Få overblikket: Digital scenekunst – hvad skete der og hvad nu?
Digital scenekunst bliver set og produceret som aldrig før. Men hvordan fik den digitale scenekunst form, da landet lukkede ned? Hvor meget digitalt teater blev der skabt? I hvilket format og i hvilke genrer? Og hvad sker der nu? Den digitale teaterhistorie er i rivende udvikling. Få et overblik med fakta, tal og eksempler her.
Den digitale teaterhistorie er ganske kort, netop i gang og begyndte da Covid-19 første gang ramte landet i 2020, hvor der ikke gik lang tid fra nedlukning til nettet summede af digital scenekunst.
Fælles for størstedelen af landets teatre, frie grupper og festivaler var en tvingende nødvendighed for at reagere på situationen og tilbyde publikum et kunstnerisk modsvar. Branchen rykkede hurtigt. Produktioner blev omlagt, nye dispositioner sat i værk og nettet indtaget med online scenekunst i alskens formater.
Men hvad blev der egentligt produceret, af hvem og hvordan tog det sig ud? Undersøgelsen Online scenekunst og nye publikumsmøder, der var et samarbejde mellem ISCENE.dk, Applaus og Roskilde Universitet, har i efteråret blandt andet kortlagt og analyseret den digitale scenekunst, som blev produceret af de danske institutionsteatre, da landet lukkede ned i foråret 2020.
Online scenekunst i tal
Da nedlukningen ramte, rykkede flere teatre ud af salen og ind på de digitale platforme. Ældre og nye forestillinger blev lagt ud på nettet, igangværende produktioner blev livestreamet og andre omskrevet til nye online formater.
Helt konkret viser kortlægningen, at institutionsteatrene i perioden marts-august 2020 producerede og præsenterede 93 online scenekunstforestillinger. Disse var skabt af 22 danske teatre fordelt over hele landet med en særlig koncentration af teatre og kompagnier fra de største byer, og en lille håndfuld var co-produktioner og samarbejder.
Kortlægningen viser også, at 62% af den digitale scenekunst var tidligere forestillinger, som var tilgængeliggjort online, mens 38% af online scenekunst i perioden var nyproduceret. Heraf var 81% optagelser af forestillinger, som blev tilgængeliggjort online og 19% af de online forestillinger var specifikt produceret til digitale eller online medier.
Eksempler på tidligere forestillinger, som blev gjort tilgængelige online, var Anne Marie gift Carl Nielsen (2014/2015), som kunne ses gratis i perioden 6.-12. april via Mungo Park Koldings (nu Kolding Egnsteater) website. Det var Odense Teaters musikforestilling Forårsrullen, som kunne ses på deres hjemmeside. Og det var Det Kongelige Teater, der stod for hele 67% af periodens digitale scenekunst, hvor de blandt andet tilbød en lang række af deres tidligere sæsoners forestillinger på deres digitale platform KGL Xtra.
Digital gentænkning af planlagte produktioner og tidligere sæsoners forestillinger
I Aarhus skulle Aarhus Teater og Den Danske Scenekunstskole præsentere forestillingen Alt er umuligt (2020). Det var skuespillerholdets afgang, hvor huskunstner Nanna Cecilie Bang havde forfattet teksten, mens instruktør Tue Biering skulle instruere. Produktionen blev på grund af nedlukningen omlagt til et digitalt format. De de fem skuespillere blev placeret hver for sig i deres respektive lejligheder, hvor de – forbundet til omverdenen via computere og mobiltelefoner – indviede os i deres tanker og liv, indtil de mod slut begav sig ud i byrummet. Forestillingen kunne ses gratis og blev streamet live fra 23. – 30. maj 2020.
På Betty Nansen Teatret stod man klar med premieren på Elisa Kragerups iscenesættelse af Strindberg-klassikeren Leg med ild. Det var ikke realistisk at få forestillingen spillet for et publikum, så derfor lod man den genskabe som radioteater, der kunne høres i en begrænset periode fra 20. maj – 2. juni – af publikum, der havde købt billet til forestillingen eller af medlemmer af fællesskabet Vores Betty.
På Teater Nordkraft var man klar til turné med den Reumertvindende ungdomsforestilling Dig og mig ved daggry (2018), da landet lukkede. Flere skoler havde allerede købt forestillingen, og på teatrets forespørgsel om de var interesseret i en digital version, var der positiv respons. Teaterleder Minna Johannesson, der oprindeligt havde instrueret forestillingen, genskabte den til en Zoom-version. Der var fem dage til at re-producere forestillingen, som blev optaget i skuespillernes egne hjem og siden redigeret. Skoler og publikum kunne så efterfølgende købe billet og streame forestillingen på specifikke tider. Efter hver visning var der en aftertalk, hvor de medvirkende deltog, så publikum kunne stille spørgsmål.
Nye digitale værker
Flere nyproducerede, digitale værker fandt også vej i kølvandet på den aktuelle situation og som en kommentar til den igangværende pandemi. Blandt andet lancerede Teater Republique Coronamologerne, der var 14 monologer af ca. 7-8 minutters varighed. Monologerne var baseret på nyt materiale fra en række danske forfattere og dramatikere, der hver især blev bedt om at reflektere over coronakrisen.
Coronamonologerne blev primært fortolket af skuespillere fra deres egne hjem, og er i teatrets pressemateriale beskrevet som en slags ”kunstneriske hjemmevideoer” i ”snack-size” som en reaktion på et Danmark i undtagelsestilstand. Coronamonologerne kunne streames gratis på teatrets website, Facebook-side og YouTube-kanal i perioden 31. marts – 30.juni 2020.
Det Kongelige Teater bød også ind med en ny digital produktion, der reflekterede over den eksisterende pandemi og dens udfordringer. Det skete med forestillingen Karantæne, der var et nyt stykke dramatik, hvor publikum kunne følge en familie og deres udfordringer under nedlukningen. Forestillingen blev, som de fleste andre i perioden, optaget i skuespillernes egne hjem, og kunne ses på Det Kongelige Teaters online univers KGL Xtra fra d. 9. april og frem til genåbningen.
Teater V lancerede formatet Digidrama, hvor det digitale format var tænkt ind i forestillingen fra begyndelsen. Safe Space var Teater Vs første digitale satsning. Det var en true crime livestreamet forestilling, der blev vist via Zoom med premiere d. 28. maj. Safe Spaces koncept var tænkt som en online live forestilling fra begyndelsen. Den handlede om den 23-årige Ene, der har sin egen livestream, og en dag modtager en konvolut med et ubehageligt indhold. Under forestillingen var det muligt for publikum at have deres web-kamera tændt, så de kunne ses under hele forestillingen, samt bruge Zooms chatfunktion og sende beskeder til de øvrige tilskuere eller reagere på forestillingen med emojis og kommentarer.
Interaktion eller ej
Et af de særlige karakteristika ved online medier er muligheden for at kunne deltage, interagere eller kommunikere på andre måder end ved klassiske transmissionsmedier. Kortlægningen viser dog, at kun en lille andel af de digitale forestillinger har benyttet disse muligheder for deltagerinteraktion.
96% af forestillingerne havde ingen deltagerinteraktion, mens 4% var i et format, hvor deltagerne havde en mulighed for at interagere eller kommunikere med forestillingen eller hinanden, som i Teater Vs Safe Space. Et andet eksempel var Sydhavn Teaters performanceværk FuturX kap. 5: Biodiversitet, der var skabt som et digitalt værk. Her kunne publikum bevæge sig ind og ud af forskellige online rum på videokonferenceplatformen Zoom.
Første nedlukning lagde kimen til fremtidens digitale scenekunst
De mange digitale forestillinger og Zoom-møder, som nedlukningen genererede, har etableret det digitale teater og lægger nu kimen til fremtidens online scenekunst. Her i anden runde, hvor teatrene igen er lukkede for fysisk fremmøde, kunne man blandt andet opleve Det Frie Felts Festival 2021 og klimafestivalen arrangeret af Bæredygtig scenekunst nu afholdt digitalt. Også CPH STAGE arbejder med at integrere digitale formater i deres kommende festivalprogram.
På Teater V udbydes netop nu Dramatisk Digi, der er teatrets nye manuskriptkonkurrence for online scenekunst. Det Kongelige Teater skal ifølge den ny rammeaftale ”fortsætte og øge arbejdet med digital formidling af forestillinger…” og er ” …i fuld gang med at udvikle unik digital scenekunst, som er skræddersyet til digitale platforme,” som kommunikationsdirektør Magnus Restofte fortalte i et interview med ISCENE.
På Limfjordsteatret genererede nedlukningen også et ønske om at handle og afprøve de digitale muligheder. Der blev indkøbt udstyr, så forestillinger kunne vises online, hvilket blev afprøvet med streaming af årets juleforestilling Den endeløse eftermiddag. Det er en udvikling, som teatret gerne vil fortsætte, men også ser nogle udfordringer i, som teaterleder Gitta Malling forklarer: ”Undersøgelser viser, at folk er mest interesseret i at se og betale for live-oplevelser. Det er bare meget omkostningsfuldt at livestreame, hvis formatet skal løftes til den kvalitet, vi er tilfredse med. Så på nuværende tidspunkt er det et eksperiment, som vi stadig undersøger, hvad vi skal med fremadrettet”.
Flere digitale tiltag på vej
Opera Hedeland, der i sommer skabte den digitale gendigtning af Mozarts Figaros Bryllup, med ungdomsoperaen Susanna og Figaros bryllup, fortsætter fremadrettet med at producere digitale forestillinger. På Baggårdteatret producerer de deres tredje app-baserede vandreforestilling Mod Strømmen (i samme stil som Sundets stilhed og Under isen).
Teater Momentum går med ambitioner om at skabe en ny digital teaterplatform, der – med deres egne ord – skal være ”et sted, hvor alle teatre i landet, store som små, ville kunne udkomme med forestillinger og dele dem med et langt større publikum” (interview på ISCENE.dk). Mens Team Teatret i denne uge holder streamingpremiere på deres aktuelle forestilling Mombie, og Aalborg Teater netop har annonceret deres anden livestreaming, mens de fortsat arbejde på at opbygge den digitale platform AAT Stream.
Kort sagt, der er banet vej for den digitale scenekunsts udvikling i alskens formater. Hvordan den fremadrettet vil tage sig ud, hvordan økonomien skal hænge sammen og hvordan publikum vil tage imod, bliver spændende at se.
Vi følger fortsat udviklingen på ISCENE.dk