Da Trine Boje Mortensen tiltrådte stillingen som musikchef ved Odense Symfoniorkester, var orkesteret allerede igang med publikumsudvikling og tilmeldt TUTTI-projektet. Hun blev ansat med mandat til at skaffe flere publikummer og til at modernisere orkesteret:

“Med det mandat var det jo bare om at hoppe på TUTTI-vognen og køre afsted. Så på den måde var vi i et mind-set, hvor TUTTI bare var en af de ting – men en stor ting – som vi gjorde for at udvikle vores publikumsrejse, vores publikumsmålgrupper og så videre,” siger Trine Boje Mortensen og tilføjer, at TUTTI gav dén proces et ekstra skub:

“Der blev hældt meget brændstof på motoren.”

Fokus på øget billetsalg, marketing og på publikumsrejsen

Som musikchef er hun glad for at have deltaget i TUTTI-projektet, der over tre år har hjulpet ti meget forskelligartede klassiske orkestre og ensembler gennem et publikumsudviklingforløb.

Variationen i både størrelse og ressourcer blandt de deltagende orkestre og ensembler har vist sig i forskellige sammenhænge, blandt andet i forhold til markedsføring, hvor de større institutioner, som for eksempel Odense Symfoniorkester, har midler og medarbejdere ansat udelukkende til at tage sig af den del af arbejdet, forklarer Boje Mortensen. Det har betydet, at ensemblerne på nogle punkter har haft forskellige udgangspunkter for, hvor de var henne i publikumsudviklingsarbejdet, forklarer hun:

“Vi havde en marketingsafdeling og var allerede i gang – så det betød, at der var nogle ting, hvor vi lynhurtigt kunne tage en beslutning om, at det behøvede vi ikke bruge TUTTI til, for eksempel branding. Derfor har vores fokus været billetsalg og marketing i forbindelse med publikumsudvikling – og så på publikumsrejsen; altså hvad er det publikum oplever, når de kommer ind til os? Og så se, om vi kunne udvikle på de punkter.”

Publikumsoplevelsen og en guide til novicen

På den måde har Odense Symfoniorkester brugt TUTTIs tilbud meget strategisk og har udvalgt, hvor de ville sætte kræfterne ind. Musikchefen siger kort og godt, at målsætningen primært har været at få fat i flere publikummer – volumen skulle ganske enkelt op.

“Hvordan giver vi dem (publikum, red.) en god oplevelse, så de kommer tilbage? Det var meget den del af TUTTI, vi har fokuseret på,” siger Trine Boje Mortensen og tilføjer, at blandt andet undersøgelsen af førstegangsgæstens oplevelse gav hende og organisationen nogle indsigter, som kan synes åbenlyse, men som sommetider kræver et blik udefra, for at få dén viden:

“Du ved, man griner nærmest, når man hører det. Vi havde ingen børnesæder. Det var et helt konkret problem, fordi børnene ikke kunne se. Der var også nogle andre ting – nogle virkelig lavthængende frugter,” siger hun og tilføjer, at det hurtigt blev løst ved at købe børnesæder, men at forståelsen for førstegangspublikummets oplevelse pludselig blev mere klar:

“Vi lavede meget hurtigt en ‘Er du ny hos OS’ (Odense Symfoniorkester, red.) på vores hjemmeside, hvor der står, ‘hvornår skal man klappe’, ‘hvad for noget tøj, skal man have på’, ‘vær præcis’ og alt muligt andet. Det var sådan en no brainer, at den skulle bare laves.”

Empty nesters og unge urbane har tid og interesse

I arbejdet med at skabe øget billetsalg valgte Odense Symfoniorkester at fokusere på to hovedmålgrupper, ‘unge urbane’ og de ældre, ‘empty nesters’. Unge urbane er unge voksne i byer, typisk mellem 20 og 35 år, ofte veluddannede og moderne, med interesse for trends, bæredygtighed, teknologi og kultur. Empty nesters er forældre, hvis børn er flyttet hjemmefra. De er ofte midaldrende eller ældre og har tit mere tid og flere penge til sig selv, hvilket de blandt andet bruger på rejser, hobbyer og kultur.

Trine Boje Mortensen forklarer, at begge grupper har tid og interesse for kultur og for de unge urbanes vedkommende, her de 19-29 årige, handler det også om, at de potentielt er den næste generation af klassiske musikpublikummer. Skolebørnene kommer gennem kommunalt støttede initiativer til koncerter hos symfoniorkesteret, men så snart de unge er færdige med gymnasie eller erhvervsuddannelse, er der ikke særlige tilbud til dem. Det ville Boje Mortensen gerne ændre:

“Hvis vi skal eksistere om 10-20 år, så er vi jo nødt til at få fat i dem og skabe noget specifikt til dem. Det er den idealistiske side af det – men det ender også med at være den pengemæssige side. I halvtreds år har vi sagt at folk komme ind i salen, når de bliver hvidhårede, men det tror jeg ikke de gør af sig selv.”

Et andet aspekt er, siger hun, at hvis opdraget fra Odense Kommunes side er, at symfoniorkesteret skal være ‘noget for alle’, så skal de også være noget for de unge.

Ungepanelet: De får en million gode ideer hele tiden

Et centralt initiativ for Odense Symfoniorkester er oprettelsen af et ungepanel, hvor 20-25 unge mellem 19 og 29 år deltager aktivt i udviklingen af koncertoplevelser, som de selv kan spejle sig i. Gennem en bevilling på 700.000 kr. fra Augustinusfonden har Odense Symfoniorkester fået mulighed for at etablere ungepanelet og lade dem arrangere fire koncerter over to år. Afslutningsvis skal der laves en rapport med erfaringer fra projektet.

Ungepanelet har stort set frie hænder til at skabe koncepter, der taler til deres generation, forklarer musikchefen:

“Der er to bindinger, som de skal overholde: De skal følge almindelige arbejdstidsregler og overenskomster – så der er altså ikke nogen ‘gå-hjem-fra-byen-chill-out’-koncert klokken tre om natten – og vi skal spille vores kernerepertoire. Så der er heller ingen popsangere, der kommer ind. Det skal være klassisk musik,” siger Trine Boje Mortensen, der er imponeret over, at de unge er så engagerede, fulde af idéer og ønsker tættere interaktion med orkestret. Hun oplever, at de unge gerne vil møde musikerne og have oplevelser, der er både nærværende og autentiske.

De unge urbane er et nyt slags publikum

For Trine Boje Mortensen står det klart, at man ikke kan servere klassiske koncerter for unge urbane med det ‘man plejer’:

“De unge får jo en million gode ideer! Det er simpelthen den største fest at sidde sammen med dem. De er helt rå – og de gider ikke sidde stille i to timer. Hvorfor skulle de det? En af dem sagde: ’Det ville være fedt, hvis man kunne få det nærvær og sammenhold, som man har til sportsbegivenheder, men bare med musik’. Det handler om, at det skal have nærvær, det skal være sjovt, det skal være udfordrende og de vil enormt gerne møde musikerne, høre dem fortælle og se deres instrumenter,” siger Trine Boje Mortensen og tilføjer, at nogle gange er dét næsten vigtigere end hvad, der bliver spillet.

Ungepanelet har allerede nu været så stor en succes, at håbet er, at det også fremover kan blive fast integreret i, hvordan orkestret kontinuerligt kan tiltrække yngre publikumsgrupper. Det står klart, at målgruppen unge urbane ønsker at blive en del af publikumsudviklingen, og at de gerne vil bidrage aktivt til de musikalske oplevelser, hvis de får plads til at sætte deres eget præg:

“De er ligeglade med opus-numre og komponister, men de er ikke ligeglade med hvilket mood eller fornemmelse, der er. Det er høvlende ligegyldigt med, hvem, der har skrevet det – og det, synes jeg jo, er meget befriende,” slutter musikchefen med et smil.