Publikum strømmer til naturpark Hedeland på Vestegnen for at opleve den unikke blanding af natur og opera. Atmosfæren er langt fra de formelle rammer, der ofte er kutyme i operaen, og det tiltrækker et andet publikum end det traditionelle.  

Det var politikere og planlæggere i kommunerne vest for København, der udtænkte ideen: Hvor Nordsjælland har Louisiana og Dyrehaven, skulle Vestegnen også have sådan et ”makkerpar”. Så kunstmuseet Arken og Naturpark Hedeland er en spejling af kultur og natur i den mere velbjærgede del af Sjælland. Hvad der måske er mere overraskende er, at det amfiteater med 3000 pladser, der (som Ulvedalene i Dyrehaven) hver sommer er ramme om store forestillinger, ikke spiller fx musicals. Tværtimod spiller man opera, både de store klassikere som i år Aida af Verdi eller mindre kendte i det såkaldte bel canto repertoire af fx Rossini, med røde lygter i billetkontoret.  

Det er, ifølge operachef Claus Lynge, totaloplevelsen, der trækker både en meget stor gruppe fra lokalområdet og publikum fra resten af især hovedstadsområdet:  ”Her sidder man og ser opera, mens solen går ned over søen, efter man måske har haft picnic ude i bakkerne. Det er fællesskabsgenererende, og vi ser også mange familier, der bruger oplevelsen sammen”.  

Det taler rigtig godt samme med det som Musikbysupervisor, Mikael Pass fra Roskilde Kommune, peger ud som et vigtig mål: ”Der er noget meget spændende i mødet mellem natur og kultur. At have en aktivitet, der perspektiverer naturen og spiller tilbage på kunsten. Det er en spændende dagsorden. Så kan man bruge musikken til at skabe forbindelser mellem forskellige dele af en kommune og fællesskaber på tværs. En institution, hvor man kan mødes.” 

Opera for nye publikummer

Opera i en grusgrav ved Hedehusene var måske ikke den mest oplagte kulturbegivenhed, da Opera Hedeland åbnede for i år 20 år siden. Det har været et sejt træk at nå dertil, hvor man i dag stort set har udsolgt hver sæson og endda ifølge Claus Lynge allerede ved juletid har solgt ca. 50 % af billetterne.  

Hedeland åbnede som egnsteater i 2002 med Verdis Rigoletto. Den tabte 2 millioner kroner på en enkelt aften og førte til afskedigelsen af direktionen, og, som han selv siger, ”degraderingen” af Claus Lynge fra bestyrelsesformand til direktør. Det var derefter opgaven at overbevise politikere og publikum om, at det faktisk var en særlig teateroplevelse, i det der siden er omdøbt til Naturpark Hedeland. Claus Lynge fortæller: ”Hvad gør man for at gøre et sted kendt? Man vælger et værk med mange korsangere, nemlig Carl Orffs Carmina Burana med 400 sangere, der hver bragte 3-5 familiemedlemmer med. Så var der allerede lagt en bund. Siden blev vi kontaktet af det daværende HNG, der ville købe mange billetter til loyale gaskunder. Det var en virksomhed med 300.000 kunder i København. Så kendthedsgraden voksede støt, og samarbejdet fortsatte i 10 år, hvor de hvert år solgte en hel forestilling til deres kunder.” 

Under Claus Lynges ledelse har der da heller ikke være berøringsangst med utraditionelle tilgange til at opdyrke et publikum, men dette til trods, siger Claus Lynge, at: ” Mund til øre ER den vigtigste grund til at folk kommer. Det kan vi også se på FB trådene, hvor folk tagger hinanden.” Dog har der også været en række andre stærke spillere med: ”Gennem årene har vi opdyrket fx virksomhedsengagement gennem personaleforeninger fra fx Novo Nordisk eller Chr. Hansen. Og de kommer bare tilbage år efter år.”  

Indsatsen med at gøre Opera Hedeland til en lokalt forankret begivenhed er også lykkedes, fortæller Claus Lynge: ” I de senere år er det lokalområdets borgere der køber langt over halvdelen af billetterne – sådan var det ikke før. Vi har skabt et nyt publikum; og billetstatistikken er klar: 2640 Hedehusene køber flest!”  

Et nyt publikum uden feinschmeckeri 

Det er virkelig et nyt publikum. Ifølge Opera Hedelands opgørelser steg antallet af førstegangsbesøgende i 2019 steg fra 15 til 22%, og ifølge Claus Lynge kommer de tilbage: ”Vi laver publikumsundersøgelser og udtræk af Ticketmaster, og kan se, at gennemsnits ”levetiden” hos os er 5-8 år, så det de bliver næsten et stampublikum. Samtidig faldt gennemsnitsalderen i 2019, selvom billedet fortsat er dels en kønsubalance i kvindernes favør og dels et modent publikum på 50+.” 

Tendens med flere førstegangsbesøgende og en faldende gennemsnitsalder er noget, Opera Hedeland meget aktivt arbejder med. Claus Lynge: ”Via forskellige markedsføringstiltag søger vi at stimulere dels de yngre segmenter, fra i år bl.a. med et formelt samarbejde med en influencer, og dels gennem en rabatstruktur, der har til hensigt at opfordre til social sammensætning af de enkelte publikumsgrupper på tværs af generationer (”Tag dine forældre med i operaen”; ”familiepakke”, U25-rabat (50% rabat)). Vi har desuden vores operashuttle fra DGI byen i København (formedelst 100,- t/r), hvor vi har operaintroduktion undervejs, og det yngre segment er glade for denne mulighed.” 

Når de så faktisk kommer, mener Claus Lynge sagtens, at de nye publikumsgrupper kan påskønne tilbuddet: ”Folk kan godt høre, om kunstnerne kan synge, og i opera kan man ikke gemme sig bag en attitude. Det tror jeg tiltaler nye publikummer: at de kan høre ekvilibrismen. Det kan godt være, de ikke kender værker og ikke har operaerfaring, men de kan høre sangeren er fantastisk, og de bliver imponerede. Selv hvor vi lavede Søvngængersken af Bellini, siger publikum, at det er det vildeste, de har set, 18 minutters vanvidsarie! Det kan hr og fru Jensen godt høre, er noget andet end Ragnvald. Men vi har skullet slås med, at opera er for feinschmeckere, og derfor markedsføre lokalitet, natur og oplevelse i stedet – det kan man, når den kunstneriske kvalitet er i orden.” 

Den digitale strategi

Operaens nyansatte PR- og marketingansvarlige, Miriam Hindsgaul, bruger da også netop dette element som et væsentligt aspekt i den nye, digitale strategi, der er lagt for Opera Hedelands kommunikation med publikum: ”Det er mere end en opera. Det er helhedsoplevelsen at sidde og spise, og derefter høre opera, og vind og vejr er også en del ad oplevelsen. På de sociale medier er det derfor det, vi arbejder meget med: Den direkte dialog om oplevelsen, hvad publikum glæder sig til, hvordan det var osv. Vi anerkender den interesse, de har i vores brand, og er omhyggelige med at svare, når folk taler til os.”  

Skolearrangementer bl.a. med en mini-opførelse for alle skoleklasserne i de tre kommuner, der deler tilskuddet (Roskilde, Høje-Tåstrup og Greve) er blandt de tiltag, man gør for at ramme de yngre. Og senest er som nævnt også influenceren Katrine Wichmann blevet en del af strategien. Hun formår, ifølge Miriam Hindsgaul, at formidle noget, de også selv ser i deres brand, og hun får lov at udfolde oplevelsen på den måde, hun selv vil tale om den. Hun har selv gået til ballet, men ikke før oplevet opera, så hendes følgere kan spejle sig i hendes oplevelse, de stoler på hendes vurdering og ad den vej få lyst til at følge i hendes fodspor.  

Sådan kan man få et nyt publikum i tale og ud til opera på Vestegnen, idet de dog, som Miriam Hindsgaul påpeger: ”…skal være til picnic-tæppe ikke pingvin.”