i Aarhus og Nordisk Kulturfond har de gennemført en såkaldt taskforce. Den har lavet et 360 graders gennemsyn af organisationen med fokus på udvikling af hele organisationen. Herefter har man besluttet, hvilke tiltag og udviklingsforløb man har testet og arbejdet videre med. 

Invitér forskellige publikummer ind 

På Nørrebro Teater sætter man meget stor pris på den eksperimenterende tilgang, og den risikovillighed, Bikubenfonden har. Panelets anden deltager, Janne Villadsen, direktør for Nørrebro Teater, gav sit perspektiv på, hvordan de eksperimenterer med at gøre kultur relevant, nærværende og tilgængeligt for flere.  

Hun forklarede, at hun har baggrund, der er startet et helt andet sted end kulturlivet. Det har gjort at hun har en anden tilgang til kulturskabelse. Hun har læst statskundskab og journalistik og har en fortid som initiativsætter af kulturelle tiltag. Hun har blandt andet for Heartland Festival, der er kendetegnet ved at rumme flere forskellige kunstarter og -formater. Netop dét ønsker Janne Villadsen at bringe ind på Nørrebro Teater, forklarede hun: 

“Jeg er optaget af at lave kultur for mange mennesker. Når vi bruger så meget tid og energi på at skabe kulturen, så er mit ønske også, at vi når ud mange, og at den får et stort publikum.” 

Scenerummet åbner for fælles – og skærmfrie – oplevelser 

Af samme grund har hun nogle klare visioner for, hvad hun ønsker at skabe på Nørrebro Teater. I stedet for at lave konventionelt teater ønsker Janne Villadsen at skabe et rum for performing arts mere bredt forstået. 

“Min drøm for Nørrebro Teater var at lave det til et rum for scenekunsten – eller performing arts er nok faktisk et bedre ord, for det skal ikke kun være scenekunst, men alt det live-kultur, man kan opleve på en scene i mødet med sit publikum, i den oplevelse som er transformativ, når vi sidder og oplever noget i fællesskab,” sagde hun og forklarede, at netop scenerummet har en helt særlig funktion, hvad det angår: 

“Scenerummet er en af de sidste bastioner i vores kulturforbrug, som er ret skærmet for det digitale liv. Vi bruger ikke vores telefon særlig meget i teaterrummet. Det er ikke almindeligt at se et teaterværk eller noget på en teaterscene gennem en telefon”. Scenerummet kan åbne for andre, nærværende og fælles oplevelser, hvor der sker en interaktion mellem scene og sal. 

Nørrebro Teater skal være mere for Nørrebro 

Samtidig ønsker Janne Villadsen, at Nørrebro Teater i højere grad bliver et teater for netop Nørrebro. Dét har det nemlig ikke været hidtil, påpeger hun. Det betyder ikke, at der ikke har været teatergængere fra lokalområdet, men de fleste af teaterets gæster er kommet fra andre steder. Det ønsker hun som direktør at ændre på.  

Primært fokuserer Nørrebro Teater nu på tre hovedgrupper af gæster; de kulturkritiske, de unge og lokale og selvfølgelig de eksisterende teaterpublikummer. Samtidig ønsker Nørrebro Teater at åbne deres kulturinstitution op for folk og derved skabe en stærkere relation med publikum. Med andre ord ønsker de at have folk med. Med i salen, med i tanker om programmet og med i huset: 

“Vi kan ikke lave kunst til mange forskellige mennesker uden at inkludere mange forskellige mennesker. Vi kan ikke tro, vi kan lave noget til unge mennesker, fordi vi sidder nogle kvinder i starten af 40´erne med små børn. We don’t have it. Gennemsnitsalderen på Nørrebro er 33 år. Det er ikke os, der kan lave den kultur,” forklarede Janne Villadsen.  

Tag feedback alvorligt og slip kontrollen lidt 

Hun uddybede, at når man ønsker at lave kunst for mange forskellige mennesker, indebærer det også, at man aktivt involverer mange forskellige mennesker i processen – og at man tager dem alvorligt.  

Med andre ord skal man bruge den respons konstruktivt, når man beder folk om deres tid og deres mening. De gode intentioner om at give bestemte målgrupper medindflydelse kan hurtigt blive trukket i land, hvis man som kulturinstitution ikke rigtig synes, ‘det passer ind’. Det kan i sidste ende betyder, at man skubber den målgruppe væk, man prøver på at inkludere.  

Man skal turde give noget fra sig i tillid til, at det kommer godt tilbage på enten den ene eller anden måde: 

“Det medfører et kontroltab nogle gange, fordi man skal stole på, at man giver nøglerne til nogle andre og siger: ‘nu laver du det her,’” sagde teaterdirektøren.  

En måde, man kan imødegå dén problematik på, er, at man fra starten beslutter, indenfor hvilke rammer og om hvilke fælles mål, man samarbejder, forklarede Dina Vester Feilberg og sluttede: 

“Det handler om at kridte banen op og være meget klar i forventningsafstemningen.”