På bestilling af Kulturministeriet har konsulentvirksomhederne Pluss Leadership og Epinion udarbejdet rapporten ‘Danskernes Kulturvaner 2012’.
Analysen belyser voksnes og børns kulturforbrug og prioriteringer på forskellige kulturområder 2004 – 2012.
De enkelte kulturområder er underopdelt i tre hovedområder: Kunst & Kultur (musik, teater/scenekunst, film, museer/kulturarv, biblioteker, bøger), Fritid (sport/motion, andre fritidsaktiviteter, computerspil/digitale spil) og Medier (TV, radio, aviser, blade, internet).
Undersøgelsen er den syvende i rækken af undersøgelser af danskernes kulturvaner siden 1964 for Kulturministeriet.