Vi har talt med PR- og kommunikationschef Mikkel Skov Petersen samt billetchef Ida Maria Forster Kristensen fra Teater Grob på Nørrebro. Læs med her, hvordan de forstår og arbejder med publikumsudvikling. 

Hvad er publikumsudvikling for jeres teater?

Ida Maria:For Teater Grob betyder publikumsudvikling at tænke publikum ind i vores produktioner og vores hus. Vi er glade for at være et af de teatre, der har mange unge besøgende, og vi forsøger blandt andet at imødekomme og fastholde dem (og appellere til dem) ved vores fysiske udtryk og kommunikationsform. Vi sigter efter at være uformelle, uhøjtidelige og i øjenhøjde med publikum. Vi vil afkræfte de fordomme, der er om, at det er dyrt at gå i teater, at man skal have fint tøj på, og at teater er svært at forstå. Vores foyer er rå i udtrykket, og vores foyerpersonale er søde og smilende. Det er de selvfølgelig de fleste steder, men jeg vil alligevel lige nævne dem, for de bidrager i høj grad til, at vores publikummer møder en afslappet atmosfære, når de besøger os.

I forhold til produktionerne og/eller sæsonplanlægning er det vigtigt for os, at der er noget for de fleste. Vi lægger både hus til egenproduktioner f.eks. med emner som krigsveteraner og seksualpolitik i 1920’erne og til co-produktioner og gæstespil f.eks. satire om at være ung og kvinde i dag. Derudover giver vi en del scenetid til vores to ungdomstiltag i huset: Prolog, som er en scenekunstskole for de 15-25-årige, og udviklingsplatformen for unge teatertalenter i alderen 22-30 år, GROW. Derfor kommer der også naturligt en masse unge mennesker i huset, som har taget det første svære skridt over dørtærsklen, om som derfor kan tænkes at have lettere ved at komme på besøg hos os igen. Så er huset i hvert fald afmystificeret, og de har fået en god oplevelse. Sandsynligvis med nogen, de kender på scenen. 

For at gøre det helt klart; begrebet ”publikumsudvikling” er misvisende, synes jeg; det lyder, som om vi skal modellere publikum til at passe bedre ind i vores teater eller teater generelt, og det er slet ikke sådan, jeg forstår det. Publikumsudvikling handler om, hvordan vikan udvikle os forog med vores publikummer. Mennesker ændrer sig hele tiden, også i forhold til kulturforbrug, og vi bliver nødt til at følge med.  

Mikkel: Det betyder at ramme segmenter, der ellers aldrig eller sjældent vil benytte sig af teatret. Det kan være overordnet at nedbryde barrierer/negative for forståelser / fordomme om, hvad teater helt generelt er, kræver og kan. Og det kan være at gøre segmenter opmærksomme på særlige tematikker, der behandles i en given forestilling.Grundlæggende handler det om opbygning af relationer til nye publikumsgrupper. Relationer er tovejs.

Hvorfor er det vigtigt at tænke publikum ind i teatrets arbejde?

Ida Maria: Det er vigtigt at tænke publikum ind i teatrets arbejde, fordi det er dem, vi laver teater til! Hvis vi begynder at lave teater for vores egen eller for branchens skyld, så er tiden kommet til at give stafetten videre. Teater Grob er og skal forblive et sted med tid til eftertænksomhed. Vi skal forblive et sted, hvor publikum kan komme ind og se en forestilling, der på en eller anden måde handler om deres liv eller i hvert fald om noget i tiden, de kan relatere til. Det kan være sjovt, alvorligt eller skørt – men uanset hvad vil det altid være aktuelt. Og selv om vi umuligt kan være aktuelle for alle, så kan vi alligevel se, at vi favner ret bredt. Vi har både unge under 25 med årskort, der bliver ved med at komme her, og venindeflokke på omkring de 60, der også sværger til vores teater, og som vi heldigvis tit får tilbagemeldinger fra. Så på den måde har vi også en meget en-til-en mulighed for at blive ved med at være ”deres teater” – et sted, de kan se sig selv i og et sted, hvor de får nogle oplevelser, de kan bruge til noget. 

Mikkel: Af to grunde: A) Grundlæggende fordi teater forudsætter et publikum. Teater betyder skueplads, og hvis der ikke er nogen beskuere, så er det, der foregår på scenen blot nogle mennesker, der leger for og med sig selv. Teaterfolket har en uvane med at tænke om sig selv med trylleordet kunst, hvor det ligger implicit, at det, der foregår på scenen, giver mening i sig selv. Det er ikke rigtigt. Hvis der ikke er nok publikummer, så bliver forestillingen aflyst. Teater er kommunikation. Kommunikation betyder at gøre fælles og består helt banalt af afsender (teatret og det kreative hold) – budskab (forestillingen) – kanal/medie (scenerummet) og modtager (publikum). God kommunikation er modtagerorienteret. Dårlig kommunikation er afsenderorienteret. Uden modtager taler afsender til sig selv, og så kan man grundlæggende ligeså godt stille sig foran spejlet hjemme på badeværelset.
B) Det danske teaterlandskab er altovervejende offentligt finansieret gennem skatten. Det er skatteborgere, der til daglig rejser stilladser, lægger asfalt, skifter ble på vores ældre, scanner varer i Netto osv., der betaler gildet. Med den finansieringsform følger en public service-forpligtelse: Teatrene er forpligtede til at lægge sig i selen for, at flest mulige skatteborgere ved, hvad der foregår på scenerne, så de har muligheden for at vælge teatret til. Teatrene er ligeledes forpligtet til at lægge sig i selen for, at flest mulige skatteborgere køber billet til de forestillinger, der nu engang prioriteres. Denne public service-forpligtelse går på skønneste vis hånd i hånd med A.

Hvad skal man gøre sig klart, inden man begynder at arbejde med publikumsudvikling?

Ida Maria: Jeg tænker publikumsudvikling som noget, der er en integreret del af driften af et teater og derfor ikke noget, man begynder på, som allerede etableret teater. Fordi vi gerne hele tiden skal lytte til vores publikummer og forsøge at ”ramme” dem. Desværre er det bare også en del af teaterdriften, der tit bliver nedprioriteret pga. ressourcemangel og måske også pga. manglende opmærksomhed på vigtigheden heraf i branchen og hos bidragsydere. I den støtte vi får, er der ikke øremærket midler til publikumsudvikling, hvilket jo egentlig er fjollet, siden publikum udvikler sig, og vi bliver nødt til at udvikle os med, hvis vi skal blive ved med at have et publikum. 

Men noget af det væsentligste at gøre sig klart, når man arbejder med publikumsudvikling må være, hvem ens målgruppe er. Med publikumsudvikling, lige som med alt andet, er det dumt at skyde med spredehagl. Eller gråspurve med kanoner. Eller hvad vi ellers har af skyde-relaterede metaforer for ikke at fokusere sin indsats. Vi vil jo alle sammen gerne have alle i teatret, men hvis vi sigter for bredt, tror jeg bare, der er større sandsynlighed for at ramme ingen end alle. Så ”fokusering på én målgruppe” må være mit korte svar på spørgsmålet.

Mikkel:At publikum er eksperter i deres egen smag og interesser. At publikum ikke er ’kød på hylderne’, men er VIP’s, de vigtigste anmeldere og potentielle ambassadører. At det handler om at skabe relationer, og hvis relationer skal være varige, så skal de plejes og dyrkes. At være bevidst om, hvad det er, man tilbyder publikum: What’s in it for them?

Hvad har jeres teater ind til videre fået ud af at arbejde med publikumsudvikling?

Ida Maria: Vi har fået flere unge mennesker ind med den samlede sum af publikumsudvikling, der både fokuserer på huset, valg af forestillinger, skolenetværksarbejde, Prolog og GROW. Derudover har vi også iværksat projektet ”tekstningsapp” hvor vi tekster vores forestillinger for hørehæmmede. 

Mikkel: Helt overordnet at have opbygget et loyalt stampublikum med stor aldersmæssig og beskæftigelsesmæssig spredning.Mere isoleret at fag- og interessegrupper – fra ansatte på Rigshospitalet, over bokseentusiaster, til krigsveteraner m.fl. har haft teateroplevelser, de kunne spejle sig i eller nikke genkendende til. Samlet set at have leveret givende oplevelser til nye grupper af publikummer og at have været med til at placere vores teater og teatermediet generelt som et relevant tilbud i vildnisset af kultur- og oplevelsesmuligheder.

Hvad vil I gerne opnå med jeres indsats med publikumsudvikling?

Ida Maria: Vi vil gerne have (endnu) flere unge i teatret og meget gerne unge fra Nørrebro. De unge er jo teatrenes fremtidige publikummer, så vi vil rigtig gerne være med til at give næste generations teaterpublikummer en god start på deres karriere som teatergængere. Og så vil vi gerne, for nu at slå et kæmpe brød op, være med til at sikre teatrenes fortsatte eksistensberettigelse ved at være med til at sikre et bæredygtigt teaterpublikum. 

Mikkel:At så mange som muligt bruger vores teater og teatrene generelt, og at de enkelte forestillingers temaer eller motiver når ud til relevante segmenter.